Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

KVINDER. Angela Merkel er ikke vild med kvindekvoter i virksomhedsbestyrelser, men hun er presset til det af sin regeringspartner.
Foto: Yves Logghe/AP

KVINDER. Angela Merkel er ikke vild med kvindekvoter i virksomhedsbestyrelser, men hun er presset til det af sin regeringspartner.

Økonomi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Tyskland: Kvindekvoter er en »svær kamel at sluge«

Kvinder er stadig ekstremt underrepræsenterede i virksomhedsbestyrelser. Tyskland indfører nu kvoter, og det kan rykke ved holdningerne i EU.

Økonomi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

I Kina er 2014 hestens år. I Tyskland ser det ud til at blive året, hvor der skal sluges kameler.

»At sluge en kamel« er i hvert fald det udtryk, som det tyske forbundsdagsmedlem Michael Fuchs (CDU) bruger til at beskrive, hvad der forventes af store børsnoterede selskaber, efter den nye store koalitionsregering har forpligtet sig til at indføre kvoter for kvindelige bestyrelsesmedlemmer.

Fuchs er en fremtrædende forkæmper for erhvervslivets interesser i Tyskland. Når han taler om at sluge kameler, taler han uden tvivl på vegne af ganske mange reaktionære forretningsmænd og mandlige politikere.

Presset af EU Forbundskansler Angela Merkel og hendes kristendemokrater har længe været modstandere af kvoter for kvindelige bestyrelsesmedlemmer, men nu bliver de alligevel indført som resultat af forbundsdagsvalget i september.

Da CDU ikke fik absolut flertal ved valget, har man dannet en koalitionsregering med det socialdemokratiske SPD, og det er lykkedes SPD at gennemtrumfe kvindekvoter i bestyrelser i regeringsgrundlaget.

Selskaber i andre europæiske lande, der ikke bryder sig om kvoter, må også forberede sig på de mulige konsekvenser af beslutningerne i Tyskland. Presset har nemlig også været stigende fra Europaparlamentet, der i november stemte for et direktivforslag om lovpligtige kvindekvoter i bestyrelser.

Forslaget blev vedtaget med 459 stemmer for og 148 imod, mens 81 undlod at stemme. Hvis EU-landenes regeringer i Ministerrådet også vedtager forslaget inden Europaparlamentsvalget i maj, vil direktivet træde i kraft og blive indført i de enkelte medlemslandes nationale lovgivning inden for tre år.

Modstandere blokerer
I juni 2013 var der ti lande, der blokerede forslaget i Ministerrådet: Tyskland, Nederlandene, Sverige, Storbritannien og seks central- og østeuropæiske lande. Men de nye politiske vinde, der blæser fra Berlin, gør det mindre sikkert, at Tyskland fortsat vil blokere for faste kvoter i EU-lovgivningen. En ændring i den tyske holdning kan måske få andre til at følge trop.

De fleste modstandere af EU-definerede kvindekvoter er ikke imod, at der kommer flere kvindelige bestyrelsesmedlemmer. Men de ønsker, at spørgsmålet forbliver under medlemslandenes nationale kontrol, og at EU-institutionerne holder fingrene fra det.



Kvindernes repræsentationsniveau er generelt bedre i de lande, der i juni blokerede for EU-kvoter. I april sidste år udgjorde kvinder 26,5 pct. af bestyrelsesmedlemmerne i store børsnoterede selskaber i Sverige, 23,6 pct. i Nederlandene, 20,5 pct. i Tyskland, viser tal fra EU-kommissionen.

Disse lande ligger på fjerde-, femte- og syvendepladsen blandt EU’s 28 medlemslande. Danmark ligger på sjettepladsen med 21,1 pct. Nederst finder man Spanien med 8,1 pct., Grækenland med 7,3 pct. og Malta med 2,8 pct. Rodfæstet i kulturen

På tværs af Europa er kvinder stadig ekstremt underrepræsenterede i virksomhedsbestyrelser som for to år siden. I januar 2012 lå den gennemsnitlige andel af kvinder i bestyrelser i EU på 13,7 pct. I april 2013 var det på 16,6 pct. Disse tal gælder kun store børsnoterede selskaber. I mindre ikke-børsnoterede selskaber er kvindernes andel ofte endnu lavere, da disse virksomheder ofte ikke er i offentlighedens søgelys og har mindre bestyrelser med færre medlemmer. Selv i Europas største selskaber er det mest alvorlige problem dog, at det går for langsomt med at få kvinder forfremmet til de højeste ledelsesposter i direktionerne. I den sammenhæng er EU-forslaget faktisk ikke så vidtgående. Det fastsætter et mål om, at der fra 2020 skal være 40 pct. kvindelige menige bestyrelsesmedlemmer i store børsnoterede selskaber. Den tyske koalitionsregerings mål er 30 pct. fra 2016.



Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Men i Tyskland og andre EU-lande, som har en todelt ledelsesstruktur, findes der flere kvinder i bestyrelser end i direktioner, og det er direktionerne, der har den egentlig magt i den daglige ledelse.

LÆS OGSÅ

Ofte sker der det, at de lovpligtige medarbejderrepræsentanter i bestyrelser er kvinder, men medarbejderne har ingen indflydelse på udnævnelsen af direktionerne, som i allerhøjeste grad stdomineres af mænd.

Og kvoter for kvinder i bestyrelser – som dem, der nu er på bedding i EU – vil aldrig kunne rette op på den ubalance, der er rodfæstet i en århundredgammel kultur og mentalitet.

Oversættelse: Mette Skodborg, med licens fra Financial Times

Læs mere:

Annonce

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden