Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Skrot. Piraten Mohamed Jama tjente først så godt på gidseltagningerne, at han kunne købe en bil. Nu sælger han den som reservedele for at få mad på bordet.
Foto: Farah Abdi Warsameh / AP (arkiv)

Skrot. Piraten Mohamed Jama tjente først så godt på gidseltagningerne, at han kunne købe en bil. Nu sælger han den som reservedele for at få mad på bordet.

Økonomi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

FN-rapport: 50-60 bagmænd styrer milliardforretningen pirateri

Piraternes virksomhed er blevet markant mere organiseret siden 2005.

Økonomi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Pirateri er ikke kun fire mørke somaliere med en AK47 under armen i en motorbåd på vej mod en supertanker. Der et helt økonomisk system opbygget omkring pirateriet ved Somalias berygtede kyst – et system, som styres hårdt af 50 til 60 bagmænd. Og det er dem, som for alvor skummer fløden fra de mange gidseltagninger.

Skal piraterne stoppes, så skal pengestrømmen stoppes, lyder det i en ny rapport, som er udarbejdet i et samarbejde mellem Interpol, Verdensbanken og FN’s afdeling for bekæmpelsen af kriminalitet og international handel med narkotika (Unodoc).

Markant mere organiseret I undersøgelsen er hele det store økonomiske system, som omkranser pirateriet, kommet under luppen.

»Indtil nu har der været ringe fokus på at spore og afbryde de finansielle strømme fra pirateri. Der har været stor fokus på at sikre skibene, som sejler gennem somalisk farvand, og få fanget, retsforfulgt og fængslet de tilfangetagne pirater. Det globale samfund har ikke haft succes med kollektivt at få opsporet, opdaget, afbrudt og konfiskeret udbyttet fra pirateri«, står der i den nye rapport, som har titlen ’Pirate Trails – Tracking the Illicit Financial Flows from Pirate Activities off the Horn of Africa’.

Piraternes virksomhed er siden 2005 blevet markant mere organiseret, bl.a. fordi der er kommet en del investorer ind i spillet – de såkaldte bagmænd.

Militærpatruljerne og de mange sikkerhedsvagter på handelsskibene afholder flere lokale fra spontant at blive pirater, men det afholder ikke folk, som ønsker at tjene penge på at arrangere pirattogter, fra at gå ind i forretningen.

»Derfor er det nu afgørende at komme til at forstå det finansielle system, så det kan stoppes«, forklarer Verdensbankens seniorfinansspecialist og medforfatter til rapporten, Stuart Yikona.

I rapporten står der, at der i alt er blevet udbetalt et sted mellem ca. 1,9 til 2,3 mia. kroner i løsesum for gidsler i perioden april 2005 til december 2012, og i det store piratspil indgår adskillige led, som fordeler pengene mellem sig.

Piratspillets aktører
Piraterne selv får mellem 0,01 og 0,025 procent af løsesummen, hvilket svarer til et sted mellem 165.000 og 413.000 kroner.

Bagmændene, som finansierer pirattogtet og dermed styrer forretningen, får typisk mellem 30 og 50 procent af løsesummen. I nogle tilfælde får de op til 75 procent af pengene.

Bagmændene adskiller sig fra piraterne ved, at de ikke bare brænder deres penge af på forbrug, men reinvesterer dem i andre aktiviteter.

»Løsepengene bliver investeret i lovlige og ulovlige aktiviteter. De lovlige forretninger er hoteller, restauranter og transportsektoren, og de ulovlige er menneskehandel, våbensmugling og reinvestering i fremtidige pirataktioner. Derudover fandt vi ud af, at der ryger en del penge ind i katindutrien«, fortæller, Stuart Yikona.

I rapporten står der ydermere, at der er indikatorer på, at nogle af penge investeres i ejendom.

Det tredje vigtige led er lokalsamfundet. Økonomien i de små kystsamfund er blomstret på grund af pirateriet. Når først et skib er kapret, skal piraterne nemlig bruge mad, drikke, kokke, bordelmuttere, en mekaniker og den euforiserende plante kat, som mange pirater tygger dagen lang, fordi den har en rusvirkning.

Under kapringen opbygger piraterne derfor ofte gæld til de lokale, fordi de f.eks. køber kat og taletid til deres mobiler på klods til høje renter. Taletid til en værdi af 50 kroner koster f.eks. piraterne 100 kroner. Finansiering af kapringer

En kapring kan koste fra 165.000 kroner og opefter, hvilket kræver professionel finansiering.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Bag en typisk pirataktion er tre til fem bagmænd, som agerer investor. Nogle af dem har deres penge på kontoer i banker uden for Somalia og skal derfor have deres penge ind i landet i forbindelse med aktionen.

Dertil bruger bagmændene en metode, der kaldes for »handels-baseret hvidvask«. Det indebærer, at man finder en legal somalisk forretningsmand eller virksomhed, der importerer varer til Somalia, og som er villig til at bruge bagmandens penge i udlandet til at købe sine varer eller betale for fragten af dem til Somalia.

LÆS OGSÅ

Når varerne ankommer, betaler forretningsmanden bagmanden ’lånet’ til at købe varerne. Den samme teknik bruges til at føre piratpenge ud af Somalia.

I undersøgelsen har man fundet frem til, at piratpenge er blevet overført til banker i Dubai og Djibouti. Det undersøges fortsat, om bagmændene har penge i banker i USA, Europa og Asien.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden