0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

HK'ere vil forlade LO

LO gør intet for de offentligt ansatte, mener HK Kommunal.

Økonomi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Mens medlemmerne i stor stil flygter ud af LO’s forbund, bliver LO-fagbevægelsen nu også angrebet indefra.

I en usædvanlig hård tone erklærer ledelsen for HK Kommunal Hovedstaden sig klar til at kappe de historiske bånd til LO-fagbevægelsen.



Det er umuligt at føle sig hjemme i et LO, der nedprioriterer de offentligt ansatte og først og fremmest interesserer sig for den traditionelle industriarbejder, lyder kritikken, der også er formet som et angreb på LO’s formand, Harald Børsting:

Børsting er ikke cool
»Vores unge medlemmer synes ikke, Harald Børsting er cool, det gør mange af vi gamle heller ikke. Vi har svært ved at se Børstings visioner for velfærdssamfundet, svært ved at se, hvordan han kan stoppe medlemsflugten og give fagbevægelsen et moderne ansigt. Og så er han bare ikke god til at sælge billetter i medierne«, siger Winnie Axelsen, formand for de 21.000 kommunalt ansatte HK’ere i hovedstadsområdet.

Som et første skridt på vejen mod det, der kan blive en historisk løsrivelse fra LO, forlanger Winnie Axelsen og hendes forbund en formel undersøgelse af, om hele HK Kommunal med fordel kan melde sig ind i den anden store hovedorganisation, FTF, der blandt andre organiserer socialrådgivere, lærere, pædagoger og sygeplejersker.

Oprør bør udløse kursændring
Og den undersøgelse bliver bakket op af formanden for det samlede HK Kommunal, Bodil Otto:

»Vi behandler forslaget om en sådan undersøgelse på vores kongres i januar, men vi samarbejder i forvejen med flere af FTF’s forbund, så det lyder fornuftigt at få undersøgt, hvad der er bedst for vores 60.000 medlemmer – FTF eller LO«.



Oprøret fra HK’erne bør udløse en øjeblikkelig kursændring i LO-toppen, mener arbejdsmarkedsforsker Henning Jørgensen, professor på Aalborg Universitet:

»Det her er en dybt alvorlig situation for LO, og den er selvforskyldt. For LO og Harald Børsting har jo ikke gjort ret meget for at vise de offentligt ansatte, at de også hører hjemme i familien«, siger Henning Jørgensen.

Andre har tidligere truet med at forlade LO
Han bakkes op af sin kollega på Aalborg Universitet Flemming Ibsen:

»Det her kan meget vel brede sig«, siger han.

Også FOA Fag og Arbejde, der blandt andre organiserer de offentligt ansatte social- og sundhedsmedarbejdere, har tidligere truet med at forlade LO.

FOA’s formand, Dennis Kristensen, kalder kritikken fra HK’erne for »berettiget«:

»Jeg vil med glæde gå sammen med HK’erne, så vi i fællesskab kan overbevise LO om, at nu skal der altså mere fokus på de offentligt ansatte LO-medlemmer«.

HK-formand: For sent
Både i FOA og HK Kommunal har mange medlemmer daglig kontakt med FTF’s medlemmer og forbund.

»Vores virkelighed er den samme; at der bliver skåret ned og fyret medarbejdere. Og i en uvis fremtid skal vi kunne hjælpe medlemmerne med diplomuddannelser og nye visioner. Det er ikke det, LO har mest fokus på«, siger Winnie Axelsen og tilføjer:

»Vi hører tit, at Harald Børsting bruger meget tid på at besøge medlemmernes arbejdspladser. Mig bekendt har vi ikke set ham på et eneste rådhus, bibliotek eller tandlægeklinik i hovedstadsområdet«.

I perioden fra 1995 til 2001 har LO’s forbund mistet 300.000 medlemmer. Anderledes trofaste er medlemmerne i FTF’s forbund.

»Vi har også formået at holde på vores medlemmer, og vi har det svært med at være en del af en smuldrende fagbevægelse. De unge gider ikke de gamle mænd med røde seler«, siger Winnie Axelsen.

Er der slet ikke noget, Harald Børsting kan gøre for at få dig til at blive?

»Personlig tror jeg, det er for sent«.
Børsting: Faglig kritik er skudt ved siden af

Harald Børsting vil ikke kommentere kritikken af hans personlige indsats.

Få det store overblik for 1 kr.

Prøv den fulde adgang til Politiken.dk, apps, podcast og meget mere for kun 1 kr. De hurtigste er i gang på under 34 sekunder.

Læs mere

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Podcasts

Annonce