0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Victor R. Caivano (arkiv)/AP
Foto: Victor R. Caivano (arkiv)/AP

Læk. Det er en tidligere ansat it-tekniker, der har kopieret og lækket HSBCs kundeoplysninger. Her et billede af en bankfilial i Buenos Aires, Argentina.

Økonomi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Skat ignorerede rige danskeres gemte milliarder i Schweiz i fire år

I over fire år har Skat undladt at bruge lækket liste over rige danskeres gemte milliarder i Schweiz. »Uforklarligt«, erkender skatteministeren.

Økonomi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

En midaldrende kvinde med bopæl i Danmark skrider en oktoberdag i 2005 ind i HSBC’s schweiziske bankfilial i Genève.

Hun har et møde med sin rådgiver om, hvordan hun bedst holder et tocifret millionbeløb uden for de danske skattemyndigheders søgelys. Da hun forlader banken igen, har hun åbnet en ny bankboks for 350 schweizerfranc om året.

Og så har hun hævet 100.000 danske kroner i kontanter.

»Kundens tilfredshed: Meget tilfreds. Yderligere kommentarer: Efter dette besøg fløj fruen hjem igen«, har kvindens bankrådgiver fra HSBC noteret.

Danske kroner

De detaljerede oplysninger er en lille del af en gigantisk læk af fortrolige oplysninger fra verdens næststørste banks schweiziske afdeling.

Politiken har via et samarbejde med Le Monde og International Consortium of Investigative Journalists fået adgang til HSBC-listen, der i alt rummer 106.458 kunders data om deres indestående på i alt 666 milliarder kroner i 2006-2007.

Den midaldrende kvinde er en af de 314 danskere på listen, der dengang tilsammen havde 4,8 milliarder kroner stående i HSBC i Schweiz.

Alpelandets særlige love beskyttede kunderne mod, at andre kunne få noget at vide om kontiene; hvor pengene kom fra, og hvor de strømmede hen.

Med stor sandsynlighed har nogle kunder brugt den mulighed til at gemme pengene for det danske skattevæsen.

Skatteminister: »Ret uforklarligt«

Kundeoplysningerne blev kopieret og lækket fra HSBC af en tidligere it-tekniker. I 2009 fik de franske skattemyndigheder fingrene i den lækkede liste og gik straks i gang med at efterforske potentiel skatteunddragelse og hvidvaskning af penge.

Året efter fik en lang række andre lande listen udleveret fra Frankrig, og siden er der hentet skatteindtægter for et tocifret milliardbeløb på baggrund af oplysningerne. I eksempelvis Belgien har myndighederne indkrævet 3,2 milliarder kroner.

Men selv om danske Skat for mere end fire år siden kunne få listen udleveret fra Frankrig, foretog myndigheden sig intet.

»Helt ærligt«, siger skatteminister Benny Engelbrecht (S), »det er ret uforklarligt, at man valgte ikke at indhente oplysningerne dengang, da de blev stillet til rådighed for andre lande. Det ville være det mest naturlige i verden«.

Advokat med ekspertise i skatteret Michael Bjørn Hansen var selv kontorchef i Skat i 22 år. Han kalder sagen »skandaløs«.

»Det er ganske rystende, for det handler jo om nogle enorme tal. Mens Skat har fået den lille mand ind i båsene og registrerer ham i hoved og bagdel, lader man charlataner ligge i overhalingsbanen i udlandet, fordi det ikke passer ind i systemet at kontrollere dem«, siger Michael Bjørn Hansen, der også er ekstern lektor ved Københavns Universitet.

Artiklen fortsætter under grafikken.

Erkender fortidens synder

De danske myndigheders mulighed for at kræve skat, bøder og eventuel fængselsstraf for gemte penge udløber efter 10 år. Da de nyeste oplysninger fra Schweiz stammer fra 2007, og de fleste er ældre, kan Skats passivitet ramme statskassen, siger også skatteadvokat Torben Bagge.

»Der er en betydelig risiko for, at de danske myndigheders forsinkede reaktion vil koste skatteindtægter, fordi kravene kan blive forældede«.

Det er ret uforklarligt, at man valgte ikke at indhente oplysningerne dengang, da de blev stillet til rådighed for andre lande. Det ville være det mest naturlige i verden

I to uger ønskede Skat ikke at svare på Politikens spørgsmål om HSBC-listen. Benny Engelbrecht kendte ikke til sagen før Politikens henvendelse i sidste uge, og nu har han beordret Skat til straks at bede om at få listen udleveret fra Frankrig.

Heller ikke Skats direktør, Jesper Rønnow Simonsen, kan forklare, hvorfor myndigheden aldrig bad om at få de afslørende skatteoplysninger udleveret.

Annonce

»Det undrer jeg mig også over. Men nu har jeg bedt om at få det undersøgt og om, at der handles«.

Efter lang tids research af den lækkede HSBC-liste afslører 57 medier verden over i dag sager om skatteunddragelse og skjulte penge fra mulig korruption og handel med våben og bloddiamanter.

I en fællesudtalelse til samtlige medier erkender HSBC fortidens synder.

»HSBC’s schweiziske afdeling har haft et antal kunder, som muligvis ikke har levet op til deres skattemæssige forpligtelser. Vi anerkender og er ansvarlige for fortidens kontrol- og regelsvigt«.

I en tidligere version af artiklen skrev vi, at der var 329 danskere som kunder i HSBC Schweiz. En fintælling af data har vist, at der rettelig er tale om 314 personer tilknyttet Danmark. Deres samlede indestående i 2006-2007 er uændret: 4,8 mia. kr.

Læs mere:

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie, men der er masser...
    Vi holder sommerferie, men der er masser...

    Henter…

    Du lytter til Politiken går på sommerferie. Vi er tilbage mandag 10. august. Men vi har masser af nye lydoplevelser til din sommerferie.

    Vi har lavet en Roskilde-special til sommeren uden festivaler - det er tre afsnit, hvor du kan høre vores musikskibenter tale om tre årtier med orange musik, de ikke kan glemme.

    Så er der også Poptillægget - det udkommer det meste af juli og bruger sommeren på sit helt eget Protesttillæg om den bevægelse mod racisme og undertrykkelse, som skyller hen over verden lige nu. Hvordan den viser sig i samfundet og kulturen, kan du høre om i fem afsnit.

    I uge 29 har vi premiere på første afsnit af serien 'Elsk mig for evigt'.

    Det er en personlig historie om angsten for at blive forladt - for, at den du elsker, holder op med at elske dig. Og hvad det kan få et menneske til at gøre.

    Og har du ikke allerede hørt den, så er der også serien om skibsbranden på Scandinavian Star, der slog 158 mennesker ihjel. Her gennemgår Politiken-journalist Lars Halskov, hvis journalistik også blev til en prisbelønnet tv-serie på DR, den tragiske historie om Skandinaviens største mordgåde.

    Til sidst kan du også  tage Politikens bedste interview, portrætter og reportager med på stranden. I Politiken Longread, som udkommer senere i juli, kan du høre avisens journalister læse nogle af deres bedste artikler op.

    Hav en smuk sommer.

    Find os både i vores egen podcast-app, Politiken Podcast, og i iTunes

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?

  • Brendan Smialowski/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    2. juli: Jagten på hende, der skal stå ved siden af Joe Biden
    2. juli: Jagten på hende, der skal stå ved siden af Joe Biden

    Henter…

    Joe Biden er favorit til at vinde det amerikanske valg til november, og foran ham venter en lang og beskidt valgkamp. Inden for den næste måned skal han vælge sin vicepræsidentkandidat. Og den beslutning er endnu vigtigere for Biden, end den har været for andre kandidater.