0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Dansk Supermarked vinder tørklædesag

Dansk Supermarked må gerne forbyde ansatte at bære religiøse tørklæder, fastslår Østre Landsret i en dom i dag. Retten mener ikke, der er tale om forskelsbehandling og lægger vægt på, at Dansk Supermarked har saglige begrundelser for forbuddet.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Frandsen Finn
Foto: Frandsen Finn

Retten slog i dag fast at Dansk Supermarked gerne må forbyde ansatte at bære tørklæder. - Modelfoto: Finn Frandsen

Økonomi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Økonomi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Dansk Supermarked må gerne forbyde ansatte at bære religiøse tørklæder om hovedet på jobbet, fastlår Østre Landsret i dag i en principiel dom.

Sagen var anlagt af en nu 25-årige muslimsk kvinde, der i 2001 blev bortvist uden løn fra sit job i en Føtex-butik, fordi hun ønskede at bære tørklæde i arbejdstiden.

Kvinden har krævet en samlet erstatning på 148.000 kroner for uberettiget fyring, men de tre landsdommere har i enighed frifundet Føtex i sagen.

Ikke forskelsbehandling
Dommerne begrunder frifindelsen af Dansk Supermarked med, at forbuddet var sagligt begrundet i Føtex' generelle regler for personalets påklædning - også selv om forbuddet typisk vil ramme muslimske kvinder.

Dermed mener landsretten ikke, at der er tale om en overtrædelse af loven om forskelsbehandling på arbejdsmarkedet.

Dommerne lægger vægt på, at Føtex allerede i august 2000 lavede et beklædningsregelement, der tydeligt siger, at det ikke er tilladt at bære hovedbeklædning, hvis man har direkte kontakt med kunderne.

Tillader heller ikke hår i 'unaturlige' farver
Dommerne lægger også vægt på, at Føtex heller ikke tillader de ansatte at have hår i en unaturlig farve, synlig piercing eller at bære synligt kors.

Det har også talt til Dansk Supermarkeds fordel, at hver femte af de ansatte i den butik, kvinden arbejdede for, har anden etnisk baggrund end dansk.

Derfor mener dommerne ikke, at der er nogen grund til at tro, at Føtex har intentioner om bevidst at forskelsbehandle muslimske kvinder.

Fri for politiske og religiøse symboler
Under et tidligere retsmøde i oktober har Dansk Supermarked forklaret, at forbuddet mod hovedbeklædning hænger nøje sammen med, at samfundet udvikler sig i retningen af at blive mere multikulturelt.

Derfor ønsker dagligvarekoncernen, der tæller butikker som Føtex, Bilka og Netto, at være fri for politiske og religiøse symboler.

»Vi er på vej til et multietnisk samfund, der skal rumme mange flere religiøse overbevisninger. Det stiller krav om tolerance og til, at man ikke trænger sig på over for andre med religiøse og politiske overbevisninger«, siger Dansk Supermarkeds advokat Mariann Norrbom i sin procedure.

Tørklæder tilladt på lageret
For tre år siden blev Magasin dømt for at afvise en erhverspraktikant, der ønskede at bære tørklæde. Dommen fik mange butikskæder til at tillade ansatte at bære tørklæder.

Dansk Supermarked gik derimod den modsatte vej og indskærpede forbuddet.

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu