Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Træthed. 90 procent af alle danske piloter har været så trætte under flyvning, at de begik fejl. Billedet her er taget på en flyvning, som er uden sammenhæng med de forhold, der beskrives i artiklen. Piloterne på billedet står ikke bag udsagn i artiklen.
Foto: FRANDSEN FINN

Træthed. 90 procent af alle danske piloter har været så trætte under flyvning, at de begik fejl. Billedet her er taget på en flyvning, som er uden sammenhæng med de forhold, der beskrives i artiklen. Piloterne på billedet står ikke bag udsagn i artiklen.

Økonomi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Udmattede piloter falder i søvn og begår fejl i cockpittet

Ni ud af ti danske piloter har begået fejl på grund af træthed, og hver anden er faldet i søvn i luften, viser undersøgelse. »Kun et spørgsmål om tid, før der kommer lig på bordet«, siger piloterne.

Økonomi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

De er ved at falde om af træthed bag styrepinden, misser vigtige radioopkald og begår fejl, der kan blive skæbnesvangre.

Danske piloter arbejder nu så mange timer i løbet af en arbejdsdag og på så skæve tidspunkter af døgnet, at de bliver udmattet i en grad, der direkte forringer flysikkerheden og bringer passagerernes liv i fare. Det fortæller 21 piloter i interview med Politiken.

»Jeg tror desværre, at det kun er et spørgsmål om tid, før der kommer lig på bordet«, siger en af de interviewede piloter. De arbejder i Ryanair, SAS, Cimber Sterling, Norwegian, Thomas Cook Airlines og easyJet.

Tør ikke stå frem For første gang fortæller de om, hvordan de jævnligt har svært ved at holde sig vågne ude i cockpittet, når de flyver passagerer fra Danmark ud i verden og tilbage igen. De indrømmer, at de på grund af træthed laver masser af fejl, hvoraf nogle er småfejl, mens andre i værste fald kan få fatale konsekvenser. De tør ikke stå frem med navn af frygt for en fyreseddel. »Jeg har prøvet flere gange at få besked på at dreje til højre, hvor jeg så drejede til venstre«, fortæller en pilot. En anden siger: »Jeg har oplevet at få lov af min makker til at sove i en halv time og så vågne op og opdage, at ham ved siden af også sidder og sover«.

»Jeg har været så træt, at jeg under landing glemte at slå hjulene ud«

ANONYM PILOT
Hård konkurrence og lange arbejdsdage

Piloterne klager over, at konkurrencen mellem flyselskaberne er så hård, at de jævnligt bliver udsat for arbejdsdage på 10-12 timer flere dage i træk. Oveni er vagterne ofte fordelt på både morgener og aftener, så de ikke får en regelmæssig søvn.

En af de interviewede piloter fortæller, at trætheden gør, at han beder stewardessen tjekke én gang i timen, om de er vågne ude i cockpittet.

Endnu en siger: »Jeg har oplevet at falde i søvn og småblunde et kort øjeblik under en indflyvning, så jeg kom ind i forkert højde og forkert hastighed«.

At beretningerne ikke er enkeltstående tilfælde, bekræftes af en omfattende spørgeskemaundersøgelse, som Sammenslutningen af danske Erhvervspiloter har lavet i samarbejde med Politiken.

Undersøgelsen er sendt ud til 1.013 medlemmer, der arbejder for SAS, Cimber Sterling, Thomas Cook Airlines, Sun-Air og Star Air. 575 piloter – eller 57 procent af de adspurgte – har besvaret spørgsmålene.

ANONYM PILOT
Halvdelen har sovet under flyvning

82 procent mener, at deres arbejdstidsbestemmelser er uforsvarlige og udgør en sikkerhedsrisiko, og hele ni ud af ti siger, at de har lavet fejl i cockpittet som en direkte konsekvens af træthed – eller fatigue, som det hedder blandt piloter.

Knap halvdelen siger, at det er sket, at de har sovet i cockpittet, uden at det var aftalt med medpiloten. Næsten lige så mange – 43 procent – svarer, at de har været udsat for hændelser eller næstenhændelser på grund af træthed. En hændelse er en episode, der har haft eller kunne have haft indflydelse på flysikkerheden.



Mogens Holgaard, formand for Sammenslutningen af danske Erhvervspiloter, kalder undersøgelsen skræmmende.

»Den dag, kortene falder uheldigt, og piloten er for udmattet til at reagere korrekt i en nødsituation, da får vi en ulykke. Der er flere eksempler på havarier i udlandet, hvor det bliver nævnt som en årsag, at piloten var udmattet. Den her undersøgelse bør i den grad give anledning til løftede øjenbryn«, siger han.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Trafikstyrelsen afviser piloternes historier

Trafikstyrelsen, der fører tilsyn med flysikkerheden, genkender ikke piloternes fortællinger og besvarelser.

»Der er intet i de data, vi har adgang til, som antyder, at fatigue skulle være et større flyvesikkerhedsmæssigt problem end tidligere«, siger Kent Hansen, kontorchef i styrelsen, der skal have beretninger fra piloterne, når de er ude for en hændelse.

I 2010 fik styrelsen otte indberetninger om hændelser, hvor piloten angav fatigue som årsag. I år er antallet foreløbig fire.

ANONYM PILOT

Piloter, som Politiken har interviewet, fortæller dog, at de undlader at indberette hændelser, der skyldes træthed, selv om de godt ved, at de skal. De vurderer derfor, at myndighederne langtfra kender problemets omfang. En af dem siger:

»Det er sket flere gange, at jeg ikke har udfyldt en flight safety report på grund af træthed, selv om jeg burde have gjort det. Men der har været en generel holdning blandt piloter om, at det ikke nytter«.

Trafikstyrelsen undersøger sagen
Det får nu Trafikstyrelsen til at indskærpe, at piloterne har pligt til at indberette hændelser til deres arbejdsgiver, som skal sende den videre til styrelsen.

»Ellers har vi ikke mulighed for at få det samlede indblik i, hvad der sker derude«, siger kontorchef Kent Hansen og tilføjer:

»Men det er klart, vi vil undersøge situationen, når I nu fremlægger de her ting. Det vil vi tage op med både selskaberne og de relevante interesseorganisationer«.
Flyselskaber afviser også

Luftfartsselskaberne kan generelt ikke genkende piloternes oplysninger om, at lange arbejdsdage kører dem så trætte, at de begår fejl. SAS oprettede i juni 2010 et særligt rapporteringssystem om farlig træthed blandt piloter. »Vi opfordrede piloterne til at rapportere, fordi vi vil vide mere om fænomenet«, siger flyvechef Bjørn Granviken, SAS. SAS er på vej til at investere i et system til planlægning af flyvningerne, som på et videnskabeligt grundlag tager hensyn til personalets søvnmønster. Også i Cimber Sterling afviser operationschef Steen Neuchs nogen problemer. »Vi har ikke kendskab til sovende piloter hos os«, siger han.







Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden