Kontroversiel. Restauratør Amin Skov foran hans konfliktramte spisested ved Vejle Å. Han håber, at Arbejdsretten i dag kender 3F's blokade af restauranten ulovlig.
Foto: OLE FREDERIKSEN (arkiv)

Kontroversiel. Restauratør Amin Skov foran hans konfliktramte spisested ved Vejle Å. Han håber, at Arbejdsretten i dag kender 3F's blokade af restauranten ulovlig.

Økonomi

Amin fra Vejlegården: Fagbevægelsen kvæler sit eget ønskebarn

Restauratør Amin Skov er spændt og nervøs forud for Arbejdsrettens afgørelse i konflikten med 3F.

Økonomi

I sommer var Amin Skov en af de allermest omtalte personer i Danmark, da konflikten om overenskomsten på Restaurant Vejlegården trak store overskrifter i medierne.

I dag får restauratøren Arbejdsrettens ord for, om 3F's konflikt og blokader mod restauranten er lovlige eller ulovlige.

Blokaden har stået på siden marts i år, efter at Amin Skov sidste år opsagde restaurantens overenskomst med 3F og tegnede en ny med Kristelig Fagbevægelse.

Ingen polske tilstande Sammen med Kristelig Arbejdsgiverforening har han indbragt konflikten for Arbejdsretten, som klokken cirka 14.20 afsiger sin kendelse i sagen, med Amin Skov på plads i retten.

Der er ikke længe til nu, hvordan har du det?

»Jeg er spændt og nervøs. Det er vel en meget naturlig ting, for det har været en lang kamp, og jeg ser frem til en afgørelse«.

Hvad håber du helt præcis, at Arbejdsretten når frem til?

»Vi håber på at vinde i vores påstand om, at der er forskel på en virksomhed som os, der har tegnet en godkendt, landsdækkende, dansk overenskomst og alle de andre, der lige præcis har mulighed for at lave social dumpning og polske tilstande. Det har vi jo ikke«

»Det er vigtigt, at Arbejdsretten aktivt går ind og giver os ret i, at der skal differentieres mellem os og dem. Det er jo det, sagen handler om; at differentiere mellem os med godkendte danske overenskomster og alle de andre«, siger Amin Skov.

Undrer sig over LO og 3F
Han afviser 3F's påstand om, at Vejlegårdens overenskomst med Kristelig Fagbevægelse er ringere end den tidligere overenskomst med 3F på 41 af 46 punkter. Den er ringere på nogle punkter, men bedre på andre, siger han.

»Den overenskomst, vi har i dag, dækker de basale rettigheder, en overenskomst skal: Barsel, løn, sygdom, pension, feriepenge og så videre«, siger han.

Men mest af alt undrer han sig over, at 3F og LO ikke bruger krudtet på at skaffe bedre forhold på alle de virksomheder i restaurationsbranchen, hvor der ikke er en overenskomst.

»Hvis man er så bekymrede for, at der kommer polske tilstande, synes jeg, at man skulle tage fat i 65 procent af virksomhederne i min branche alene, der ikke er overenskomstdækkede«.

»Hvorfor spilde krudtet på det her. Hvorfor ikke differentiere mellem os, der har en overenskomst, og dem uden. Vi kan jo aldrig give lønninger på 30-40 kroner, og min interesse er rent faktisk at gøre organisationsgraden højere i min branche«, siger Amin Skov.

»Jeg ønsker heller ikke lønninger i den størrelse, for jeg vil også gerne have et samfund til mine børn med gode skoler og gode sygehuse«, siger han.

Fagbevægelsen skal forny sig
Vejlegårdens ejer mener, at flere eksperter er på afveje, når de advarer om, at den danske model, hvor arbejdsmarkedets parter selv aftaler sig frem til løn- og arbejdsforhold uden politikernes indblanding, er på spil, hvis Amin Skov og Kristelig Arbejdsgiverforening vinder sagen i Arbejdsretten og kender blokaden ulovlig.

»Netop ved at flere og flere får godkendte landsdækkende danske overenskomster, sikrer vi os en større organisationsgrad i Danmark og bedre lønninger. De her polske tilstande, de taler om med lønninger til 30-40 kroner i timen, kommer netop, hvis fagbevægelsen ikke snart samarbejder og indser, at det er nye tider, hvor der er brug for en anden retorik«.

»Den største trussel mod den danske model er fagbevægelsen selv. Den er ved at kvæle sit eget ønskebarn«.

»Fagbevægelsen har ikke formået at forny sig. Medlemmerne fosser ud af LO-familien. 15.000 alene i år for 3F's vedkommende. Det kan man ikke bare bortforklare med, at mange ældre går af«, siger Amin Skov.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Hvad med dig selv og din forretning. Hvad vil konsekvenserne være, hvis du taber i Arbejdsretten og blokaden fortsætter?

»Min forretning har lidt og lider rigtig meget under den her konflikt. I bund og grund er vi lukningstruede, hvis det ikke snart vender. Du skal huske på, at den omsætning, som jeg har per år, er hvad 3F Vejle har per måned. Der er en vis størrelsesforskel på os«, siger Amin Skov.

En dyr blokade

Han vurderer, at han har tabt 400.000 kroner som følge af konflikten.

»Vi har også svært ved at etablere et kundegrundlag, når 3F står derude og tager billeder af vores kunder«, siger Amin Skov.

»Uanset, hvordan udfaldet bliver, skal jeg hjem og samle stumperne op efter den orkan, der har været over os i flere måneder. Ingen virksomhed af min størrelse kan klare så stort pres. Især ikke midt i en krise. Uanset hvad skal jeg hjem og sikre mig, at 20 medarbejdere har et arbejde igen i næste måned og næste måned igen og helst året efter«.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden

Annonce