Udmattelse. Trætte piloter indrømmer, at de begår alvorlige fejl. Piloten på billedet står ikke bag citaterne.
Foto: FINN FRANDSEN

Udmattelse. Trætte piloter indrømmer, at de begår alvorlige fejl. Piloten på billedet står ikke bag citaterne.

Økonomi

»Jeg tænkte: Her gider jeg simpelthen ikke dø«

Træthed og en forkert beslutning var tæt på at føre til styrt under landing, fortæller anonym pilot.

Økonomi

»Jeg var meget træt. Jeg havde fløjet meget den uge, og det var sent om aftnen på en dag, hvor jeg havde fløjet flere ture i dårligt vejr. Jeg skulle lande i en lufthavn i Sydeuropa. Der hang cumulus nimbus skyer over landingsbanen. Det er tordenskyer, som kan give vanvittigt voldsomme kastevinde fra alle retninger og kraftig regn. Jeg vidste godt, at de udgjorde en sikkerhedsrisiko, men jeg reagerede ikke på faren«.

»Da vi er nede i lav højde, begyndte det pludselig at styrtregne, og vi blev udsat for kastevinde, der gav en voldsom turbulens. Flyet begyndte at hoppe op og ned og ud til siderne, og jeg var tæt ved at miste kontrollen over flyet. Men jeg tænkte: Her gider jeg simpelthen ikke dø«.

»Vi havde kun få sekunder at reagere i. Jeg sad og gassede op og ned for at kompensere for de mange kastevinde. Til sidste lykkedes det mig at få landet maskinen, men det var tæt på. Meget tæt«.

»Jeg skulle have besluttet at cirkle over lufthavnen og vente med at lande, til tordenskyerne var drevet væk. Men jeg tog den forkerte beslutning, fordi jeg var dødtræt. Jeg har været træt rigtigt mange gange, men man tænker, at man er to ude i cockpittet, og forhåbentlig er vi ikke lige trætte begge to«.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden

Annonce