Presset. Politiken-tegner Mette Dreyer giver sit bud på, hvordan situationen ser ud for mange indvandrere.

Presset. Politiken-tegner Mette Dreyer giver sit bud på, hvordan situationen ser ud for mange indvandrere.

Økonomi

Indvandrere arbejder i de mest usikre job

Krisen har mindsket andelen af indvandrere fra ikkevestlige lande i arbejde. De har simpelthen arbejdet i de hårdest ramte brancher.

Økonomi

Indvandrere lever livet usikkert på jobmarkedet.

De har ofte arbejde på fabrikker, i rengøring eller i kantiner, hvor risikoen for fyringer er størst. I tusindvis af industrijob er blevet flyttet ud af landet under krisen, og når livremmen skal strammes, så bliver der droslet ned på kantine eller rengøring.

»Når virksomheder skal spare, så er det ofte inden for produktion og support, at der bliver skåret ned. Og det er de medarbejdere med synlige udfordringer med for eksempel sproget, som ofte står først for. Det er ofte dem, som virksomhederne mener, at de bedst kan undvære. Nydanskerne sidder med andre ord i meget udsatte job«, siger Mette Fenger.

Hun er ekspert i mangfoldighedsledelse og integration af nydanskere hos Center for Aktiv Beskæftigelsesindsats, CABI.

Arbejde i produktion, kantine og rengøring CABI har lavet en undersøgelse, hvor de blandt andet har set på, hvilke typer job indvandrere med ikkevestlig baggrund arbejder i på baggrund af en analyse af 382 virksomheder.

64 procent med indvandrerbaggrund arbejder inden for kerneproduktion i fremstillingsindustrien og knap 30 procent i kantine, rengøring og lignende. Resultaterne er blevet sammenholdt med andre undersøgelser.

»Folk med indvandrerbaggrund er fortsat overrepræsenteret i produktionen og servicefagene, der ikke kræver så meget uddannelse og så store sprogfærdigheder. Det er der, hvor de lettest kan finde arbejde, men det gør dem også udsatte, fordi de job lettest bliver sparet væk«, siger Mette Fenger.

Konklusionerne flugter fint med en analyse, som Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) lavede sidste år. I 2008 var 46,3 procent af indvandrerne med ikkevestlig baggrund i arbejde, men det tal var faldet til 40,4 procent i 2010, da finanskrisen havde fået fat.

For efterkommere af ikkevestlige indvandrere faldt erhvervsfrekvensen fra 54,1 procent i 2008 til 44,7 procent i 2010.

»Krisen har været hård ved indvandrerne på arbejdsmarkedet. Tallene kan oven i købet være blevet lidt værre i løbet af det seneste år, hvor økonomien ikke er vendt«, siger direktør Lars Andersen, AE.

Sproget er problemet
Graden af beskæftigelse for danskere er også faldet under krisen, men meget mere beskedent – nemlig fra 71,1 til 67,4 procent.

»Det er gået bedre med integrationen op gennem 1990’erne og i de første år af dette årti, men en del af fremskridtene er blevet sat over styr. Det viser, at indvandrerne er en sårbar gruppe på arbejdsmarkedet«, siger Lars Andersen.

I sommeren 2008 var der omkring 70.000 arbejdsløse, når de aktiverede tælles med, men de tal steg ret hurtigt i kølvandet på finanskrisen til godt 160.000 arbejdsløse.

UNDERSØGELSE

På virksomheden Frugt & Grønt Total Pak på Vestfyn kender de problemerne med udenlandske medarbejdere. Her er 15 af godt 40 medarbejdere indvandrere. Virksomheden har ikke været ude i sparerunder.

»Men jeg kan sådan set godt forstå de virksomheder, der vælger at skille sig af med indvandrere, hvis de skal afskedige. Det kan være svært at give instruktioner, når en del af medarbejdere ikke taler dansk eller misforstår, hvad der bliver sagt«, siger direktør Finn Jørgensen, Frugt & Grønt Total Pak.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Direktøren mener alligevel, at det er forkert at vælge indvandrerne først.

»De er god og stabil arbejdskraft og tager gerne overarbejde, hvis det er nødvendigt. Jeg er ligeglad med, hvor folk er født, hvis de kan få noget fra hænderne«, siger Finn Jørgensen.

Sproget er en udfordring

På Total Pak er der indført sprogundervisning, der foregår delvis i arbejdstiden, delvis i fritiden. Til gengæld er det blevet obligatorisk at tale dansk i produktionen. »Der kan opstå kliker, hvis to landsmænd står og taler et fremmedsprog. Vores danske medarbejdere føler sig udenfor, når de for eksempel arbejder sammen med to polakker, som taler sammen på deres modersmål«, siger Finn Jørgensen. Hos CABI vurderer Mette Fenger, at sprogvanskeligheder er en af årsagerne til, at nydanskere er mere udsatte end andre. I CABI’s undersøgelse vurderer hele 43 procent af virksomhederne sproget som en »udfordring«. »Har man først mistet jobbet og har svært ved det danske sprog i forvejen, så kan det i den nuværende konjunktur være meget svært at finde et nyt job. Og sprogproblemerne kan også gøre det svært at finde et relevant opkvalificeringstilbud. Dermed er der stor fare for, at man er fanget i en næsten umulig situation«, siger Mette Fenger.





FACEBOOK

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce