Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Optimist. Ole Bjerg prøver som sociolog at få os til at forstå, hvordan bankerne skaber penge, de ikke har, og dermed både skaber kriser og gør dem værre. Han håber, systemet bliver ændret, før det braser sammen. Foto: Daniel Hjorth.

Optimist. Ole Bjerg prøver som sociolog at få os til at forstå, hvordan bankerne skaber penge, de ikke har, og dermed både skaber kriser og gør dem værre. Han håber, systemet bliver ændret, før det braser sammen. Foto: Daniel Hjorth.

Økonomi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Sociolog: Dårlige penge fosser ud af bankerne hver dag

Bankerne låner penge ud, som de ikke selv har. Dermed skaber de hele tiden flere penge, får gælden i samfundet til at stige og udløser krise på krise. Hvis folk vidste det, ville de gøre oprør, mener den bogaktuelle sociolog Ole Bjerg.

Økonomi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Folk fatter ikke, hvordan penge og banker fungerer. Hvis de gjorde, ville de forlange en revolution af hele systemet.

Sociologen Ole Bjergs budskab er lige så kontant, som det er kontroversielt: Danskerne har helt grundlæggende misforstået, hvad der sker, når de låner penge i banken.

Før de kan forstå, hvad der virkelig sker, må de berede sig på lidt af et chok. Næsten alt, de troede, var sandt, er i virkeligheden løgn.

Banken skaber penge »Folk tror typisk, at en bank låner penge ud, som den selv har – enten fordi den har tjent dem, eller fordi andre har sat penge ind i banken. Det passer ikke. Banken låner penge ud, som den ikke selv har. Den skaber simpelthen pengene«, siger Ole Bjerg.

Det kan umiddelbart lyde fuldstændig surrealistisk, og mange – selv økonomer – tænker aldrig over det. Men den er god nok. Og netop bankernes evne til på den måde at skabe penge er kimen til, at Danmark og lignende økonomier nærmest taktfast bliver kastet ud i kriser som den, der har præget verden de seneste år.

Det mener Ole Bjerg, som i sidste uge udkom med bogen 'Gode penge – et kontant svar på gældskrisen'.

Pengene kommer ikke op af lommen
For at forstå, hvordan banker kan låne penge ud, som de ikke har, må man se på, hvad der i virkeligheden sker, påpeger Bjerg: Hvis en mand låner 100.000 kroner af Danske Bank, udbetaler banken ikke pengene i kontanter. Den sætter dem ind på mandens konto i selvsamme bank. Banken har altså aldrig penge oppe af lommen.

Den registrerer blot et minus på 100.000 kroner på lånekontoen og et plus på 100.000 kroner på den konto, pengene skal sættes ind på. I alt nul kroner for banken.

Men når manden bruger pengene på kontoen, bliver banken da nødt til at have penge op af lommen? Sandsynligvis ikke, påpeger Bjerg.

Overførsler mellem banker udligner ofte hinanden
Køber manden en bil af en forhandler, som også har konto i Danske Bank, overfører banken bare pengene internt og skal stadig ikke have penge op af lommen.

Hvis forhandleren har konto i en anden bank, for eksempel Nordea, skal Danske Bank overføre pengene til Nordea ved dagens slutning. Og så alligevel ikke.

»Bankerne har nemlig så mange overførsler mellem hinanden ved dagens afslutning, at de ofte næsten udligner hinanden. En kunde i Nordea har måske samme dag købt en bil hos en forhandler med konto i Danske Bank, og så går det omtrent lige op«, siger Ole Bjerg.

Selv på dage, hvor det langtfra går op med de andre bankers overførsler, behøver banken ikke nødvendigvis at bruge penge, den selv har. Den kan låne pengene midlertidigt af den anden bank, indtil nye betalinger udligner det igen.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

På den måde skaber bankerne penge, som Ole Bjerg udtrykker det.

»Hvis pengene aldrig skal udbetales kontant, men blot bliver sendt rundt som kreditpenge mellem bankerne, kan mængden af penge bare vokse og vokse, uden at Nationalbanken trykker sedler og præger mønter af den grund«.

Sociolog: Det svimler for mig, når jeg skal forklare det
Ole Bjerg, hvis det forholder sig sådan, hvorfor er det så ikke almen viden?

»Vi har ikke haft brug for at vide det, og bankerne har måske ikke haft lyst til at forklare det. Det er først nu med krisen, at folk begynder at interessere sig for, hvordan det fungerer«, siger Ole Bjerg, da Politiken møder ham, efter at hans dag med forelæsninger på handelshøjskolen CBS er afsluttet.

»Men det er ikke let at forstå, at det er sådan, det foregår. Jeg har skrevet en hel bog om det, og alligevel svimler det nogle gange for mig, når jeg skal forklare det«.

Hans budskab lyder ikke som noget, man ellers hører i debatten om penge og banker. Med ustrøget sort skjorte og afslappede jeans fremstår han da heller ikke som taget ud af en finansverden, hvor vildskaben oftest begrænser sig til lidt tilrettelagt rod i frisuren og kontrastkoordineret pangfarve på slipset.

Seks procent rigtige penge

Ole Bjerg ser en voldsom konsekvens af de mange elektroniske kreditpenge, som bankerne pumper ud: Siden 1991 er mængden af fysiske penge i samfundet fordoblet, mens mængden af kreditpenge er firdoblet. De fysiske penge udgør i dag blot seks procent af hele pengemængden.

Bankerne skaber med andre ord langt flere penge, end staten gør gennem Nationalbanken. Mens bankerne bliver rigere, stiger gælden i resten af samfundet. Gælden må nødvendigvis stige, når de fleste penge kommer ind i samfundet, ved at bankerne låner dem ud uden selv at have dem. Men bankernes magt over skabelsen af penge giver også et andet problem, advarer Bjerg:

En ond spiral
»Vi kommer ind i en ond spiral, som både forstærker opturene og nedturene«.

Når økonomien går opad, som den gjorde i Danmark før finanskrisen, udsteder bankerne gladelig nye lån med sikkerhed i blandt andet fast ejendom. De lånte penge bruger folk på at komme med på vognen ved at købe aktier og fast ejendom. Dermed bruger folk deres lånte penge på en måde, så prisen stiger på de ting, som banken tager sikkerhed i. Det betyder, at folk kan låne endnu flere penge i banken og købe endnu mere.

De stigende priser tvinger førstegangskøbere til at låne større og større beløb for at komme ind på markedet. Eller vælge lånetyper, som umiddelbart virker billige, men hvor renten kan stige med kort varsel.

I takt med at aktiekurserne stiger, stiger værdien af de reserver, banken har for at måtte låne ud.

»Banken kan dermed også blive ved at låne mere ud. Så længe det går godt, bliver boblen kun større«, siger Ole Bjerg.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

På et tidspunkt stopper det
I virkeligheden finder en voldsom inflation sted på aktie- og ejendomsmarkedet. Den kan imidlertid ikke læses i de almindelige statistikker for forbrugerpriser, som udelader prisudviklingen på aktier og ejendomme. Havde man medtalt de boblende markeder, ville man se, at inflationen udvikler sig langt mere voldsomt end de tal, vi normalt forholder os til, påpeger Bjerg.

På et tidspunkt stopper det dog. Enten fordi nogen holder op med at tro på, at det kan fortsætte. Eller fordi det bliver så dyrt, at førstegangskøbere ikke har råd til at købe sig ind.

De bankskabte penges boble brister, og straks vender bankerne på en tallerken og begynder at forstærke nedturen.

Så snart aktiekurser og boligpriser brager ned, som det skete efter krisens komme i 2007-2008, holder bankerne igen med at udstede lån. De forlanger større sikkerhed for nye lån, men de aktier og ejendomme, som kunne fungere som sikkerhed, er faldet i værdi. Gamle lån bliver ikke fornyet. Det hele ramler.

»På nær for samfundets rigeste, som ingen lån har. De kan i stedet bruge deres penge på at købe ind, mens priserne er lave. Det betyder, at uligheden i samfundet stiger, hver gang en krise rammer«, siger Ole Bjerg.

Dermed er vi fremme ved kernen af Bjergs argument: Årsagen til, at samfundet med mellemrum bliver ramt af ødelæggende kriser, og at gælden hele tiden stiger og stiger, er den samme:

»Vi har overladt til bankerne at skabe pengene. Og den stadig større grad af elektroniske penge lader bankerne skabe flere og flere«, siger Ole Bjerg.

Systemet vil i sidste ende brase sammen, forudser han.

Bjergs løsningsforslag er umiddelbart såre enkelt: Systemet skal ændres, så bankerne kun må låne penge ud, som de selv har – enten fordi andre kunder har sat pengene ind i banken, eller fordi banken selv har tjent dem.

»Det vil være en revolution af banksystemet, men det vil faktisk bare betyde, at det kommer til at virke, sådan som de fleste tror, det fungerer i dag«, siger Ole Bjerg. Modellen er på ingen måde Bjergs egen ide. Tværtimod er den næsten 100 år gammel.

Efter Den Store Depression i 1930’erne udviklede en række amerikanske økonomer den såkaldte Full Reserve Banking-model – et bankvæsen med fuld reserve – for at forhindre, at bankerne, som i dag, kun behøver at have en brøkdel af de penge, de låner ud. Pengene skal være der

Sidste år udkom en rapport fra den internationale valutafond, IMF, som viser en lang række fordele ved at indføre denne model. Blandt andet nedbringelse af gæld og værn mod kriser. Det har fået Islands regering til at nedsætte en komite, som nu undersøger effekterne af at indføre bankvæsen med fuld reserve. »Systemet vil betyde, at bankerne stadig bestemmer, hvem de vil låne penge ud til, og hvad de vil tage i rente. Men Nationalbanken og dermed staten får kontrollen med, hvor mange penge der er i cirkulation«, siger Ole Bjerg. I et sådant system kan mængden af penge i samfundet ikke stige, medmindre staten beslutter det. Boligpriser og aktiekurser kan ikke løbe løbsk på grund af bankskabte kreditpenge. Det kan lyde som planøkonomi Skulle priserne alligevel rende i vejret og skabe uhensigtsmæssig inflation, kan Nationalbanken blot trække penge ud af samfundet. Eller sende penge ind i samfundet, hvis priserne falder voldsomt. Slut med selvforstærkende opture og nedture. Slut med bankskabte gældsspiraler. Det kan umiddelbart lyde som ren planøkonomi at give staten mere magt på dette område. Det er det ikke, mener Ole Bjerg: »I virkeligheden er der tale om, at man retter op på et marked, hvor der i dag ikke er fri konkurrence. Man fratager blot bankerne deres privilegium til at skabe nye penge, så de ikke forstyrrer den naturlige prisdannelse på markedet«. Det er årsagen til, at en af fortalerne for dette system var den amerikanske økonom Milton Friedman, som regnes blandt liberalismens største tænkere, påpeger Bjerg. Du er en sociolog, som kommer og fortæller, hvordan verden kan redde sig selv fra bankerne. Hvorfor skal folk tro på dig?»Det skal folk heller ikke bare. Jeg håber, at folk læser det her, studser over det og får lyst til at tjekke, om det virkelig er sandt. Det her er ikke noget, jeg har fundet på. Jeg bygger det hele på tanker fra forskere i en række lande og på beregninger fra den internationale valutafond, IMF. Jeg har højst bidraget med en pædagogisk forklaring på det«. Hverken de økonomiske vismænd, Nationalbanken eller Økonomiministeriet siger noget, der bare er i nærheden af dit budskab. Kan du forstå, hvis det vækker skepsis?»Det er de samme mennesker, som heller ikke forudså finanskrisen. Mange af dem er dygtige, men de har altså ikke en enestående evne til at forudsige, hvad der sker«. Hvad tror du, fremtiden bringer?»Jeg tror virkelig, vi kommer til at indføre et bankvæsen med fuld reserve. Enten fordi folk indser, at det er en god idé. Eller fordi det nuværende system braser sammen. Jeg håber på det første«.


























Annonce

Annonce

Podcasts

Forsiden