Statens selskab for krakkede banker, Finansiel Stabilitet, bruger næsten en milliard kroner om året på løn, it, advokater og husleje.
Det har Politiken skrevet i dag. Og også Rigsrevisionen har fattet interesse for pengeforbruget i den hastigt voksende statsbank, der for tiden er landet syvende største målt på balancen.
Rigsrevisionen er således i gang med at granske omkostningerne i Finansiel Stabilitet, og undersøgelsen ventes færdig først i 2012.
439 millioner i lønudgifter I et notat skriver Rigsrevisionen, at undersøgelsen vil »omfatte en vurdering af Finansiel Stabilitet A/S’ sparsommelighed i forbindelse med driften. Denne del af undersøgelsen vil omfatte løn til direktionen og honorarer til bestyrelsen i Finansiel Stabilitet A/S, løn til direktioner og honorarer til bestyrelser i datterselskaberne samt husleje og repræsentation for så vidt angår Finansiel Stabilitet A/S«.
Finansiel Stabilitet brugte sidste år brugte 439 millioner kroner på løn til de knap 700 ansatte. Gennemsnitlønnen ligger markant over lønningerne i Finanstilsynet, Erhvervs- og Vækstministeriet, Erhvervs- og Selskabsstyrelsen - såvel som landets store banker.
Desuden blev der brugt 463 millioner kroner på »øvrig administration«. Denne post dækker over blandt andet en kvart milliard i udgifter til eksterne konsulenter, advokater og revisorer.
Siden 2008 har koncernen brugt næsten 100 millioner kroner på advokatundersøgelser af de krakkede banker.
På høje tid med undersøgelse
Eksperter hilser Rigsrevisionens undersøgelse velkommen:
»At Rigsrevisionen kigger på forholdene er på høje tid. Man burde fra begyndelsen have haft nøjere øje på, hvordan koncernen bruger statens penge. I den offentlige forvaltning skal der være helt særligt styr på udgifterne, og man skal altid sikre sig, at man får den bedste pris for en ydelse«, siger Henning Jørgensen, professor i offentlig forvaltning ved Aalborg Universitet.
LÆS OGSÅ
»Derfor har vi talrige kontrolfunktioner med offentlige midler. Men i tilfældet Finansiel Stabilitet har der slet ikke været samme kontrol med midlerne. Politikerne har tilsyneladende været tilfredse, sålænge der samlet var overskud på bankpakkerne«
Finansiel Stabilitet finansieres af statens overskud på de fire bankpakker, der betales af bankerne. Hver en krone, koncernen bruger, betyder altså en krone mindre til statskassen.
Oprindeligt var det planen, at granskningen af udgifterne i Finansiel Stabilitet skulle indgå i den undersøgelse, Rigsrevisionen offentliggjorde i efteråret af Amagerbankens krak. Men undervejes i forløbet valgte Rigsrevisionen at dele undersøgelsen op i to, da undersøgelsen af udgiftsniveauet viste sig at trække ud.
