Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Økonomi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Farvel til fagforeninger og a-kasser: Uorganiserede kvæler fagbevægelse

Et stort antal danskere dropper både fagforeningerne og medlemskab af en a-kasse.

Økonomi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Danskerne vælger i stort tal at droppe både fagforeningen og a-kassen.

Dermed står de uden nogen form for økonomisk sikring, hvis de mister jobbet.

Bevægelsen er så massiv, at flere forbund i den traditionelle røde fagbevægelse føler sig mere truet af det stigende antal uorganiserede lønmodtagere end af konkurrencen fra de prisbillige gule fagforeninger, lyder meldingen på arbejdernes internationale kampdag.

»De unge tilvælger ikke fagforeningen og a-kasserne på samme måde, som de gjorde for blot få år siden. De vælger heller ikke de gule fagforeninger. Mange vælger hele modellen fra. Og det er en større udfordring, end hvis de blot havde fravalgt os«, siger Anders Laubjerg, forbundssekretær i Dansk Metal.

Danskere ramt af Tarzansyndrom
Op mod 200.000 danskere har fravalgt a-kassen i perioden fra 1995 til 2012. I samme periode er antallet af lønmodtagere, der ikke har et medlemskort til en fagforening, steget fra 685.000 til 864.000, viser tal fra forskningscenteret Faos.

»Det er en kæmpe udfordring med de mange uorganiserede. Det er faktisk en bombe under dansk økonomi, at så mange står uden økonomisk sikkerhedsnet. I titusindvis af danskere har ikke noget at leve af, hvis de mister arbejdet«, siger næstformand Jane Korczak fra landets største fagforbund, 3F.

LÆS OGSÅ

Hun kalder det slet og ret et Tarzansyndrom: Når danskere i 30-års alderen skal i gang med det dyre familieliv og føler sig overbeviste om, at de ikke bliver ramt af nogen form for modgang.

Derfor dropper de fagforeningen, og så ryger a-kassen. For arbejdsløshed er noget, der rammer de andre, og lige nu gør pengene bedre gavn andre steder i husholdningen.

Tabt til sofaen
Udviklingen bekymrer også landets næststørste forbund, HK, der har mistet mange medlemmer de seneste år.

»Vi har tabt mest til sofaen og ikke til de billige alternative fagforeninger«, siger forbundsformand Kim Simonsen, der har et sæt af forklaringer på den udvikling:

»Flere og flere har opdaget, at de får den samme løn, pension og andre goder, selv om de ikke er medlemmer. De får så at sige goderne gratis«.

»Vi har også tabt nogle kampe om for eksempel efterløn og dagpengeperioden. Det kan få nogle til at sige, hvad skal vi så der. Og så har krisen fået en del til at gennemgå budgettet, og nogle har fundet ud af, at de kan spare på fagforening og a-kasse, hvilket jeg ikke fatter«, siger Kim Simonsen.

LÆS OGSÅ

Mange danskere er slet ikke klar over, hvor galt det kan gå, hvis de mister jobbet, mener den tidligere formand for socialrådgiverforeningen Bettina Post.

»Mange danskere oplever ikke fagforeningen og a-kassen som et nødvendigt sikkerhedsnet. De tror, at de under alle omstændigheder bliver fanget af et sikkerhedsnet i form af for eksempel kontanthjælp. Men det seneste års debat om afkortning af dagpengeperioden har vist, at det faktisk er risikabelt at stå uden dagpenge, hvis man bliver fyret«, siger Bettina Post, der nu er klummeskribent og direktør i rådgivningsvirksomheden Headspace.

Lønvilkår som sendt fra himlen
De mange gode år med faldende arbejdsløshed og stigende beskæftigelse op gennem 1990’erne og helt frem til 2008 gjorde det særlig vanskeligt for fagbevægelsen at kapre og fastholde medlemmer, mener en arbejdsmarkedsforsker:

»Den høje beskæftigelse gjorde, at mange oplevede fagforeninger som overflødige. Løn og arbejdsvilkår kom som sendt fra himlen, så navnlig de unge havde svært ved at se meningen med et medlemskab. Samtidig havde de faglige organisationer vænnet sig til, at medlemmerne kom af sig selv. Der var simpelthen tidligere et større kendskab til, hvad en faglig organisation arbejdede med«, siger Christian Lyhne Ibsen, ph.d.-stipendiat ved forskningscentret Faos på Københavns Universitet.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Det er faktisk en bombe under dansk økonomi, at så mange står uden økonomisk sikkerhedsnet. I titusindvis af danskere har ikke noget at leve af, hvis de mister arbejdet



Det seneste år er gruppen af uorganiserede ikke steget så hurtigt som tidligere.

»Der er næppe tvivl om, at krisen har bremset noget af flugten fra a-kasserne. Der er flere, som kan se ideen i at være forsikret mod arbejdsløshed, når risikoen for at blive fyret stiger«, siger Christian Lyhne Ibsen.

I 3F er de gået i gang med godt gammeldags agitationsarbejde.

LÆS OGSÅ

»Vi går simpelthen ud på arbejdspladserne og hverver medlemmer«, siger Jane Korczak.

I 2012 var 67,4 procent af danskerne medlem af en faglig organisation, og det tal dækker også Kristelig Fagbevægelse (Krifa), Det Faglige Hus og andre prisbillige alternativer talt med. Hvis de trækkes ud af tallet, så er 59,1 procent danskere medlem af en faglig organisation.

»De ikkeforsikrede er faktisk en større gruppe end dem, der har valgt en gul fagforening«, siger Anders Laubjerg, der peger på, at medlemskabet af en fagforening og en a-kasse plejer at følges ad.

Politikere må tage affære
Traditionelt har a-kasserne været knyttet til det enkelte forbund, men for godt ti år siden blev der åbnet for tværfaglige a-kasser.

»De tværfaglige taber forholdsvis flest medlemmer, som ikke melder sig ind andre steder og bliver ’hvide arbejdere’«, siger Anders Laubjerg:

LÆS OGSÅ

»Det skulle skabe konkurrence mellem a-kasserne og give flere medlemmer, men det er gået lige modsat. I samme periode er systemet også blevet mindre attraktivt: Dagpengene dækker ikke længere en så stor del af lønnen, perioden på dagpenge er blevet forkortet fra 4 til 2 år, og det er blevet sværere at genoptjene retten til dagpenge«:

»Der påhviler politikerne en pligt til at gøre dagpengesystemet attraktivt, hvis vi skal opretholde et fleksibelt aftalesystem«, siger Anders Laubjerg.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden