Statsbank koster staten milliarder

I ly af bankkrisen er den statsejede bank Finansiel Stabilitet vokset til Danmarks syvendestørste pengeinstitut.

Økonomi

Statens gevinst på at holde hånden under de danske banker bliver ædt op af store udgifter til blandt andet høje lønninger, advokatregninger og it i statens selskab til opsamling af krakkede banker, Finansiel Stabilitet.

Selskabet er på tre år svulmet op til en koncern med næsten 800 medarbejdere og er netop flyttet ind i et nyt hovedkvarter på Kalvebod Brygge i København.

Statsbanken Finansiel Stabilitet er i dag syvendestørst blandt samtlige danske pengeinstitutter.

For dyr i drift
I 2010 kostede det staten en milliard kroner at drive Finansiel Stabilitet. Politiken har undersøgt, hvordan pengene er blevet brugt. Og resultatet får en ekspert til at fastslå, at statens bank er alt for dyr i drift:

»Finansiel Stabilitet har fået for meget frirum og har fra starten haft en uheldig særstatus i den offentlige sektor«, siger Henning Jørgensen, professor i offentlig forvaltning ved Aalborg Universitet.

»Organisationen har aldrig været underlagt tilstrækkelig parlamentarisk og administrativ kontrol, men har fået lov til at leve sit eget liv og har haft adgang til en masse penge. Derfor er udgifterne kørt alt for højt op«, siger han.

100 millioner til advokater
Udgifterne i Finansiel Stabilitet dækkes af statens overskud på de fire bankpakker, som betales af de overlevende banker – hver krone, koncernen bruger, betyder dermed en krone mindre til staten.

Finansiel Stabilitet har foreløbig brugt 100 millioner kr. på at lade advokater undersøge syv af de krakkede banker og forberede erstatningssager mod nogle af dem.

Samtlige syv undersøgelser er købt hos advokater med tilknytning til det samme advokatfirma, Kromann Reumert, uden at Finansiel Stabilitet har sendt opgaven i udbud for at undersøge, om andre kunne løse opgaven billigere.

Gennemsnitsløn på 710.000 kroner
Administrerende direktør Henrik Bjerre-Nielsen mener ikke, man har betalt for meget for undersøgelserne:

»Vi er nødt til at alliere os med de bedste. Vi får storkunderabat, og vi køber så mange advokatydelser, at vi mener at have et rigtig godt billede af, hvad den rigtige pris er«, siger han.

LÆS MERE Selv om Finansiel Stabilitet ifølge sine egne regler ikke må være lønførende, er gennemsnitslønnen på 710.000 kr. i fjor væsentligt over lønnen i både sammenlignelige banker, i Erhvervsministeriet og i Finanstilsynet. Ifølge Henrik Bjerre-Nielsen får en medarbejder i Finansiel Stabilitet ikke mere i løn end en tilsvarende medarbejder i en privat bank. Når gennemsnittet alligevel er højere, kan det skyldes, at sammensætningen af personalet er anderledes. Ikke styr på omkostninger

Den årlige udgift til driften af Finansiel Stabilitet på knap en milliard kr. er en stigning på næsten 50 procent på to år.

Anders Drejer, professor i selskabsledelse ved Aalborg Universitet, siger:

»Man kan med rette sætte spørgsmålstegn ved, om det behøver at koste staten så mange penge at afvikle de her banker. Det virker ikke, som om man har haft særlig meget styr på omkostningsniveauet«.

LÆS OGSÅ Henrik Bjerre-Nielsen medgiver, at der ikke har været hård, central styring af selskabet, som er vokset ved knopskydning af en mængde datterselskaber. »Vi er begyndt at tage den diskussion, og vi laver systemer, så vi kan sammenligne administrationsudgifter på tværs og opstille benchmark«, siger han. FACEBOOK





Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden