0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Oprør mod hurtige danske fyringer

Finanskrisen får kravet om længere opsigelsesvarsler til at brede sig før forårets overenskomstforhandlinger.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Jonathan Bjerg Møller
Foto: Jonathan Bjerg Møller

Overenskomstforhandlingerne sidste år endte i en konflilkt om højere løn. Især pædagogerne, sygeplejerskerne og sosu-assistenterne forlangte meget mere i lønningsposen.

Økonomi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Økonomi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Oprøret ulmer mod den lette adgang til at fyre medarbejdere.

Længere opsigelsesvarsler kan let gå hen og blive et tema ved forårets forhandlinger om nye overenskomster. Det har traditionelt været let at fyre folk i nedgangstider, men talrige fyringsrunder har bragt sindene i oprør.

I begyndelsen af august varslede Frederikshavns største virksomhed MAN 540 fyringer.

Han peger på, at der oprettes og nedlægges omkring 250.000 virksomheder årligt, og mere end 700.000 skifter arbejde.

Økonom: Fleksibel model har gjort os rigere
De økonomiske vismænd fremhæver fleksibiliteten som et af de helt særlige kendetegn ved den danske model.

»Det fleksible arbejdsmarked er grundlaget for den høje danske produktivitet, fordi medarbejderne flytter sig til de virksomheder, hvor de er mest værd«, siger økonomiprofessor og økonomisk vismand Michael Rosholm, der godt kan forstå, at tankerne om mere tryghed melder sig i en tid med stigende arbejdsløshed:

»Men det er vigtigt at huske den anden side af fyringsrisikoen. Når arbejdsgiverne kan fyre en medarbejder med kort varsel, så er arbejdsgiveren også mere tilbøjelig til at ansætte medarbejdere igen, når konjunkturen vender. Samfundsøkonomien har gavn af en fleksibel model. Den har gjort os til et rigere samfund«.

Understøttelsen bliver mindre og mindre værd
En arbejdsmarkedsforsker giver værdien af arbejdsløshedsunderstøttelsen en stor del af skylden for kravene om længere opsigelsesvarsel.

»For mange højtlønnede er understøttelsen kun omkring det halve af lønnen. Det er klart, at metalarbejderne begynder at overveje alternativer. Understøttelsen bliver ikke reguleret i samme takt som løn- og prisudviklingen, så forskellen mellem løn og understøttelser bliver stadig større«, siger professor Henning Jørgensen, Aalborg Universitet.

Metalformanden er enig: »Dagpengene dækker typisk mellem 50 og 55 procent af lønnen for vores medlemmer. Det er for lidt«, siger Thorkild E. Jensen.

Svær balance med understøttelse
Umiddelbart ser vismændene ingen grund til at ændre på understøttelsen.

»I international sammenhæng er den danske understøttelse høj. Det er en svær balance, hvad der er den rigtige størrelse på understøttelsen. Der skal på den ene side være en økonomisk tilskyndelse til at søge arbejde, når man er på understøttelse, men på den side skal understøttelsen også være så høj, at folk er villige til at betale til en A-kasse«, siger Michael Rosholm.

Venstre vil lytte til krav

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til hele Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu

Annonce

Læs mere