Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:

Dansk virksomhed dømt i verdens største korruptionsskandale

Svendborgvirksomheden Bukkehave er dømt skyldig i at betale bestikkelse til Saddam Hussein-styret.

Økonomi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Bilvirksomheden Bukkehave Corporation A/S er ved Retten i Svendborg blevet dømt for at have overført ulovlige betalinger til Irak under Saddam Hussein-styret.

Virksomheden skal have konfiskeret 25 millioner kroner for ulovlige betalinger til den irakisk regering i det såkaldte olie-for-mad-program.

Bukkehave endte med at være den eneste danske virksomhed, som blev stillet for retten i det, der begyndte som et langt større retsopgør om dansk erhvervslivs bidrag til det, der er blevet kaldt verdens største korruptionsskandale.

Bukkehave, som lever af at sælge og vedligeholde biler på dele af kloden, hvor der ikke findes bilforhandlere og hvor der er langt mellem autoværkstederne, solgte biler for et trecifret millionbeløb til Saddam Hussein-regimet i Irak, før det blev væltet ved invasionen i 2003.

For at få ordrerne, betalte Bukkehave penge under bordet til Saddam Hussein, og forbrød sig dermed mod de sanktioner mod Irak-styret, som FN's sikkerhedsråd havde vedtaget efter Iraks overfald på nabostaten Kuwait.

Store danske virksomheder involveret Den danske virksomhed var en lille brik i det enorme netværk af korruption, som holdt Iraks daværende diktator ved magten. Højtstående FN-medarbejdere var involveret, og det samme var omkring 2.000 virksomheder verden over, som en FN-undersøgelse satte navn på i 2005. Blandt dem var 22 danske, med prominente navne som Novo Nordisk, Grundfos, Mærsk og Leo Pharma på listen.

Statsadvokaten for Særlig Økonomisk kriminalitet (bagmandspolitiet) efterforskede først sagerne som straffesager, men de faldt for forældelsesfristen.

I stedet blev det besluttet at forsøge at kræve virksomhedernes fortjeneste på Irak-handlen konfiskeret. Efter en vurdering af beviserne blev retsopgøret skåret ned til at omfatte 14 danske virksomheder. Af dem valgte 13 frivilligt at betale i alt 66 mio. kr. - topscoreren var Novo Nordisk, som afleverede 30 mio. kr. til statskassen.

Så var kun Bukkehave tilbage. Retssagen i Svendborg har ikke handlet om at bevise, at Bukkehave betalte penge under bordet til Saddam Hussein-styret - det har virksomheden ikke benægtet.

Men Bukkehave har krævet at blive frifundet med påstanden om, at alle virksomheder betalte under bordet, når de solgte til Irak, og at myndighederne - både FN-systemet og Udenrigsministeriet i Danmark - kendte til det. Det lykkedes ikke at overbevise retten om, at det forholdt sig sådan.

Overpris gik tilbage til Saddam-styret

Sagen om penge under bordet til Iraks tidligere diktator kaldes Oil for Food-skandalen.

Det gik sådan til: FN's sikkerhedsråd havde vedtaget skrappe sanktioner mod handel med Irak. For at hjælpe landets befolkning til at få adgang til basale fornødenheder som mad og medicin, fik Irak lov til at eksportere en vis mængde olie. Indtægterne herfra blev sat ind på en konto, som FN administrerede.

Pengene på kontoen kunne Irak bruge til at købe varer for i andre lande, og varerne blev kontrolleret og godkendt af FN, før de fik lov at komme ind i Irak.

Saddam Hussein-styret aftalte med eksportvirksomhederne, at de lagde en overpris på typisk 10 pct. på fakturaerne, så der blev frigivet 10 pct. for meget fra den spærrede olie-konto. Denne overpris sendte virksomhederne tilbage til Saddam-styret via et net af bankkonti i bl.a. Jordan og Hviderusland.

Disse kontanter under bordet kunne Saddam Husseins regime bruge til at købe de varer - f.eks. våben og luksusbiler - som FN ikke ville tillade.

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden