Psykologer fravælger efterlønnen

Hver femte psykolog vil først på pension som 70-årig. Psykologer planlægger i gennemsnit at trække sig som knap 67-årige, viser analyse.

Økonomi

Ester Tindborg fylder 66 år om få uger, men hun passer fortsat sit job som psykolog på Psykiatrisk Center Frederiksberg. Som 62-årig fik hun en fast ugentlig fridag, men ellers er jobbet det samme som altid.

»Golf er ikke lige mig, og jeg kan godt lide mit arbejde. Det glæder mig at stå op hver morgen og kunne gøre en forskel. Jeg syntes næsten heller ikke, at jeg kunne være bekendt at trække mig tilbage og leve af overførselsindkomst, når jeg kan bestride et job«, siger Ester Tindborg.

Ester Tindborg er langtfra alene. Psykologer bryder den generelle tendens i samfundet til at trække sig tidligere og tidligere tilbage. De planlægger at trække sig tilbage, når de er 66,6 år – altså godt forbi efterlønsalderen – og hver femte vil faktisk fortsætte i jobbet, til de fylder 70 år. Det viser en rundspørge, som Dansk Psykolog Forening har foretaget blandt sine medlemmer, der er 58 år og derover.

Ingen hemmelig formel Der er ikke en hemmelig formel bag psykologernes lyst til at arbejde højt op i årene, vurderer deres formand. »Jeg tror ikke, psykologer er specielle. De er simpelthen glade for deres arbejde, men jeg tror egentlig også, at andre gerne ville arbejde, hvis rammerne var til det. Op mod ni ud af ti psykologer finder deres arbejde meningsfyldt, og at de gør en forskel«, siger formand Roal Ulrichsen, Dansk Psykolog Forening. Han peger på, at god tid til klienterne er vigtigt i en tid, hvor bureaukratiet ellers kommer til at fylde. Han er også opmærksom på, at psykologer heller ikke bliver fysisk nedslidt. »Psykologer er meget flittige til at efteruddanne sig. Faktisk så flittige, at vi har måttet udvide vores egen efteruddannelse. Når man udvikler sig i sit arbejde, så har man også lyst til at fortsætte. Mange selvstændige kan selv styre mængden af og tilrettelægge deres arbejde«, siger han. Betaler til efterløn alligevelRundspørgen viser, at blot 2 procent af de modne psykologer vil gå på efterløn som 60-årige, yderligere 11 procent planlægger at gå på efterløn som 62-årige, hvor det er mere fordelagtigt økonomisk. I øjeblikket er der blot 111 psykologer mellem 60 og 65 år på efterløn ud af omkring 120.000 efterlønner i alt. På trods af psykologers lyst til at arbejde højt op i alderen betaler 2.300 af 5.500 psykologer efterlønskontingent. Det gjorde Ester Tindborg også. »At betale til efterlønnen var en slags forsikring. Jeg vidste jo ikke, om der kom nedskæring eller blev lavet om på alting. Så kunne det jo være meget rart at kunne komme væk på en ordentlig måde. Helbredet kunne jo også svigte«, siger Ester Tindborg, der i stedet for at gå på efterløn fik en kontant bonus for at blive på 105.000 skattefri kroner.



Ester Tindborgs plan er at arbejde videre, til hun om godt fire år fylder 70 år, hvis der ikke indtræffer noget uventet.

»Jeg har fået en seniorordning, så jeg har fri hver fredag. Det giver mig mulighed for at være sammen med mine syv børnebørn. Den fleksibilitet, kombineret med at jeg stadig har mulighed for at efteruddanne mig, har gjort det lettere for mig at blive«, siger Ester Tindborg.

Glæde forlænger arbejde
I den anden ende af landet var privatpraktiserende psykolog Bjørn Danielsen på vej til at lade sig pensionere som 65-årig, men han ville lade sine klienter i stikken, så nu tre år efter er han stadig i gang.

»Jeg lavede et anpartsselskab, så jeg kunne give stafetten videre til nogle andre. Jeg fortsætter, så længe der er nogen, som har glæde af samtalerne«, siger Bjørn Danielsen, der møder hver morgen ved nitiden og ofte har en arbejdsuge på 60 timer. Han er også medlem af Nordjyllands Regionsråd for Socialdemokraterne.

I dag er der seks psykologer i Danielsens klinik i Frederikshavn og afdelingen i Sindal. Der er også blevet job til en kontormand.

Andre kan lære af psykologer

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

En analyse fra Ældre Sagen viste for kort tid siden, at op mod hver tredje fortryder, at de går på efterløn. Men kun ganske få vender tilbage. »Det vil være oplagt at forsøge at overføre mønstret fra psykologerne til andre grupper. Efteruddannelse og mulighed for at udvikle sig er noget, der kan få folk til at blive i jobbet. På den måde mærker medarbejderen også, at de er påskønnet«, siger økonom Peter Halkjær, Ældre Sagen. I Dansk Psykolog Forening har de arbejdslystne ældre givet et nyt problem. Der er nemlig skruet op for uddannelsen af nye psykologer. Der vil i de kommende år blive uddannet mellem 400 og 600 nye kandidater om året, mens kun mellem 150 og 200 går på pension. »Der er opgaver nok til flere psykologer. Der er stor mangel på psykologer i psykiatrien, det private erhvervsliv er i konstant forandring, og her kan psykologer spille en vigtig rolle. Og i dag kan 18- til 37-årige få tilskud til behandling af depressioner, men det er diskrimination, at alle ikke kan få tilskud. Beregninger viser, at der er mange penge at spare for samfundet, hvis depressive blev behandlet«, siger Roal Ulrichsen.





64 procent af psykologerne er offentligt ansatte i enten kommuner eller på hospitaler, 28 procent er selvstændige og 8 procent privatansatte.

Redaktionen anbefaler:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce