0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Dansk netcensur griber om sig

Netudbydere nægter at føje myndighedernes krav om spærring af hjemmesider.

Økonomi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Censur og andre forebyggende forholdsregler kan ingensinde på ny indføres«.

Sådan lyder paragraf 77 i grundloven, men bestemmelsen er alvorligt under pres, siger juraeksperter, erhvervs- og forbrugerorganisationer.

På stadig flere områder får myndigheder lov til at kræve internetsider blokeret for at beskytte borgere.

Senest har nye love givet henholdsvis Lægemiddelstyrelsen og Skat lov til at blokere hjemmesider, der udbyder farlige lægemidler og pengespil uden dansk licens.

Pengevæddemål på the Suns hjemmeside
»Det her er en meget alvorlig udvikling. Lande som Kina, Nordkorea og Syrien benytter sig af de her metoder, men grundloven forbyder altså indførelse af censur«, siger juraprofessor Søren Friis Hansen fra CBS, Handelshøjskolen i København.

Han vurderer, at den nye spillelov f.eks. kan komme til at blokere adgangen til den engelske avis the Suns hjemmeside, fordi den også tilbyder pengevæddemål.

Internetudbydere som TDC og Telia nægter dog at adlyde myndighederne, fordi henstillingerne »truer det fri internet og retssikkerheden«.

»Vi vil ikke være med til at beskære danskernes adgang til internettet på grund af henstillinger fra myndigheder, som ikke er juridisk bindende. Det er en glidebane, som vi ikke vil bidrage til at hælde brun sæbe på«, siger Jakob Willer, direktør i Telekommunikationsindustrien (TI).

Der lægges op til en principiel diskussion
Myndighederne må derfor gå i fogedretten hver gang.

Det skete senest 5. september, hvor hjemmesiden 24hdiet.com blev beordret spærret.

Det nye folketingsflertal lægger op til en principiel diskussion af metoden:

»Man skal kunne blokere, men vi skal have bedre styr på retssikkerheden«, siger forbrugerordfører Benny Engelbrecht (S).

FACEBOOK

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til hele Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter