Sladrehanke: 44 har blæst i fløjten

Whistleblowerordninger kan misbruges til chikane af kolleger.

Økonomi

Hovedstaden er gået forrest, når det har drejet sig om at oprette tjenester, hvor ansatte kan sladre om kolleger og ikke mindst chefer. Frederiksberg har haft en whistleblowerordning i halvandet år, mens København har haft en i ni måneder.

I København har borgerrådgiver Johan Busse, der administrerer ordningen, fået 36 henvendelser, som omfatter 73 forhold. De 49 forhold har haft en karakter, så borgerrådgiveren er gået videre med dem. Men 24 forhold falder ikke ind under ordningen, som kun omfatter alvorlige fejl.

Ordning kan bruges til chikane
Det viser ifølge kritikerne, at whistleblowerordninger kan misbruges til chikane.

»Hver tredje sag er grundløs i København. Det er et relativt stort tal, så der må åbenbart være mange, som henvender sig med noget, der ikke er hold i. Det er vigtigt, hvordan de sager bliver håndteret, så de ’anklagede’ ikke får ødelagt deres arbejdsliv«, siger formand Lars Qvistgaard for de offentligt ansatte i Djøf.

Den beskrivelse genkender borgerrådgiveren ikke.

»Jeg har ikke fået henvendelser, der har karakter af chikane mod kolleger«, siger Johan Busse.

Tre slags sager i København
De københavnske sager falder i tre hovedgrupper. Den største gruppe handler om borgerbetjening og service som for eksempel svigt i institutioner. Den mest kendt handler om bostedet for handikappede Møllen, hvor man fik undersøgt en række forhold om svigt og ændret på forholdene som resultat af whistleblowerordningen. Den næststørste gruppe har handlet om blandt andet personaleforhold såsom lederadfærd, underbemanding og nepotisme, men den tredjestørste gruppe er tip om økonomiske forhold, som blandt andet vedrører misbrug og uforsvarlig brug af midler.

»Nogle af sagerne var nok kommet frem via tillidsfolk, udvalg og andre officielle kanaler, men der var måske gået længere tid, men jeg er ikke sikker på, at en sag som Møllen var blevet opdaget«, siger Johan Busse.

På Johan Busses kontor står et pengeskab, som kun kan åbnes af ham selv og en anden jurist. I skabet ligger koden til en portal, hvor ansatte kan henvende sig anonymt.

»Jeg ved ikke, hvem der henvender sig, så jeg kan heller ikke oplyse den medarbejder, som er under anklage for at have lavet noget ulovligt, om identiteten. Det er selvfølgelig ubehageligt at være under anklage for noget uden at vide, hvem der står bag. Derfor er det også vigtigt, at der er retssikkerhed for de anklagede«, siger Johan Busse.

Seriøse henvendelser på Frederiksberg
Frederiksberg gik forrest med indførelse af en whistleblowerordning for halvandet år siden. Det er blevet til i alt 8 tip fra kolleger om chefer eller andre kolleger.

»Vi er ikke blevet væltet af henvendelser, som havde til formål at hænge kolleger ud. Der har været tale om seriøse henvendelser, som vi har reageret på«, siger viceborgmester Katrine Lester (S), der pressede på ved indførelsen af ordningen.

Den mest kendte sag fra Frederiksberg drejede sig om en brandchef, der var under anklage for at få lavet sin bil på brandstationens autoværksted. Forvaltningen gik i gang med at undersøge sagen, men brandchefen sagde op, da han havde fået undersøgelsen til partshøring.

»Der var på brandstationen en opfattelse af, at man havde forsøgt alt for at bringe sagen frem, men at de ansatte, der gjorde det, blev degraderet. Det ved jeg ikke om, var tilfældet, men det var oplevelsen«, siger Katrine Lester.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden