Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Økonomi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Lækage om skattely diskuteres af en »vanvittig mængde« mennesker i Europa

Sagen om Luxembourg som skattely får de sociale medier til at gå i selvsving.

Økonomi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Siden historien om Luxembourg, der systematisk fungerer som skattely for multinationale virksomheder, blev bragt af flere europæiske aviser, har sagen rullet sig til en kæmpestor snebold på de sociale medier.

Kl. 16 torsdag eftermiddag er der tweetet og re-tweetet mere end 20.000 opslag med hashtagget #luxleaks, siden journalist Gerard Ryle som den første skrev et tweet med netop det hashtag i aftes.

65 millioner twitter-brugere har set et tweet med hashtagget #luxleaks, og det potentielle reach (antallet af personer, der har læst et opslag, red) på sagen er for Facebook, Twitter og blogs i alt en halv milliard.

Det viser en analyse, som Infomedia har lavet for Politiken.

David Pansbo arbejder som konsulent i Infomedia, overvåger sociale medier og har været med til at lave analysen. Han kalder mængden af posts relateret til Luxembourg-lækagen »vanvittig«:

»Det går helt sindssygt stærkt. Når man ser på tallene, er der 525 mio. sæt øjne, der har set eller delt artikler, tweets eller blogposts relateret til sagen. Potentielt er der en halv milliard mennesker i verden, der har set posts om det her på én dag. Det er en vanvittig mængde. Det har jeg aldrig set før.«

Tallene skal dog ses med det forbehold, at man aldrig kan vide, om der i nogle tilfælde er personer, der har læst samme opslag flere gange.

De mest aktive er medierne

Indtil nu kommer det mest delte tweet fra avisen Le Monde. Det har i skrivende stund været delt videre mere end 280 gange på Twitter. Det er »usædvanlig høj aktivitet«, vurderer David Pansbo. Han fortæller også, at Le Monde er dem, der har det største reach, når man ser på, hvem der har delt opslag om Luxembourg-lækagen.

At den store aktivitet om sagen lige nu primært kommer fra medier, journalister og meningsdannere, er ikke usædvanligt. Den slags trends kører nemlig oftest i kæder, fortæller David Pansbo:

»Den slags sager starter typisk med at vokse sig store på Twitter, inden de fortsætter ovre på Facebook og til sidst vokser sig store på blogs. Lige nu er det primært journalister og folk i mediebranchen, der har delt indlæg om det. Det folkelige twitter-breakout har ikke været der endnu, men vi vil sandsynligvis se det i de kommende dage«.

Den største aktivitet på sociale medier har indtil nu primært været i Europa. Men i takt med at USA er vågnet, kan man allerede nu se, hvordan #luxleaks og emneord som ’Luxembourg’ og ’Tax’ bliver hyppigere og hyppigere brugt i USA, fortæller han.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Indsamling af underskrifter fra borgerne

Som reaktion på Luxembourg-lækagen, har den politiske organisation Nyt Europa meldt ud, at de vil starte en underskriftsindsamling, som skal være borgernes nej til EU som skattely. Det fortæller daglig leder i Nyt Europa, Søren Winther Lundbye, i dag til Politiken.

Fordi initiativet er så nyt, er indsamlingens endelige ordlyd ikke formuleret, men den nuværende arbejdstitel er »Stop It« med undertitlen: »Vi vil ikke som borgere betale skat, mens store firmaer kører deres skattesager gennem et andet EU-land«, fortæller Søren Winther Lundbye.

Underskriftsindsamlingen foregår via en hjemmeside, hvor borgerne simpelt kan afgive deres nej sammen med deres navn, e-mail og nationalitet.

Målet er at kunne indsamle den million underskrifter, der skal til, for at kommissionen er forpligtet til at tage sagen op til diskussion. Og den målsætning er ikke urealistisk, mener Søren Winther Lundbye:

»Mit indtryk er, at kritikken er udbredt både blandt politikere, NGO’er og almindelige mennesker. Sagen er let at forstå, og den rører intuitivt folk. Som borgere gider vi ikke betale skat, for at virksomheder kan køre deres skat gennem Luxembourg og slippe for skat. Det føles snyderagtigt, og konkret betyder det også, at vi mangler penge i den fælles EU-kasse«, siger han.

Det er stort, fordi vi kan relatere til det

Når sagen allerede nu har vokset sig så stor på de sociale medier, handler det om, at det er en samlet indsats mellem journalister i hele Europa, mener David Pansbo fra Infomedia. Sagen er blevet afdækket i et samarbejde mellem 31 medier i 26 lande, og journalisterne fra alle disse mediehuse har været medvirkende til, at sagen så hurtigt kunne vokse sig kæmpestor:

»Det er blevet så stort, fordi så mange medier har været med til at afdække lækagen. Når deres journalister så samtidig tweeter om sagen, får man det lokale aspekt ind og når ud til flere læsere«.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Han forventer, at vi i løbet af nogle dage vil se endnu mere til sagen på de sociale medier:

»Man kan ikke spå om, hvad der sker på de sociale medier. Ingen kunne forudse, at Danmark ville gå amok over Kähler-vaser. Men den her sag er en regulær skandale. Og når noget irriterer os personligt, kommer vi til tasterne på de sociale medier. Samtidig handler det om kendte virksomheder fra mange forskellige lande, så det er noget, folk fra alle lande kan relatere til«, siger han.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden