0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Nu kommer opgøret om det store krak i Amagerbanken

Tidligere bankledelse stævnes inden udgangen af marts. Erstatningskrav kan være så enorme, at nogle må gå fra hus og hjem, vurderer professor.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Ditte Valente (arkiv)
Foto: Ditte Valente (arkiv)

Opgør. Bestyrelsesformand N.E. Nielsen på talerstolen ved en ekstraordinær generalforsamling i Amagerbanken kort før lukningen. Han bliver formentlig et af hovedmålene for

Økonomi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Økonomi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Efter lang tids usikkerhed er det statslige afviklingsselskab Finansiel Stabilitet nu på vej med de længe ventede stævninger og erstatningskrav mod den tidligere ledelse i Amagerbanken.

Stævningernes præcise udformning er lagt i hænderne på advokat Carsten Fode og bliver aktiveret inden udgangen af marts, oplyser Finansiel Stabilitet, som dog ikke ønsker at oplyse størrelsen af de kommende erstatningskrav – eller præcis hvem de er rettet mod.

»Men stævningerne forventes at blive sendt ud i første kvartal og er lige nu ved at blive gjort færdige; det er vores melding i dag«, siger kommunikationschef Jesper Larsen-Ledet.

Amagerbanken krakkede i foråret 2011. Sidste år blev konkursen endevendt i en omfattende advokatundersøgelse. Den slog fast, at der var grundlag for at gøre den tidligere ledelse ansvarlig for dens forsøg på at redde banken med risikable valutaspekulationer i blandt andet schweizerfranc.

Ikke noget fældende bevis
Spekulationerne slog fejl og endte med at koste banken næsten 400 millioner kroner.

»Du kan roligt gå ud fra, at sagsøger (Finansiel Stabilitet, red.) går efter det fulde erstatningsbeløb; det sker typisk i disse sager. Men spørgsmålet er jo, om de stævnede overhovedet har en bestyrelsesansvarsforsikring, der kan dække så store krav. Det, vi hører, er, at der ikke eksisterer en sådan forsikring, og derfor kan denne sag få alvorlige konsekvenser for nogle af de stævnede, der i værste fald risikerer at måtte gå fra hus og hjem«, siger Caspar Rose, professor på Copenhagen Business School CBS.

De præcise erstatningskrav er fortsat et åbent spørgsmål. Til gengæld er ingen i tvivl om, at de største krav vil blive rettet direkte mod bankens to tidligere frontfigurer, topadvokaten N.E. Nielsen, der var formand for bestyrelsen, og den tidligere direktør Jørgen Brændstrup.

LÆS ANALYSE

Med en dividende på 88 procent får kreditorerne næsten alle deres penge tilbage i et konkursbo, der ellers blev beskrevet som en rygende økonomisk ruinhob.

Vi har brug for et retsopgør

På den baggrund har blandt andre Dansk Aktionærforening sat spørgsmålstegn ved, om Amagerbanken nogensinde skulle have været lukket. »Vi er meget tilfredse med, at der nu kommer et retligt efterspil; det er der behov for«, siger aktionærforeningens formand, Niels Mengel. »Vi har set så mange banker gå ned i konkurser, hvor aktionærerne er blevet snydt og ført bag lyset. Vi har hørt bankdirektørerne sige undskyld for deres handlinger under finanskrisen, men ingen har sagt undskyld til aktionærerne. Vi har brug for et retsopgør, der kan placere et ansvar og give os en mulighed for at lære af det, der er foregået inde bag murene både i Amagerbanken og de andre krakkede banker«, siger Niels Mengel. Det har ikke været muligt at få en kommentar fra N.E. Nielsen eller Jørgen Brændstrup.





Bliv en del af fællesskabet på Politiken

Det koster kun 1 kr., og de hurtigste er i gang på under 34 sekunder.

Prøv nu

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter