0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Kvinder i topjob er for pæne og ordentlige

Undersøgelse på rådhuset i København afslører mandlig chefskepsis over for kvindelige kolleger.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Sisse Dupont
Foto: Sisse Dupont

Undersøger. Sarah Højgaard Cawood er ligestillingskonsulent og står bag undersøgelsen for Københavns Kommune.

Økonomi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Økonomi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Kvindelige topchefer i Københavns Kommune er måske nok på fremmarch, men når det går langsomt, skyldes det blandt andet, at kvinder er skrøbelige, for lidt fokuserede på resultater og simpelthen for lidt frække og frembusende.

Den analyse leveres af de kvindelige chefers mandlige kolleger. De slår fast, at de kvinder, som de samarbejder med i de besluttende lag på Københavns Rådhus, hæmmes af at være for langsomme og af ikke at kunne skære nok igennem. Det står i en undersøgelse, som kommunens ligestillingskonsulent, Sarah Højgaard Cawood, står bag.

Gennemtænkt eller ubeslutsom
»Flere af de interviewede mandlige chefer efterlyser blandt andet mere robusthed hos kvinderne og mener, at de kan være længe om at beslutte sig«, forklarer Sarah Højgaard Cawood.

Syv kvindelige topbosser og seks af deres mandlige ligestillede er blevet interviewet.

Kvinder forsvarer sig med, at de i virkeligheden sparer systemet for fejl og spildtid ved at tage mere gennemtænkte beslutninger.

Ganske vist er der i Københavns Kommune nu kvinder på fire af de syv øverste direktørposter.

LÆS OGSÅ

Og målet om en gennemsnitlig andel på 40 procent kvinder i hele cheflaget er nået. Men det dækker over, at der i sundhedsforvaltningen er hele 64 procent kvindelige chefer, mens tallet i overborgmester Frank Jensens økonomiske forvaltning kun er 21 procent. Andre forvaltninger ligger lige så lavt.

Københavns Kommune er ellers en kvindearbejdsplads, hvor 70 procent af de ansatte er af kvindekøn. Den gruppe akademikere, som chefer rekrutteres fra, er også mest kvinder.

Sarah Højgaard Cawood konkluderer, at hvis mændene har to tredjedeles chance for at få en toppost, har kvinderne tilsvarende kun en tredjedels chance.

Snublesnore
En anden undersøgelse, ’Snublesnore’, er kommet til de samme konklusioner. Her blev ledere og medarbejdere fra en række danske virksomheder interviewet for halvandet år siden.

Christel Skousen Thrane, leder af Protocol, der laver netværk for kvindelige ledere, stod for undersøgelsen. Hun er ikke i tvivl om, at den nye rapport fra Københavns Rådhus rammer sømmet på hovedet.

»Det er et faktum, at kvinder er mere procesorienterede, og mænd synes desværre, at det ikke er særlig godt. Ved en ansættelsessamtale siger manden, at han vil gøre A og så B og så C på en handlingsorienteret måde. En kvinde siger, at hun vil starte med at samle dem, der har forstand på sagen og spørge dem, og så vil hun kvalitetssikre beslutningen. Imens gaber han, der skal ansætte, af kedsomhed og siger, at hende vil jeg ikke have«.

LÆS OGSÅ

Christel Skousen Thrane peger på, at kvinder er opdraget til at se hinanden i øjnene og ønske anerkendelse.

»Men mænd opfatter arbejdet som en leg, og bliver de tacklet, tackler de bare tilbage. Her i Danmark anerkender vi denne mandlige form mest, men i andre lande er man meget mere anerkendende over for andre kompetencer. Danskerne er lidt gammeldags på det punkt. De, der råber op og tager æren, får den«.

Christel Skousen Thrane fastslår, at al god ledelse skal rumme elementer af begge dele.



»Så det er et problem, at vi har en illusion om, at kvinderne jo bare kan opføre sig ligesom mændene. For det føles bare ikke naturligt for os kvinder at spille fodbold på jobbet«.

Der er stor forskel på den private sektor og den kommunale.

Knap hver fjerde direktør og forvaltningschef i kommunerne er kvinder, og fire ud af ti lavere kommunale chefposter indtages også af kvinder. Der er kun syv procent kvindelige topledere i det private erhvervsliv, mens hver femte mellemleder er kvinde.

Nu skal der ske noget
Med til at lave rapporten fra den københavnske rådhusvirkelighed var Anette Holst Christensen, organisationskonsulent i kommunen og socialdemokratisk medlem af Borgerrepræsentationen.

Hun kalder det »utilsigtet diskrimination« på rådhusets chefgange.

LÆS OGSÅ

Rapporten skal først behandles af personalecheferne, senere skal den op i direktionen på rådhuset, og til sidst ender den i økonomiudvalget. Anette Holst Christensen håber på action:

»Vi skal forpligte ledelsesgrupperne på at gøre op med de gammeldags tankespor. Ellers breder de sig bare til hele resten af forvaltningerne«.

Læs artiklen nu, og få Politiken i 30 dage

Få adgang til hele Politikens digitale univers nu for kun 1 kr.

Læs videre nu

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter