0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Danske ledige står dårligere end de svenske

Dagpengesystemet er væsentlig ringere end i andre nordiske lande, viser rapport fra AK Samvirke.

Økonomi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Reformen vil bringe dagpengene til de arbejdsløse på niveau med de lande, vi normalt sammenligner os med.

Sådan lød et af argumenterne fra borgerlig side, da den daværende regering med støtte fra Dansk Folkeparti og Radikale Venstre vedtog dagpengereformen i 2010.

Men det holder ikke, slår a-kassernes brancheorganisation, AK Samvirke, fast. Den har i en ny rapport sammenlignet de nordiske dagpengesystemer.

»Når det er fire gange så svært at optjene ny dagpengeret som i Sverige, så kan man jo ikke sige, at dagpengeperioden er lige meget værd. Den mængde arbejde, du som minimum skal levere, er meget større nu i Danmark end i de andre lande«, siger direktør Verner Sand Kirk.

Dagpengeperioden halveret
Reformen betyder, at dagpengeperioden er forkortet fra fire til to år. Samtidig er genoptjeningskravet steget fra 962 til 1.924 timer, så man fremover skal arbejde et helt år for igen at få ret til to års dagpenge.

Reelt er dagpengerettighederne derfor ikke blot halveret, men skåret ned til en fjerdedel, når begge stramninger lægges sammen, mener AK Samvirke.

»Før stramningerne var vi måske en lille smule bedre end de andre, men nu skriger det jo til himlen, hvor meget der er strammet, når vi sammenligner med de nordiske lande«, siger Verner Sand Kirk.

Frygter tusinder ryger ud af systemet
Han mener, at mange tusinde danskere vil ryge helt ud af dagpengesystemet, når reformen træder endeligt i kraft 1. januar 2013. Derfor skal fagbevægelsen kæmpe for, at de skærpede genoptjeningskrav trækkes tilbage, når trepartsforhandlingerne angiveligt begynder til maj, lyder det.

»Som minimum forventer jeg, at fordoblingen af genoptjeningskravet rulles tilbage igen. Det er vist det, man kalder en ommer«, siger Verner Sand Kirk.

Fagbevægelsen er klar til at tage kampen op ved forhandlingsbordet. En tilbagerulning af det fordoblede genoptjeningskrav står allerede på listen over de kommende forhandlingsemner.

»Vi vil påpege over for regeringen, at det absolut er et problem, som gør, at det danske arbejdsmarked risikerer at blive mindre fleksibelt«, siger LO-sekretær og medlem af LO’s ledelse Ejner K. Holst og fortsætter: »Vi vil så diskutere, om man kan finde en løsning, der gør, at genoptjeningen bliver nemmere end det, vi ser i øjeblikket«.

Truer trygheden på jobbet
Hidtil har et halvt års arbejde udløst fire års dagpengeret, og et års arbejde således i alt otte års dagpenge. Fremover kan et helt års arbejde kun udløse to års dagpengeret. Altså en fjerdedel af de hidtidige regler. Ifølge rapporten fra AK Samvirke vil det samme arbejdsomfang i Sverige og Finland give cirka tre gange så lang dagpengeret som i Danmark.

Arbejdsmarkedsforsker Flemming Ibsen fra Aalborg Universitet mener, at det for nogle grupper vil være stort set umuligt at leve op til de nye genoptjeningskrav.

»For de svageste ledige med de dårligste uddannelser og kompetencer vil det være stort set umuligt at genoptjene ret til dagpenge, og de vil ryge helt ud af systemet«, siger professoren.

Flemming Ibsen mener, at det ligefrem kan være skadeligt for den danske flexicuritymodel, der kombinerer et fleksibelt arbejdsmarked med sikkerhed for den enkelte. Når sikkerhedsnettet bliver mere hullet, er det nærliggende, at fagbevægelsen vil kræve længere opsigelsesperioder, og dermed går den lette adgang til at hyre og fyre fløjten, lyder argumentet.

»Så hvis regeringen synes, det er gavnligt at have et flexicuritysystem med kombination af tryghed og fleksibilitet, så bør den genoprette noget af den tryghed, der var i dagpengesystemet, ved at mindske genoptjeningskravet«, siger Flemming Ibsen.

Sundt med øget incitament
Det er dog ikke alle, der deler den bekymring. Den borgerlig-liberale tænketank Cepos er ikke enig i, at det danske dagpengesystem er dårligere end hos vores nordiske naboer.

»Vi har fortsat en relativt generøs dagpengeperiode, og dagpengesatsen er også relativt høj, så det er ikke et billede, jeg kan genkende«, siger vicedirektør og cheføkonom Mads Lundby Hansen, der i den grad bakker op om det øgede genoptjeningskrav.

»Det er sundt, at der går et stykke tid, inden man igen kan få adgang til dagpenge. Så er der et meget stort incitament til at finde et arbejde, fordi gevinsten ved at få løn i forhold til ikke at få dagpenge er meget stor«, siger han.

Cepos foreslår derfor, at man i stedet går i den modsatte retning og forkorter dagpengeperioden yderligere, så man fremover kun kan få penge i ét år.

»Det er jo meningen, at trepartsforhandlingerne skal øge det samlede arbejdsudbud og give en budgetforbedring. Hvis man forkorter genoptjeningskravet, så vil det have den stik modsatte effekt«, siger cheføkonomen.

Beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) ønsker ikke at kommentere enkelte krav og ønsker, før de kommende trepartsforhandlinger går i gang.

Men LO og AK Samvirke har gode odds, mener Flemming Ibsen.

»Det er et så bastant og højt prioriteret ønske både i a-kasserne og fagbevægelsen, at jeg tror, regeringen vil være lydhør. Og hvad er alternativet? Det er, at de ledige, der ryger ud af systemet, flyttes over i kontanthjælpsgruppen«, siger han.

FACEBOOK

Politiken.dk i 3 måneder - kun 299 kr.

Læs hele artiklen nu

Køb abonnement

Annonce

Læs mere