Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Olieskat. For første gang bliver det muligt at se, præcis hvor stor en del af selskabsskatten fra A.P. Møller - Mærsk der kommer fra selve olie- og gasproduktionen i Nordsøen.
Foto: Thomas Borberg

Olieskat. For første gang bliver det muligt at se, præcis hvor stor en del af selskabsskatten fra A.P. Møller - Mærsk der kommer fra selve olie- og gasproduktionen i Nordsøen.

Økonomi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Mærsks olieskat er med for første gang: 160.000 selskabers skat offentliggøres

Den nye gabestok har ikke skræmt multinationale selskaber ud af landet.

Økonomi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Den verdensomspændende fødevaremastodont Nestlé har ingen planer om at flytte sit nordiske hovedsæde og 325 arbejdspladser ud af Danmark.

Det var ellers truslen, da skattemyndighederne sidste år – for første gang – åbnede alle danske selskabers skattebøger og lagde deres skattebetaling ud til offentligt skue på internettet.

Nu bliver skattebøgerne åbnet igen. Det sker ifølge planen i næste uge, oplyser Skatteministeriet. Men Nestlé er stadig i landet, og det bliver der ikke ændret på, fastslår den danske landechef Søren Rye:

»Jeg vil ikke kommentere, hvad den tidligere ledelse har sagt eller gjort. Jeg vil bare slå fast en gang for alle, at vi ikke har nogen planer om at flytte fra Danmark. Vi har ikke noget at skjule i forhold til vores selskabsskat, og vi er glade for at være her«.

LÆS OGSÅ

Den danske direktør kan samtidig oplyse, at Nestlé nu for første gang i en årrække har betalt selskabsskat i Danmark. Mere præcist 2,5 millioner kroner i regnskabsåret 2012.

Et godt år for kaffesalget og et nyt datterselskab har givet Nestlé Danmark et overskud at betale skat af, lyder forklaringen. På verdensplan omsætter Nestlé for rundt regnet 550 milliarder kroner, mens omsætningen i Danmark er knap 700 millioner.

Ingen flugt
Flere eksperter frygtede en udflagning blandt de multinationale selskaber i kølvandet på de åbne skattebøger, der har givet borgerne mulighed for selv at tjekke skattebetalingen hos samtlige landets godt 160.000 danske og multinationale selskaber.

Men det ser ud, som om de fleste selskaber alligevel har valgt at blive på dansk grund og indrette sig efter den nye åbenhed, mener Caspar Rose, professor i selskabsledelse på Copenhagen Business School, CBS, og en af de eksperter, der frygtede, at den nye danske ’gabestok’ ville jage nogle selskaber på flugt.



»Nej, jeg tror faktisk ikke, at der er nogen, der har taget flugten. Mange af de selskaber, der betaler selskabsskat, vælger at bruge ordningen til at kommunikere det positive signal, at de faktisk lægger penge i fælleskassen. Det, der har været og fortsat er min anke i forhold til denne ordning, er bare, at der kan være gode forklaringer på, at man ikke betaler selskabsskat et enkelt år. Måske fordi man ikke har tjent penge – eller fordi man har foretaget meget store investeringer. Derfor bør man se udviklingen over en længere periode«, siger Caspar Rose.

Når Skat lægger de nye lister ud på nettet, vil det for første gang være muligt at se, præcis hvor store beløb selskaber som A.P. Møller – Mærsk og Dong må aflevere i statskassen for selve udvindingen af olie og gas i Nordsøen – den såkaldte kulbrinteindvinding.

Særligt lys på olieskatten

Det er Enhedslisten, der har krævet og fået denne udspecificerede skatteoplysning som en del af den nye aftale om Nordsøbeskatningen, der blev vedtaget i september af regeringen, Dansk Folkeparti og Enhedslisten.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Jeg har stor respekt for den værdi, som både danske og udenlandske virksomhederne skaber herhjemme. I regeringen mener vi, at det er helt rimeligt, at offentligheden kan følge med i, hvad virksomhederne betaler i selskabsskat. Og jeg har svært ved at se, at det kan være et problem for selskaberne – medmindre de faktisk har noget at skjule«, siger skatteminister Holger K. Nielsen (SF) i en skriftlig kommentar og tilføjer:»I de kommende skattelister er der en opsplitning mellem selskabsskat og skat på kulbrinteindvinding. Det gør, at offentligheden mere specifikt kan få indsigt i, om virksomhedernes selskabsskat kommer fra indvinding af vores fælles ressourcer i Nordsøen. Og så er det jo med til at tilføre øget gennemsigtighed til de åbne skattelister«. Skatteministeren håber, at de åbne skattelister vil få flere selskaber til at hæve skattebetalingen. Og det med god grund . I 2011 var det kun hvert tredje firma, der betalte skat i Danmark. Det konkluderede Skatteministeriet i en analyse udarbejdet i december sidste år forud for den første offentliggørelse af selskabernes skattebetalinger.

Vi har ikke noget at skjule i forhold til vores selskabsskat







LÆS OGSÅ Den slog fast, at Danmark aldrig før har haft så mange nulskatteselskaber: dem var der næsten 110.000 af i 2011. Spørgsmålet er så, om antallet af skattefri selskaber er faldet eller steget det forløbne år. Det vil vise sig i næste uge, når de nye skattelister bliver lagt ud på nettet. Her vil det også vise sig, om der igen i år vil være så mange nysgerrige netklikkere, at Skats it-systemer bryder sammen.





Læs mere:

Annonce

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden