Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Tegning: Jørn Villumsen

Tegning: Jørn Villumsen

Økonomi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Ekstra uddannelse gør arbejdslivet rigt

Faglærte kan banke deres livsløn op, hvis de tager en videregående uddannelse, men antallet af faglærte, der videreuddanner sig, er faldet markant.

Økonomi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Da Morten Sort Mouritsen havde været tømrersvend i nogle år, blev han klar over, at han ikke kunne se sig selv som tømrersvend resten af sit arbejdsliv.

Et ønske om mere ansvar og mulighed for at påvirke tilrettelæggelsen af byggeprojekterne trængte sig på.

»Jeg ville gerne have noget mere ansvar, så enten skulle jeg blive selvstændig, eller også skulle jeg læse videre«, fortæller den 32-årige bygningskonstruktør, der gik i lære som tømrer umiddelbart efter skolen.

LÆS OGSÅ

»Da jeg afsluttede 10. klasse på Vittrup Efterskole, var jeg ikke klar eller havde roen til at sidde på skolebænken i flere år. Derfor var det rigtige for mig at gå i lære. I dag er jeg glad for, at jeg valgte en håndværkeruddannelse, da den er god at bygge videre på«, forklarer han.

Der er ingen tradition for videregående uddannelse i Morten Sort Mouritsens familie, men det blev alligevel uddannelse, han kastede sig over, da han var midt i 20’erne.

»Det var bestemt ikke familien, som pressede på for, at jeg skulle læse videre, men jeg havde fået sparet lidt sammen som tømrer og havde heller ikke nogen familie, som jeg skulle sørge for«, siger han.

Økonomisk gevinst
Morten Sort Mouritsen flyttede til Aalborg, hvor det blev til 3 ½ år på konstruktøruddannelsen, der er en uddannelse, som berettiger til SU. I 2009 blev han færdig som bygningskonstruktør.

I dag kan han kalde sig afdelingschef i firmaet Hustømrerne, der har 200 medarbejdere fordelt i Aabenraa, Aarhus og Aalborg.

Den nordjyske svends historie er langtfra unik. Det kan ses direkte på lønkontoen, hvis en faglært bruger 2, 3 eller 4 år på en videregående uddannelse, viser en kortlægning fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Den har fulgt 6.000 voksne faglærte, der har fuldført en kort- eller mellemlang videregående uddannelse i 2002 og 2003.

Gruppen er blevet sammenlignet med en gruppe faglærte, der ikke har fået et uddannelsesløft.

En håndværkeruddannelse er god at bygge videre på

De faglærte, der har fået en kort videregående uddannelse, øger i gennemsnit den årlige indkomst med op til 55.000 kroner i de første 8 år, efter at de har afsluttet uddannelsen.

Endnu bedre går det for dem, der har taget en mellemlang videregående uddannelse. De kan se frem til op til årligt 82.000 kroner ekstra ind på lønkontoen.

Der er en klar økonomisk gevinst – også når år på økonomisk smalkost under uddannelsen trækkes fra.

Kortlægningen viser, at faglærte ved at tage en kort videregående uddannelse har en økonomisk gevinst på gennemsnitligt 900.000 kroner set over et livsforløb, mens gevinsten er på 1,3 millioner med en mellemlang videregående uddannelse.

Katastrofal udvikling
På trods af de klare gevinster ved uddannelse falder interessen blandt faglærte for at læse videre, viser tal fra Undervisningsministeriet. I 2001 fuldførte knap 6.000 faglærte en kort eller mellemlang videregående uddannelse, mens tallet lå omkring 4.000 i 2011.

Det er navnlig de korte videregående, som de faglærte svigter. I 2011 fik cirka 1.200 faglærte en kort videregående uddannelse, hvilket er halvt så mange som i 2001.

Der er også samfundsmæssige gevinster ved, at faglærte får løftet deres uddannelse

»Det er en katastrofal udvikling. Der er også samfundsmæssige gevinster ved, at faglærte får løftet deres uddannelse. De får en højere løn og betaler altså mere i skat. De sidder også mere fast i jobbet og har altså mindre risiko for arbejdsløshed, hvor de skal trække på de offentlige kasser«, siger senioranalytiker Mie Dalskov Pihl, AE, der godt kan forklare, hvorfor faglærte tøver med at videreuddanne sig.

»Det kan være en stor beslutning at gå på SU i flere år, hvis man har familie og børn. Derfor kunne det være en idé, hvis der blev skabt et bedre økonomisk incitament til at videreuddanne sig som voksen«, siger Mie Dalskov Pihl.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Endnu mere uddannelse

Tilbage til det nordjyske. I Aalborg ligger Hustømrernes afdeling i en moderne grå bygning i byens sydlige udkant tæt ved motorvejen mod Aarhus. Her var Morten Sort Mouritsen først byggeleder gennem tre år, så fulgte et år som entreprisechef, og nu er han altså afdelingschef.

Her har han det overordnede ansvar for Hustømrernes byggepladser i det nordjyske med cirka 40 håndværkere, fire byggeledere og en teknisk assistent.

LÆS OGSÅ

»Det har givet lidt mere i lønningsposen, end da jeg var tømrer, men det har også givet flere timer på arbejde. Det er mig, der sidder tilbage, hvis der er noget, som skal ordnes, men jeg har heldigvis et superstærkt hold omkring mig, som betyder alt. Timerne betyder ikke så meget. Det er et spændende, udfordrende og dynamisk job, hvor ikke to dage er ens«, siger Morten Sort Mouritsen, der ikke er færdig med at uddanne sig.

»Jeg tager en akademiuddannelse i ledelse, men det er mest fritiden, jeg bruger på det«, siger han.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden