Djøf kræver strengere straf for stressfyringer

Fyringssager på grund af stress bør sidestilles med fyring ved barsel, og erstatningerne bør være større, mener både forsker og fagforbund. Arbejdsgivere afviser.

Økonomi

Det skal være sværere og dyrere at fyre en ansat, der er sygemeldt med stress.

Det er budskabet fra juristernes og økonomernes forbund, Djøf, efter at de har vundet en sag mod et advokatfirma på vegne af en advokat, som blev fyret i kølvandet på en stresssygdom. Djøf, der har godt 80.000 medlemmer, er glad for sejren, men ikke helt tilfreds alligevel.

LÆS OGSÅ

»Sagen viser, at det er for nemt at fyre. De erstatningsniveauer, der er i funktionærloven, er ikke store nok til, at arbejdsgiverne holder sig tilbage. Det koster dem simpelthen ikke nok på pengepungen«, siger formanden for Djøf's overenskomstforening, Lars Qvistgaard.
Fyret trods lægeerklæring

I den konkrete sag afgjorde Østre Landsret, at en 32-årig advokat skulle have en kompensation på to måneders løn af advokatfirmaet, som fyrede ham.

En tung arbejdsbyrde kombineret med et lavt selvværd kulminerede i juni 2010, da advokaten måtte sygemelde sig fra sit arbejde med stress og depression og lade sig indlægge på en psykiatrisk afdeling.

Advokaten fik en lægeerklæring på, at han kunne vende tilbage til sit arbejde to måneder senere, dog på nedsat tid i de første uger.

Alligevel valgte arbejdsgiveren at fyre ham, og det er i strid med loven, har Østre Landsret netop fastslået i en dom. I dommen fremhæver retten »i særlig grad indholdet af lægeerklæringerne« - de såkaldte varighedsattester.

Regeringen har valgt at sidestille det fysiske og psykiske arbejdsmiljø, så det ville være naturligt at gøre bevisbyrden delt i sager om psykisk arbejdsmiljø



Selv om dommen altså gik med Djøf, tolker de sagen som et tegn på, at omkostningerne for usaglig fyring på grund af sygefravær er for beskedne til at afskrække arbejdsgiverne.

De ønsker også funktionærloven ændret, så der bliver delt bevisbyrde, som der er i sager om afskedigelse på grund af barsel. I øjeblikket er det arbejdstageren, som skal løfte bevisbyrden for, at fyringen er sket usagligt.

»Der bør være delt bevisbyrde ligesom i sager, hvor ansatte på barsel afskediges«, siger Lars Qvistgaard.
Kraftigt indgreb

En arbejdsmarkedsforsker forstår Djøf's ønske om hårdere økonomisk straf.

»Det er et kraftigt indgreb i et arbejdsliv at blive fyret, så det virker som et lavt erstatningsniveau med to månedslønninger, hvis man er blevet usagligt fyret«, siger professor Henning Jørgensen, Aalborg Universitet, der også finder paralleliseringen af barsel og stress relevant.

LÆS OGSÅ

»Stress er en del af det moderne arbejdsliv, præcis ligesom kvinder skal på barsel undervejs i et arbejdsliv. Regeringen har valgt at sidestille det fysiske og psykiske arbejdsmiljø, så det ville være naturligt at gøre bevisbyrden delt i sager om psykisk arbejdsmiljø«, siger professoren.

For regeringspartiet Socialdemokraterne er det afgørende, at langtidssygemeldte kan komme tilbage i arbejde: »Vi ønsker at fastholde så mange som muligt på arbejdsmarkedet, men vi vil ikke blande os i erstatningsniveauet«, siger arbejdsmiljøordfører Lennart Damsbo-Andersen (S).
To sider af samme sag

Regeringen har som nævnt sidestillet fysisk og psykisk arbejdsmiljø.

»Det er et klart signal om, at stress eller depression skal tages lige så alvorligt som en dårlig ryg. Det er muligt, at vi skal ændre på funktionærloven, når den engang skal revideres. Vi skal jo huske på, at loven er fra 1930'erne, og der er jo unægtelig sket noget med arbejdslivet siden dengang«, siger ordføreren.

LÆS OGSÅ

Dansk Arbejdsgiverforening (DA) er ikke tilhænger af delt bevisbyrde i stresssager. Barselslovgivningen udspringer nemlig af et EU-direktiv, indført, efter at påfaldende mange europæiske kvinder på barsel blev afskediget. Den delte bevisbyrde er derfor europæisk dikteret og ikke sammenlignelig med dansk lovgivning, mener arbejdsgiverne.

»Funktionærlovgivningen, hvor den forurettede skal løfte bevisbyrden, er en dansk lovgivning, og i dansk lovgivning er der ikke tradition for delt bevisbyrde. I DA mener vi, det er en god ting, at man skal bevise, hvis man føler sig uretfærdigt behandlet. En delt bevisbyrde ville være et brud med en meget klassisk dansk retsopfattelse. Og det ligger ikke ligefor«, siger advokat Linda Rudolph Greisen, DA.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden