Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
JENS DRESLING
Foto: JENS DRESLING

Jubel. Gruppeformand Tina Møller Madsen var glad efter at Arbejdsretten havde afgjort striden med Vejlegården.

Økonomi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

3F: Vi har naturligvis ret til at kæmpe for ordentlige løn- og arbejdsvilkår

Fællessang og jubel da 3F-konflikt mod Vejlegården blev blåstemplet.

Økonomi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Godt hundrede medlemmer af 3F brød spontant ud i fællessang, da fagforeningen fik medhold i, at dens konflikt mod Restaurant Vejlegården er lovlig.

Ude foran Arbejdsretten i København sang de mange fremmødte 3F'ere hele den klassiske kampsang 'Når jeg ser et rødt flag smælde', mens de selv svang med de medbragte røde faner.

LÆS OGSÅ

Tømrer Michael Hansen var en af de mange, der var mødt op for at vise sin støtte til kampen mod Restaurant Vejlegårdens ejer Amin Skov, der sidste år opsagde overenskomsten med 3F og i stedet tegnede overenskomst med Kristelig Fagbevægelse (Krifa).

»Jeg er okay tilfreds. Det er vigtigt, at vi fik medhold i, at de ting, der er blevet kæmpet for i mere end 100 år, ikke har været forgæves«, sagde Michael Hansen.

Grønt lys for konflikt
3F fik i Arbejdsretten medhold i, at den godt må forsøge at presse Amin Skov til at tegne overenskomst, selv om han allerede har en gyldig overenskomst med Krifa. Enkelte af 3F's aktioner mod restauranten har dog været ulovlige, mener Arbejdsretten.

DOKUMENTATION:Læs Arbejdsrettens afgørelse her(eksternt link, pdf)

Blandt andet mener Arbejdsretten, at det har medført en sundhedsfare, at Vejlegården ikke har kunnet få afhentet sit madaffald under konflikten.

Desuden finder Arbejdsretten det ulovligt, at der i en periode blev uddelt løbesedler til kunder, der blev opfordret til at boykotte restauranten.

Alligevel er gruppeformand Tina Møller Madsen fra 3F Privat Service, Hotel & Restauration jublende glad for afgørelsen i den principielle sag, som betyder, at 3F fortsætter konflikten og blokaderne af restauranten.

»Vi er godt tilfredse med, at 3F naturligvis har ret til at kæmpe for ordentlige løn- og arbejdsvilkår på en virksomhed som Vejlegården«, siger Tina Møller Madsen i en pressemeddelelse.

»Arbejdsretten afviser dermed den politiske højrefløj og de kristelige organisationers forsøg på at lamme danske lønmodtagere og undergrave vores aftaler med arbejdsgiverne i HORESTA«, siger hun.

Vil rette ind efter afgørelsen

Afdelingsformand for 3F i Vejle Martin Jensen siger, at 3F nok skal rette sig efter den kritik, som Arbejdsretten har af enkelte af aktionerne.

»Vi tager til efterretning, at dommerne finder, at vi ikke burde kontakte restaurantens kunder for at informere om den faglige konflikt med 3F. Og derfor vil alle faglige aktivister og ansatte og valgte i 3F Vejle naturligvis efterleve Arbejdsrettens afgørelse, også på dette punkt«, siger Martin Jensen.

Gruppeformand Tina Møller Madsen er dog overrasket over, at der skal hentes skrald på den konfliktramte restaurant.

»Restauranten har på ingen måde haft problematisk ophobning af skrald, der er blevet afhentet på anden vis og dermed ikke har udgjort nogen sundhedsrisiko eller lignende«, finder Tina Møller Madsen.

LÆS OGSÅ

Mens Amin Skov har erklæret, at han ikke vil forhandle med 3F, håber hun, at dagens afgørelse kan føre til, at parterne kan mødes og bilægge striden.

»Vi er bestemt klar til på ny at forsøge at finde en forhandlingsløsning med restauratøren. Og med afgørelsen i Arbejdsretten kender begge parter rammerne for en fortsat konflikt. Så vi håber da, at tiden snart er moden til en aftale, der kan sikre de ansattes tryghed og sikkerhed«, siger Tina Møller Madsen i pressemeddelelsen fra 3F.

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden