Rejer. En rapport fra organisationen DanWatch fortæller om grove problemer med arbejdsmiljøet på fabrikker i Thailand, hvor børn af illegale migrantarbejdere piller, renser og forarnejder rejerne.
Foto: DanWatch

Rejer. En rapport fra organisationen DanWatch fortæller om grove problemer med arbejdsmiljøet på fabrikker i Thailand, hvor børn af illegale migrantarbejdere piller, renser og forarnejder rejerne.

Økonomi

Børnearbejdere piller dine billige kæmperejer

Danmark importerer kæmperejer fra bl.a. Asien, som bliver pillet af børn og tvangsarbejdere.

Økonomi

Tigerrejer, kongerejer, vannamei-rejer – kært barn har mange navne, og danskerne har i stor stil taget de billige rejer fra rejefarme til sig som ingredienser i wokretter og andre lækkerier. 5.300 tons blev importeret til Danmark alene i 2012.

Men rejefarmene og deres intensive produktion udgør ikke alene et miljøproblem i form af forurening og rydning af mangroveskov langs sårbare kyster. En rapport fra organisationen DanWatch fortæller også om grove problemer med arbejdsmiljøet på fabrikker i Thailand, hvor børn af illegale migrantarbejdere piller, renser og forarbejder lækkerierne.

»Nogle gange arbejder vi fra 5 morgen til 18 aften. Det gør mig meget træt, og min krop er øm næste dag«, fortæller 14-årige Perdana, der forlod skolen efter 5. klasse og arbejder for at hjælpe sin burmesiske mor med at betale sin gæld.

LÆS OGSÅ

Fabrikken ligger i havnebyen Samut Sakhon, hvor stribevis af fabrikker beskæftiger mellem 200.000 og 400.000 migrantarbejdere, hvoraf kun 70.000 er lovligt registreret.

Eva Hesse Lundström, som er direktør i DanWatch, siger, at der ikke findes præcise tal for, hvor mange børn der arbejder i rejeindustrien.

»Det nærmeste, vi kunne komme, var en vurdering på cirka 10.000 børn i det afgrænsede område, vi besøgte i Thailand«, siger hun.

»En af de piger, vi snakkede med, var startet som 9-årig. De børn kommer ikke i skole. De arbejder. Deres forældre er ikke registreret, og hvis de klager, risikerer de at blive smidt ud«, siger hun.

Sverige boykotter rejerne
I Sverige har flere supermarkedskæder og restauranter fjernet de store varmtvandsrejer fra køledisken og menuen, efter at den svenske naturfredningsforening i 2012 gennemførte en kampagne om miljøforureningen fra rejefarmene.

Men herhjemme mener bl. a. Verdensnaturfonden WWF ikke, at boykot er vejen frem.

»Vi kan godt følge den svenske logik et stykke hen ad vejen, men med den tilgang er der jo rigtig mange produkter, vi burde boykotte«, siger leder af WWF Danmarks ulandsprogram Jacob Fjalland.

»Vi skal også huske, at der er tale om en enorm industri med stor økonomisk betydning for nogle fattige lande og lokale befolkninger. I Vietnam, hvor vi arbejder, er der mange små lokale ejere af rejefarme, som oplever en kraftig forøgelse af deres levestandard, og som kan ansætte folk ud over deres egen familie. Hvis deres marked pludselig kollapser, vil man stå med et stort socialt problem«, siger han. Certificeringsordning


WWF arbejder for, at ansvarligt opdrættede rejer kan købes i Danmark, når en ny certificeringsordning snart træder i kraft.

Det sker blandt andet gennem et samarbejde med Dansk Supermarked. Også Coop, som primært køber rejer i Kina, arbejder hen mod såkaldt ASC-certificering.



Martin Møller Aamand fra Dansk Supermarkeds kommunikationsafdeling siger, at målet med WWF-samarbejdet er, at samtlige fisk og skaldyr i butikkerne skal være godkendt som bæredygtige, så kunderne slet ikke behøver at tænke over det.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Boykot ville være den umiddelbart lette løsning, men ikke den holdbare og bæredygtige. For hvis ikke Dansk Supermarked køber fiskene, er der bare nogle andre, der køber dem. Vores opgave er i kraft af vores samarbejde med WWF at tage ansvar og være med til at flytte markedet«, siger han. Begrænsninger

Jacob Fjalland fra WWF erkender, at ASC-certificeringen har sine begrænsninger. »ASC kigger kun på, hvad der sker på og omkring farmen. I den videre forarbejdning og transport er det andre typer certificering, der skal til. Dansk Supermarked må også stille krav til deres leverandører om certificering af arbejdsmiljø og de sociale aspekter i resten af varekæden«, siger han. Eva Hesse Lundström siger, at DanWatch som sådan ikke tager stilling til, om boykot eller certificering er den bedste løsning. »Vi har ikke belæg for at vurdere, hvad der er bedst. Vi har kigget på, hvad der sker ude i landene, og vi vil gerne vise, at der er et problem. Vi vil gerne placere ansvaret hos dem, der kan gøre en forskel. Som forbrugere kan vi stille krav til vore forhandlere og efterspørge en vare, som er produceret bæredygtigt«, siger hun.





LÆS OGSÅ Et alternativ her og nu til rejerne fra Thailand, Kina, Bangladesh og Vietnam er MSC-certificerede rejer fra Vestgrønland, siger Eva Hesse Lundström. Men hun erkender, at det er uvist, hvad det vil betyde for de illegale migrantarbejdere fra Myanmar (tidligere Burma) og deres børn, hvis rejefabrikkerne lukker, fordi vestlige forbrugere boykotter produkterne. »Jeg har ikke løsningen, ud over at de bør ansættes på reelle vilkår. Der er love i Thailand, som burde beskytte arbejderne. Men de bliver ikke håndhævet, fordi rejeindustrien har brug for den billige arbejdskraft, som migrantarbejderne og deres børn udgør«, siger hun.





Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden

Annonce