Åben. Juristernes og økonomernes forbund, Djøf, har hidtil strittet mod whistleblower-ordninger, men nu er Lars Qvistgaard, forman for Overenskomstforeningen i Djøf, med på at analysere fænomenet.
Foto: DJØF

Åben. Juristernes og økonomernes forbund, Djøf, har hidtil strittet mod whistleblower-ordninger, men nu er Lars Qvistgaard, forman for Overenskomstforeningen i Djøf, med på at analysere fænomenet.

Økonomi

Højtuddannede går nu ind for whistleblowere

Ordninger, hvor ansatte kan sladre om kolleger og chefer, breder sig i landets kommuner.

Økonomi

De højtuddannede ansatte i landets kommuner har hidtil strittet imod såkaldte whistleblowerordninger, hvor medarbejdere i anonymitet kan give tip om magtmisbrug, overgreb, økonomisk fup eller anden slendrian blandt kolleger og ikke mindst i chefkontorerne.

Men nu er der bevægelse hos en af de helt store organisationer for offentligt ansatte – forbundet for jurister og økonomer, Djøf.

I et brev til justitsminister Morten Bødskov (S) åbner det for, at der kan indføres whistleblowerordninger, og opfordrer ministeren til at lave en analyse af fordele og ulemper ved ordningerne.

Medarbejdere skal selvfølgelig holde sig på lovens grund, og misbrug af offentlige midler skal bekæmpes. Men whistleblowerordninger kan skabe en ubehagelig stikkerkultur, som kan ødelægge arbejdsklimaet

»Der er behov for en analyse af whistleblowerordninger i den offentlige sektor. Hvis analysen skulle vise, at der er behov, så skal vi have nogle helt klare retningslinjer for indretning, funktion og konsekvenser af eventuelle ordninger. Vi skal helst ikke have 98 forskellige ordninger i landets kommuner, så der vil blive forskel på ansattes retssikkerhed fra kommune til kommune«, siger formand Lars Qvistgaard, Overenskomstforeningen i Djøf, der også vil have analysen til at se nærmere på, om behovet måske snarere er behov for ændringer i de eksisterende offentlige tilsynsfunktioner.

LÆS OGSÅ

København og Frederiksberg har indført whistleblowerordninger, mens medarbejderne i Lyngby-Taarbæk tidligere på ugen afviste at deltage i en whistleblowerordning. Det forhindrer dog ikke kommunen i at indføre en whistleblowerordning.

»Vi har vedtaget at gå videre. Der er behov for en ventil, hvor medarbejderne i anonymitet kan give tip om misbrug af borgernes penge eller omsorgssvigt. Jeg tror ikke, at der bliver rejst ret mange sager, men whistleblowerordninger rejser en række dilemmaer om de ansattes retssikkerhed, så jeg synes, at det vil være en god idé med en analyse«, siger viceborgmester Simon Pihl Sørensen (S).

En lang række andre kommuner som Odense og Aarhus går med overvejelser om at indføre en eller anden form for anonym sladretjeneste.

Intet at skjule

De offentligt ansatte djøf’ere afviser, at modstanden mod sladretjenester dækker over, at de har noget at skjule. »Vi er naturligvis helt enige i, at den offentlige forvaltning skal være præget af gennemsigtighed. Medarbejdere skal selvfølgelig holde sig på lovens grund, og misbrug af offentlige midler skal bekæmpes. Men whistleblowerordninger kan skabe en ubehagelig stikkerkultur, som kan ødelægge arbejdsklimaet«, siger Lars Qvistgaard, som ikke desto mindre kan se whistleblowerordninger brede sig fra private virksomheder til flere kommuner. »Whistleblowerordningerne opstod i finansvirksomheder i USA og bredte sig til andre private virksomheder, men der er stor forskel på private og offentlige virksomheder, der er underlagt Ombudsmanden, Rigsrevisionen og de kommunale tilsynsråd, som har mulighed for at afdække misbrug«, siger Lars Qvistgaard. Trods modstanden mod whistleblowerordninger er Djøf indstillet på at deltage positivt i et analysearbejde i Justitsministeriets regi.

Et anonymt system kan bruges til at chikanere kolleger, som man ikke bryder sig om







LÆS OGSÅ »Det helt afgørende er, at der er et ordentligt retsgrundlag, som balancerer ønsket om at hindre ulovligheder og misbrug med hensynet til den enkelte medarbejders risiko for uden grund at ende i en offentlig gabestok. Et anonymt system kan bruges til at chikanere kolleger, som man ikke bryder sig om«, siger Lars Qvistgaard. Justitsministeren tager positivt imod opblødning af holdningen til whistleblowerordninger. »Som det fremgår af regeringsgrundlaget, ønsker regeringen at sikre, at offentligt ansatte har mulighed for at ytre sig, hvis forholdene på deres arbejdsplads ikke er i orden«, fastslår Morten Bødskov (S) i en mail.





Ministeren vil dog ikke love et analysearbejde.

»Vi er for tiden i Justitsministeriet i gang med at overveje, hvordan vi nærmere udmønter dette. Det er naturligt, at Djøf’s synspunkter indgår i de videre overvejelser«.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden