Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Råstofindustrien er Grønlands største håb for at blive økonomisk uafhængigt.
Foto: Joachim Adrian (arkivfoto)

Råstofindustrien er Grønlands største håb for at blive økonomisk uafhængigt.

Økonomi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Omstridt grønlandsk lovforslag begrænser gennemsigtighed

Lovforslaget kan forhindre offentligheden i at følge med i sager om udvinding af råstoffer.

Økonomi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Den grønlandske regering er i gang med at mørklægge en hel industri.

Så kras er kritikken af et nyt lovforslag, der vil begrænse borgernes mulighed for at søge aktindsigt i sager om udvinding af olie, uran og andre mineraler. Flere kilder advarer om, at det vil åbne døren på vid gab for bestikkelse, vennetjenester og lukrative retrætejob for politikere og embedsmænd.

En folkelig protest, der startede hos miljø- og borgerretsorganisationer samt den politiske opposition, har nu spredt sig til store dele af samfundet. Lovforslaget kritiseres skarpt af den grønlandske arbejdsgiverforening, advokatforeningen og flere kommentatorer.

Alle betegner det som en stor trussel mod det grønlandske demokrati, hvis befolkningen får sværere ved at følge med i de svære sager om den industri, der er Grønlands største håb for at blive økonomisk uafhængigt.

»Det skriger jo til himlen, det her. Du åbner for, at der kan ske korruption. At der kan ske sagsbehandlinger, der ikke tåler dagens lys«, siger tidligere finansminister Palle Christiansen fra partiet Demokraterne, der sidste år forlod politik og nu er politisk kommentator.

Han bakkes op af Transparency Greenland, der kæmper mod korruption.

»Vi er rystede over, at man på den måde laver et forslag, hvor man begrænser muligheden for aktindsigt. Jo mere man begrænser gennemsigtigheden, jo mere højner man risikoen for korruption«, siger formanden Anita Hoffer, der er jurist.

Blandt de emner, der omfattes af den foreslåede nye lov, er flere, der har betydning for Danmark – herunder spørgsmål om uran og den såkaldte storskalalov, der åbner for brug af tusindvis af udenlandske arbejdere ved store mineprojekter.

Minister parat til at lytte

I de seneste tre uger har den grønlandske råstof- og erhvervsminister, Jens-Erik Kirkegaard (Siumut), fastholdt, at lovforslaget var nødvendigt for at sikre en smidig sagsgang. Men i takt med det tiltagende oprør er han nu ved at skifte mening.

»Vi lytter til kritikken. Selvfølgelig er det ikke vores hensigt at lukke offentligheden ude, så vi overvejer seriøst at fjerne aktindsigtsbestemmelsen fra det endelige lovforslag. Det tror jeg, det ender med«, siger han. Han vil nu diskutere sagen med resten af regeringen, før lovforslaget skal behandles.

Kritikerne mener, at når lovforslaget overhovedet kunne blive fremlagt, skyldes det en fundamental fejlvurdering i Grønlands regering af, hvordan man skal håndtere befolkningens udbredte skepsis over for råstofudvinding, og hvordan erhvervslivet tænker.

Virksomheder ønsker åbenhed

I begrundelserne til lovforslaget forklares det, at aktindsigt dels er meget tidskrævende, dels kan risikere at afsløre forretningshemmeligheder til skade for råstofselskaberne.

Men påstanden om, at man hjælper virksomheder ved at beskytte deres hemmeligheder, møder ingen forståelse i det grønlandske erhvervsliv. Tværtimod: Virksomhederne vil meget hellere have åbenhed for at undgå mistanke om urent trav eller sjusk i sagsbehandlingen, siger Brian Buus Petersen, der er direktør for Grønlands Arbejdsgiverforening.

»Korruption er en ting, men sagligheden kan være et lige så alvorligt problem. Det er vigtigt for råstofindustrien, at beslutningerne er blevet truffet på den rigtige måde, så der ikke bliver tvivl om det folkelige mandat. Hvis der er noget, denne industri ikke kan lide, så er det usikkerhed«, siger han.

Også Grønlands advokatforening har protesteret mod loven. Foreningen kalder forslaget for »betænkeligt i et demokratisk samfund« og understreger, at aktindsigt skal bruges til at forhindre »fejl eller decideret magtmisbrug«.

Grønland overtog i 2009 retten til selv at lovgive om råstoffer. Og fordi Grønland aldrig har underskrevet Århus-konventionen, der handler om offentlig åbenhed, kan landet lovgive frit om aktindsigt i råstofsektoren.

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Ståle - nordmanden midt i dansk fodbold
    Hør podcast: Ståle - nordmanden midt i dansk fodbold

    Henter…

    For nylig sikrede FCK sig endnu engang det danske mesterskab - med Ståle Solbakken som bagmand. Men hvad er det egentlig, nordmanden kan? Hvordan kan en af superligaens mest markante skikkelser både eje en kompromisløs vindermentalitet og et socialistisk hjerte? Hvad gjorde det ved ham, da hans hjerte standsede i syv minutter og endte hans egen fodboldkarriere? Og det, han kan som træner, kan han det kun i dansk foldbold?

  • Du lytter til Politiken

    Hør Politikens valg-podcast: En uge med store overraskelser og et ungdomsoprør
    Hør Politikens valg-podcast: En uge med store overraskelser og et ungdomsoprør

    Henter…

    Politisk kommentator Kristian Madsen og politisk redaktør Anders Bæksgaard samler op på ugens vigtigste valg-begivenheder.

  • Skyline, København.

    Politikere i Københavns kommune sagde i denne uge nej tak til H.C. Andersen Adventure Tower, som ifølge planen skulle ligge i Nordhavn og række 280 meter op i luften. Det var alligevel for højt, men de seneste årtier er de høje huse faktisk begyndt at skyde i vejret igen. Hvorfor er de tilbage? Og hvad sker der med en by, når dens huse bliver højere end kirkespir og rådhustårne?

Forsiden