0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Nyhed – quiz mod Politikens redaktion i JuledystenTag quizzen

Hver 12. djøf'er føler sig mobbet

Ofre for mobning har 56 procent mere sygefravær end andre i Djøf.

Økonomi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Rådden frugt i dueslaget med den daglige post, en computer, hvor ledningerne er pillet fra eller et ansøgningsskema til førtidspensionering lagt på skrivebordet.

Eksemplerne på, hvordan jurister og økonomer bliver mobbet af deres kolleger eller af deres chefer, er mange i den interviewundersøgelse, som juristerne og økonomernes forbund, Djøf, netop har gennemført.

Inden for det seneste år har 8,2 procent af djøf’erne følt sig mobbet. Og der er tale om en markant stigning over de seneste tre år.



»Krisen har gjort livet på arbejdspladserne barskere. Det er stærkt bekymrende, hvis der breder sig en mobbekultur på arbejdspladser, fordi frygten for at miste jobbet er stigende«, siger formand Allan Luplau fra de privatansatte djøf’ere.

Chefen: Så tag da dine kleenex med
Forbundet har spurgt 1.562 af sine medlemmer om blandt andet mobning, og det viser sig, at mobberiet er stort set lige udbredt på private og offentlige arbejdspladser. Kvinder er mere udsat end mænd, og ansatte mellem 45 og 54 år er i højere grad mobbeofre end yngre og ældre djøf’ere.

»De midaldrende føler sig mest sårbare. Ansatte i midten af 50’erne kan føle, at det er blevet sværere at levere det samme som tidligere, og derfor føle sig i fare for at miste jobbet. Derfor skal både kolleger og i særdeleshed ledere være meget påpasselige med den kvikke bemærkning. Nogle bemærkninger ligger der ond vilje bag, men meget er ubetænksomme bemærkninger, som folk selv oplever som morsomheder, men som bliver opfattet som mobning«, siger Allan Luplau.

Deltagerne i interviewundersøgelsen har kunnet komme med anonyme beretninger om egne oplevelser.

»Jeg fortalte min tidligere chef, at jeg var stresset, og at vi skulle tale om det. Han kom ind og hentede mig på mit kontor og sagde foran sekretærerne, at jeg skulle tage mine Kleenex med, så vi kunne have en tudesamtale«, lyder en beretning, mens andre kan fortælle om mus-samtaler, der er lagt på nettet.

Dyrt for samfundet
Eksemplerne er ikke enestående. Undersøgelsen viser nemlig, at ledere også er aktive i mobningen på arbejdspladserne.

»Det værste er næsten, at lederne selv deltager i mobningen. De skulle tværtimod være med til at forhindre mobning«, siger Allan Luplau, der oplyser, at Djøf i forbindelse med forårets overenskomstforhandlinger vil stille krav om økonomisk kompensation til mobbeofret.

»Det kan naturligvis være vanskeligt at bevise mobning, men hvis en Arbejdspladsvurdering (APV) afslører mobning, og en chef tidligere har fået en advarsel for mobning, kan der måske blive en sag«, siger Allan Luplau.

Undersøgelsen viser, at djøf’ere, der bliver mobbet, har 56 procent højere sygefravær end andre.

»Mobning er dyrt for samfundet, så derfor er det vigtigt, at det ikke er den enkelte, der står med problemerne. Jeg kunne godt tænke mig, at statens forebyggelsesfond afsatte midler mod mobning og stress«, siger Allan Luplau.

Skal arbejdes yderligere med mobning
I Forebyggelsesfonden er der fokus på at sætte ind over for både fysisk og psykisk nedslidning.

»Men over halvdelen af vores projekter vedrører psykisk arbejdsmiljø, så der er bestemt muligheder for at få støtte til projekter, der tager fat på for eksempel stress og mobning«, siger direktør i Forebyggelsesfonden Charlotte Fuglsang.

»En stor del af vores midler er imidlertid målrettet nedslidningstruede brancher, hvor djøf’ere ikke er omfattet. Jeg vil opfordre Djøf-arbejdspladser til at søge midler under fondens hovedformål 3, hvor alle kan søge, men vil også understrege, at vi får mange flere ansøgninger end dem, der opnår godkendelse i den faglige bedømmelse«, lyder det fra Charlotte Fuglsang, der oplyser, at der politisk endnu ikke er taget endelig stilling til, hvordan midlerne prioriteres i 2011.

Få det store overblik for 1 kr.

Prøv den fulde adgang til Politiken.dk, apps, podcast og meget mere for kun 1 kr. De hurtigste er i gang på under 34 sekunder.

Læs mere

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Podcasts

Annonce