Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:

Østjydsk Bank forventer millionunderskud

Den mellemstore østjyske bank forventer underskud på på 175-200 millioner.

Økonomi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Østjydsk Bank er blevet tvunget til at nedjustere kraftigt og forventer nu et underskud på mellem 175 og 200 millioner kroner. Det oplyser banken fredag.

Nedjusteringen sker som følge af ændrede retningslinjer fra Finanstilsynet.

»De forøgede nedskrivninger skyldes de skærpede krav til nedskrivninger i Finanstilsynets regelsæt«, forklarer Østjydsk Bank.

»Hertil kommer forringede udsigter for en lang række af bankens erhvervskunder samt en nedvurdering af sikkerheder i relation til svage engagementer«, lyder det.

Banken har tidligere kun meldt forventninger ud til resultatet før kursreguleringer og nedskrivninger. Tidligere var der stillet mellem 140 og 150 millioner kroner i udsigt.

Det resultat justeres nu til den nedre ende af intervallet og lyder således på 140 millioner kroner.

Men det er altså nedskrivningerne, der er væsentligt større end tidligere forudsat, der nu får banken til at melde forventninger om det store underskud ud.

140 medarbejdere

En aktie i banken koster efter nedjusteringen 200 kroner mod 214 kroner før nedjusteringen. Samlet for dagen er aktien dykket med 12,5 procent.

Østjydsk Bank, der blev grundlagt i 1897, har 10 filialer, primært i Kronjylland. I løbet af de senere år har banken udvidet med filialer i Skanderborg og Horsens.

Banken er noteret på Københavns Fondsbørs, men ejes primært af aktionærer i lokalområdet.

Virksomheden beskæftiger i dag omkring 140 medarbejdere.

ritzau

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden