kontrast. Det er ikke overraskende nord for København, at der findes flest millionærer. Langs samme kyst, syd for hovedstaden, findes kommunen med færrest: Ishøj.
Foto: Linda Johansen (arkiv)

kontrast. Det er ikke overraskende nord for København, at der findes flest millionærer. Langs samme kyst, syd for hovedstaden, findes kommunen med færrest: Ishøj.

Økonomi

Danske millionærer vil bo i nærheden af hinanden

Ny analyse viser, at der over de sidste 20 år er sket en koncentration af de højeste indkomster.

Økonomi

Danskere med millionærindkomster klumper sig i stigende grad sammen i velkendte rigmandsenklaver nord for København, mens store dele af resten af landet tømmes for de allerhøjeste indkomster.

Det fremgår af en analyse fra tænketanken Kraka, der har kigget nærmere på, hvor de bedst lønnede danskere i den erhvervsaktive alder var bosat i 1990 og i 2010.

Analysen tager udgangspunkt i de personer, der målt i 2010-kroner tjener over en million kroner, og har taget højde for den generelle lønudvikling i perioden på 20 år.

Hørsholm mod Ishøj Øverst på millionærindkomsternes popularitetsliste kommer Hørsholm, der i 2010 kunne prale af, at 8,05 procent af kommunens indbyggere havde over en million kroner i bruttoindkomst. I den modsatte ende er Ishøj Kommune, hvor det blot er 0,46 procent af indbyggerne, der har en indkomst på den gode side af millionen.

SE GRAFIKKEN

I vidt omfang er de bedst lønnedes fordeling i 2010 et spejl af situationen i 1990. Men opdelingen af de danske kommuner er blevet endnu mere tydelig i de senere år, pointerer forskningschef Esben Anton Schultz fra Kraka:

»Der er helt klart sket en større koncentration af millionærer i og omkring København. Det kan dække over, at erhvervsmulighederne i hovedstaden er blevet forbedret. Men det kan også være udtryk for, at personer med meget høje indkomster – ligesom de fleste andre – gerne vil bo sammen med nogle, der ligner dem selv«.

For at få et billede af millionærindkomsternes bopæl i 1990 har Kraka brugt Danmarks Statistisks omregningsmodel, som gør det muligt at tegne et billede af den sociale profil af beboerne i de nuværende kommuner tilbage til tiden før kommunalreformen i 007.

Udregningerne viser, at både Hørsholm, Gentofte, Rudersdal, Lyngby-Taarbæk, Furesø, Dragør, Allerød og en række andre velkendte rigmandskommuner fra 1990 til 2010 har oplevet en betydelig vækst i andelen af borgere med en indtægt over en million.

Omvendt er det gået i en række kommuner syd for København og i de dele af Danmark, der af og til betegnes Udkantsdanmark. Eksempelvis har Guldborgsund Kommune, der både omfatter dele af Lolland og Falster, oplevet et fald i andelen af meget høje indkomster fra 1,04 procent til 0,64 procent af kommunens borgere. Forandring af dansk økonomi


Udviklingen er ifølge debattør og forfatter Lars Olsen et resultat af den forandring af dansk økonomi, der er sket i de seneste årtier.

»Andelen af overklassen, der arbejder inden for landbrug, industri og byggeri, er faldet. Til gengæld sker der en vækst i de velstillede lag inden for administration, kommunikation, finansiering og konsulentbranchen, som alt sammen er centreret omkring København«, siger han.



I sig selv er det ikke det store problem, at de allerhøjeste indkomster i dag er klumpet sammen i hovedstadsområdet. Trods alt er der tale om en begrænset gruppe af befolkningen. Problemet er mere, at millionærindkomsternes bosætningsmønstre er udtryk for en generel tendens til, at formuerne, beslutningstagningen og meningsdannelsen koncentreres i København, mener Lars Olsen:

»Problemet er, at de, som former beslutningerne, ikke altid er lige bevidste om, hvad der foregår i resten af Danmark«.

Det er værre, at de fattige klumper sig sammen

Seniorforsker Hans Skifter Andersen fra Aalborg Universitet er heller ikke i sig selv bekymret over de højeste indkomsters bosætningsmønstre. Det er langt værre, at de laveste indkomster er klumpet sammen i bestemte boligområder. Desuden kan det ifølge Hans Skifter Andersen blive svært at påvirke de rigestes bosætningsmønstre. »Det er selvforstærkende. Når først nogle fra de øvre sociale lag bosætter sig et sted, får det højere status. Det betyder, at grundene og husene bliver dyrere, og så ender vi i en situation, hvor det kun er velhavere, der bor i bestemte områder«, siger han.



Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden