Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Søren Helmer mener der mangler undersøgelser der underbygger at zinkfodder er skadeligt. Kilde: politiken.tv / Foto og klip: Joachim Adrian

Økonomi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Svinebonde bruger zink: Jeg kan lugte en syg gris

For at holde sine grise sunde og raske kommer Søren Helmer ekstra zink i foderet til sine smågrise.

Økonomi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Selv om det kun er et par grise, kan jeg fornemme, hvis der er diarré. Jeg kan lugte en syg gris, lige så snart jeg træder ind i rummet. Det kommer med erfaringen«, siger Søren Helmer, der står midt i en grisestald med omkring 600 smågrise, der tumler, hyler og kæmper om at komme til fodertruget.

Han er vant til at skulle identificere, om der er sygdom på vej i stalden. Smågrise som dem her får nemlig ofte problemer med maven, fordi de efter fire uger bliver fjernet fra soen og derfor ikke har nået at udvikle en tarmflora, der er klar til at fordøje fast foder.

Men i dag lugter lorten i stalden, som den skal. Det gør den sandsynligvis, fordi Søren Helmer kommer ekstra zink i smågrisenes foder, indtil de er seks uger gamle. Det har nemlig vist sig, at Zinkoxid stabiliserer smågrisenes maver og forhindrer mange tilfælde af diarré.

Eksperter blandt læger og mikrobiologer er yderst kritiske over for brugen af zink i foder til smågrise, fordi det ligesom antibiotika er med til at fremavle resistente bakterier hos dyrene, som efterfølgende spreder sig blandt mennesker.

Søren Helmer vil gerne være med til at begrænse resistensudviklingen i det danske samfund, men hvis zink skal begrænses i foderet, ser han sig nødsaget til at skrue op for mængden af antibiotika.

»I dag bruger jeg antibiotika til at behandle smågrisene enkeltvis, og hvis en stor del af bestanden er syge, så kommer jeg antibiotika i drikkevandet for at ramme dem alle sammen på en gang. Det kan jeg nøjes med at gøre en gang imellem, fordi zinken i foderet har en præventiv effekt, men hvis det bliver fjernet, vil jeg langt oftere være nødt til at komme antibiotika i vandet for at undgå, at mine grise bliver syge«, siger han.

Syge grise sælger ikke

Der har i årtier været politisk og sundhedsfagligt fokus på brugen af antibiotika blandt de danske svineproducenter, og eksperterne på området kan stadig ikke give et klart svar på, hvordan de resistente bakterier kommer fra svinestaldene og videre ud i resten af det danske samfund.

For år tilbage var spredningen af resistente bakterier ikke i nærheden af, hvad den er i dag. Det har resulteret i, at antallet af registrerede smittede er vokset fra 14 i 2007 til 1.276 i 2014. Det har medført en heftig debat med sundhedsvæsenet på den ene side og svineproducenterne på den anden.

Foruden svineproducenterne er også dyrlæger og læger blevet kritiseret for at være for rundhåndede med at udskrive antibiotika og dermed bidrage til udviklingen af resistente bakterier. Forbruget af antibiotika i svineproduktionen har været svagt faldende over de seneste ti år. Til gengæld er niveauet af foderzink tredoblet siden 2005.

Tilbage i Ugerløse er en 11 uger gammel og 33 kilo tung gris halvt på vej ud af sin bås for at komme ned i lommen på Søren Helmers hvide heldragt.

Grisene i denne stald skal om få dage sendes videre til Polen, hvor de fedes op og bliver slagtet.

»Jeg ville aldrig lade være med at give mine børn medicin, hvis de var syge, og det er det samme med mine grise. Hvis de har det dårligt, skal de have behandling, og så må jeg sammen med dyrlægen finde ud af, hvordan vi gør det bedst. Syge grise går imod min moral og imod min forretning. Jeg kan ikke sælge en syg gris«, siger Søren Helmer, som er fuldstændig upåvirket af den store gris’ tilnærmelser.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Inden grisene når deres eksportvægt på den gode side af 30 kilo, har 80-90 procent af dem været smittet med enten colibakterier eller Lawsonia-bakterier, som betyder, at de skal have behandling med antibiotika.

For at undgå at bruge medicin på både raske og syge dyr foreslår blandt andet Dyrenes Beskyttelse, at landmændene lader deres smågrise blive hos søerne, indtil de naturligt har vænnet deres maver til at fordøje fast foder. På den måde ville landmændene have færre tilfælde af diarré blandt smågrisene, og de kunne dermed skære i mængden af foderzink.

Men for Søren Helmer er det ikke en mulighed, hvis han vil opretholde en forretning, og hvis danskerne vil have koteletter og frikadeller til de priser, som de kender i dag.

»Vi er nødt til at finde en balance mellem økonomi og dyrevelfærd. Vi har investeret mange penge i, at produktionen er, som den er. Derfor kan vi ikke begynde at lade de små grise blive længere tid hos soen. Det vil gå ud over effektiviteten i produktionen og soens helbred. I sidste ende er vi i skarp international konkurrence om at producere hurtigt, billigt kød, og det er også kun det, de fleste forbrugere er villige til at betale for«, siger han.

Ensidig debat skader landmænd

Søren Helmer går fra stalden ind i et lille skifterum, smider alt tøjet med undtagelse af underbukserne, spritter sine hænder af og trækker i en ren T-shirt, inden han sætter sig ned.

»Jeg ærgrer mig over, at debatten er blevet så ensidig mod landmændene. Vi forsøger at drive en rentabel virksomhed, der også tager højde for dyrevelfærd, og vi gør det inden for lovens rammer. Jeg går ud fra, at der ligger en faglig begrundelse for lovene«, siger han.

Mange landmand oplever dog ikke kun at blive stigmatiseret i den offentlige opinion, også på den private front har flere svineproducenter og deres familier oplevet at blive set på som omvandrende smittesøjler.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Søren Helmer har ikke selv følt sig dårligt behandlet, men han har godt hørt kolleger fortælle om den stigende stigmatisering.

»Min familie har ikke været udsat for noget. Men jeg plejer gerne at sætte 3-4 timer af til at diskutere svine-MRSA, når jeg er til større fester eller komsammener«, siger han med et overbærende smil. Søren Helmer ærgrer sig især over, at skoleklasser er holdt op med at komme ud på svinefarmene.

»Jeg vil meget gerne give alle, der har lyst, syn for sagen. Jeg viser gerne mine dyr og min forretning frem.«, siger han.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden