Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:

Seniorjobbere står i kø i kommunerne

Akutjob er næsten uden effekt i Kerteminde - seniorjob, sygedagpenge og særlig uddannelsesydelse tager over i en lang række kommuner, når dagpengene slipper op.

Økonomi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Langtidsledige, som søger seniorjob, er ved at løbe kommunerne over ende.

I løbet af årets første otte uger har blot 10 kommuner fået næsten lige så mange ansøgninger om seniorjob, som samtlige 98 kommuner fik i hele 2012, viser Politikens stikprøve rundt i landet.

Det overrasker i Kommunernes Landsforening (KL):

»Jeg havde forventet, at der ville komme en stor stigning i 2013, men så stor en stigning, som det tegner til i årets første halvanden måned, det havde end ikke jeg forestillet mig«, siger KL’s formand for Løn og Personale, Michael Ziegler (K), der er borgmester i Høje-Taastrup Kommune.

I Kerteminde Kommune har 10 af de 51 langtidsledige, som falder ud af dagpengesystemet i februar, brugt deres ret til at bede kommunen stille et fuldtidsjob til overenskomstmæssig løn til rådighed. De kommer oven i ni seniorjobbere i januar.

Problemer i Kerteminde Det skaber to problemer for Kerteminde: Seniorjobberne koster penge, og kommunen har svært ved at beskæftige så mange nye medarbejdere med noget fornuftigt, uden at de kommer til at lukke huller efter andre medarbejdere, som er blevet afskediget, fordi Kerteminde Kommune har sparet. »Seniorjobbene er en kæmpe udfordring for os«, siger borgmester Sonja Rasmussen. Den udfordring er Kerteminde ikke alene om. Politiken har været i kontakt med 10 kommuner – Aabenraa, Haderslev, Herlev, Hjørring, Høje-Taastrup, Kerteminde, Rødovre, Slagelse, Vallensbæk og Viborg – som oplyser, at de siden nytår i alt har modtaget 223 ansøgninger om seniorjob. I hele 2011 blev der i samtlige 98 kommuner blot oprettet 137 seniorjob, og i de første 11 måneder af 2012 kom der i hele landet i alt 276 nye seniorjob til. »Dobbeltmoralsk« En seniorjobber koster 300.000-330.000 kr. om året. Staten dækker en gennemsnitskommunes udgifter til ordningen, men de kommuner – som Kerteminde – der har betydeligt flere langtidsledige med ret til seniorjob end gennemsnittet, hænger selv på en ekstraregning. »Dermed kan vi havne i den dobbeltmoralske situation, at vi bliver nødt til at spare og afskedige folk for at få råd til at tage langtidsledige ind på seniorjob«, siger borgmester Sonja Rasmussen, Kerteminde. Seniorjobbene er foreløbig den vigtigste redningsplanke for de udfaldstruede dagpengemodtagere i Kerteminde.

Akutjob uden effekt

Akutjob betyder derimod næsten intet: »Akutjobbene går ikke til de langtidsledige«, konstaterer Sonja Rasmussen om den ordning, som var regeringens »fulde og dækkende« løsning på det problem, at 50.000 langtidsledige mister retten til dagpenge i første halvdel af i år. Status i Kerteminde i februar er, at ni af dem, som løber tør for dagpenge nu, har fået arbejde – ingen af dem via et akutjob. Månedens regnestykke ser i øvrigt sådan ud for de 51 langtidsledige i den fynske kommune, som mister dagpengene i februar: 1 er i jobrotation, 9 er i ordinært job, 3 er i ordinær uddannelse, 10 søger seniorjob, 3 går på efterløn, 8 har meldt sig syge og er på sygedagpenge, 3 søger kontanthjælp, mens 11 søger kontanthjælp under den særlige uddannelsesordning. 3 ser lige nu ud til ufrivilligt at være henvist til kontanthjælp, hvis de i øvrigt er berettiget til det. Ægtefællens indtægt eller en formue over 10.000 kr. kan betyde, at de helt mister offentlig forsørgelse. »De sidste tre kæmper vi med, men vi har foreløbig ikke en løsning for dem. De har mulighed for at få kontanthjælp under den særlige uddannelsesordning, men det siger de nej til. Nogle ledige bærer rundt på rigtig dårlige oplevelser fra uddannelsessystemet og kan ikke se sig selv vende tilbage til det«, siger Finn Udsen, beskæftigelseschef i Kerteminde.









Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden