Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Foto: ADRIAN JOACHIM
Økonomi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Cepos: Store løn-forskelle er helt rimelige

Der er ingen grund til smiley-ordning om lønforskelle, mener tænketank.

Økonomi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Hvis direktøren tjener mindre end otte gange så meget som den lavestlønnede, skal virksomheden belønnes med en særlig smiley.

Det mener den canadiske fond Wagemark Foundation, der ser Danmark som et foregangsland til det nye lønsystem. Men idéen kan have uheldige konsekvenser, mener den borgerlige tænketank Cepos.

»En direktør kan sagtens være mere end otte gange mere værd end den lavestlønnede medarbejder i virksomheden. Hvis direktøren fremægger og realiserer en strategi, der giver markant større profit til virksomheden, kan han sagtens være otte gange mere værd«, siger cheføkonom i Cepos Mads Lundby Hansen.

LÆS OGSÅ

Han advarer mod, at det kan bilve sværere at tiltrække dygtige, udenlandske ledere til Danmark, hvis ordningen vinder frem.

»I udlandet er topledere vant til meget høje lønninger - højere end herhjemme. I forhold til den ambition vil det ikke være nyttigt med et kodeks, der hæmmer løndannelsen for topdirektører«, siger han.

Bedre arbejdsmoral

Peter MacLeod, direktør for Wagemark Foundation, argumenterer for, at virksomheder med en flad lønstruktur er mere innovative, har en højere arbejdsmoral og større modstandsdygtighed i krisetider.

Men Cepos tror ikke, at mindre lønforskelle vil forbedre de øvrige ansattes arbejdsmoral.

»Nej, det kan jeg ikke se. Direktøren har al mulig interesse i at motivere medarbejderen til at levere det bedst tænkelige resultat. Når det sker, vil han selv få mere i løn. Jeg mener, at der er gode incitamenter for ledelsen til at motivere medarbejdere i dag«, siger Mads Lundby Hansen.

»Jeg vil ikke udelukke, at man op til finanskrisen har set for høje lønninger nogen steder, men det tager aktionærerne jo konsekvensen af efterfølgende«.

Selv om smiley-ordningen skal være frivillig frygter Cepos, at det kan være en glidebane mod lovgivning.

»Der er også den mulighed, at hvis kun en lille gruppe virksomheder tilslutter sig kodekset, så vil politikerne finde det uretfærdigt og lave lovgivning for alle«, siger cheføkonomen.

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden