Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Topchefer bliver i Danmark

Det er en myte, at der findes et globalt arbejdsmarked for danske topdirektører, konkluderer ekspert på baggrund af ny undersøgelse.

Økonomi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Hvis ikke de danske topchefer får en tilpas høj millionhyre, smutter de til udlandet.

Sådan har sangen tit lydt, når debatten om toplederes lønninger har raset.

Imidlertid er det så som så med de danske topchefers rejselyst – og det til trods for at deres lønninger ligger pænt under deres udenlandske kollegers løn.

Politiken har gennemgået det seneste topskifte i hvert af selskaberne i det danske C20-indeks, der tæller en række af dansk industris største og mest toneangivende selskaber, deriblandt A.P. Møller – Mærsk, Novo Nordisk, Carlsberg, Vestas og Nordea.

De fleste bliver hjemme
Den eneste topchef, der er på vej til udlandet, er Daniscos tidligere topchef Tom Knutzen, der 2. april i år overtager chefposten i ingrediensvirksomheden Jungbunzlauer.

Men det er, som han har sagt til Dagbladet Børsen, ikke lønnens skyld, at han til foråret flytter til Basel i Schweiz.

LÆS MERE Det gennemgående billede, når topcheferne frivilligt eller ej har givet slip på roret, har i stedet været, at de har helliget sig arbejdet som bestyrelsesmedlem i et eller flere danske selskaber. Samlet viser Politikens opgørelse:

  • Ti topchefer varetager bestyrelsesposter i danske selskaber.
  • Fire topchefer er gået på pension, men varetager også enkelte bestyrelsesposter
  • Fire har fået nyt job i en dansk virksomhed, heraf to i virksomheder, som de selv har etableret.
  • En - Tom Knutzen er på vej til udlandet.

Danske chefer til danske virksomheder
Politikens opgørelse overrasker ikke professor i organisations- og ledelsesteori Steen Hildebrandt fra Aarhus Universitet.

»Der findes ikke et globalt arbejdsmarked for danske topdirektører. Vi kan godt lege, at det er sådan, men det er bare ikke rigtigt«, siger Steen Hildebrandt.

LÆS MERE

Han tilføjer, at det er lidt af en myte, at de danske topledere er på nippet til at rejse til udlandet i jagten på den store lønpose.

»I dag er der ikke meget sandhed i det. Ligesom Danske Bank ikke har en canadisk direktør, så er det ikke realistisk lige nu, at en dansk topleder bliver chef for en tysk bank. Både de danske virksomheder og topledere er meget nationale«, siger han.

Direktører er hjemmefødninger
Det har ellers ikke skortet på opråb om, at de danske direktører ville smutte til udlandet, hvis ikke de fik tilpas store lønstigninger.

Allerede i 2005 sagde Asger Aamund, der er bestyrelsesformand og storaktionær i Bavarian Nordic, således til Politiken:

»Der er i stigende grad et internationalt marked for topchefer i erhvervslivet. Den direktør, der har vist, at han kan vende et hensygnende ringvrag af en virksomhed til en toptunet profitdarling på aktiemarkedet, kan ligesom fodboldidolet Beckham nærmest selv skrive sin løncheck ud«.

LÆS MERE

Argumentet er blevet gentaget igen og igen.

Senest i forbindelse med, at Jyllands-Posten i sidste uge dokumenterede, at lønniveauet i otte af C20-selskaberne er steget med 13 procent fra 2010 til 2011.

Vi risikerer udvandring

Svend Askær, der er formand for Lederne, som er interesseorganisation for de danske chefer, holder også fast i, at der er risiko for, at de bedste hoveder forsvinder. »Det er de yngre chefer i 30’erne og 40’erne, som vi risikerer at miste, hvis lønnen i Danmark ikke er på internationalt niveau. Men det undrer mig ikke, at det er svært at finde direktører fra de danske C20-selskaber, der er taget udenlands. De har nået en alder og et lederniveau, hvor det er vanskeligt at rejse – også fordi de har familien at tænke på«, siger han. Der kunne ellers være gode økonomiske grunde for de danske topdirektører til at rejse.



Ifølge undersøgelser foretaget af professor Ken Bechmann fra CBS, Handelshøjskolen i København, tjener de danske topdirektører cirka 25 procent mindre end deres europæiske kolleger.

FACEBOOK

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden