Service. Boeing Denmark åbnede i dag et værksted i Københavns Lufthavn.
Foto: JOACHIM ADRIAN

Service. Boeing Denmark åbnede i dag et værksted i Københavns Lufthavn.

Økonomi

Boeing trodser det danske lønniveau og åbner værksted i København

Boeing indviede mandag sit første nordiske værksted i Danmark. For lønnen betyder ikke altid alt i flyindustrien.

Økonomi

Der er turbulens i flyindustrien for tiden. Passagererne vil til Mallorca så billigt som muligt, og det får selskaberne til at skære alle omkostninger så langt ind til benet som muligt. Det blev senest manifesteret i Norwegians 11 dage lange kamp med sine skandinaviske piloter.

Nu har vi a'et, Apple, og b'et, Boeing.

Men i Københavns Lufthavn mandag var lufthuller og økonomiske problemer glemt for en stund. For i en 7.500 kvadratmeter stor hangar i den sydlige del af lufthavnen indviede verdens største flyproducent, amerikanske Boeing, mandag sit første værksted i Norden.

Og selv om der kun kommer til at arbejde 32 flymekanikere i den enorme hangar, er der ingen tvivl om, at vi skal være glade for amerikanernes komme, understregede lufthavnsdirektør Thomas Woldbye.

KRIG

»Det gør os mere attraktive for flyselskaberne. At vi er attraktive skaber flere ruter, og flere ruter skaber økonomisk vækst«, sagde han.

»Vi er attraktive, hvis vi kan være med til at give luftfartsselskaberne mange passagerer, og hvis vi kan være med til at reducere deres omkostninger. Og det her er blandt andet med til at reducere deres omkostninger, fordi de kan få serviceret deres fly lige rundt om hjørnet«.

Den administrerende direktør har derfor gjort kur til Boeing i »flere år«.

Beliggenhed betyder alt

Mens det meste af flyindustrien kæmper for at komme uden om skandinaviske overenskomster, kan det ellers synes paradoksalt, at Boeing vælger at lægge et værksted i dyre Danmark.

Som Politiken kunne berette i januar flytter flere og flere flyselskaber, inklusive Boeing, da også deres serviceeftersyn til Østeuropa og Asien.

OUTSOURCING

Men når Boeing denne gang flyver mod strømmen handler det om beliggenhed, understreger Doug Caldwell, direktør for flådestyringen i Boeings Commercial Aviation Services.

»Det handler om rutestrukturen. Man er nødt til at se på de ruter, som ens kunder flyver. For den type vedligeholdelse, vi kommer til at udføre her, skal ikke laves hvert 12. år, men hver gang et fly har fløjet 1.000 timer, og derfor er det utroligt vigtigt at holde den tæt på ruten. Det ville koste langt mere, hvis flyselskaberne skulle flyve til lavtlønslande hver gang«.

For værkstedet, der går under forkortelsen MRO (maintenance, repair, overhaul) skal nemlig stå for vedligeholdelse og eftersyn af passagerfly, hvorfor der ofte kommer besøg i hangaren.

Mens stemmerne rungede fra talerstolen, var en håndfuld flyteknikere midt i den enorme hal da også i færd med at ordne et af Norwegians langdistance-fly – den såkaldte Boeing 787 Dreamliner. SAS, EasyJet og Ryanair flyver ligeledes i Boeings fly.

A, B ... Z?

Også den amerikanske ambassadør var mødt op til indvielsen. Og med reference til Apples nylige tilsagn om at åbne et datacenter i Viborg understregede han, at Danmark er en attraktiv spiller på det internationale marked.

TILTRÆKNINGSKRAFT

»Boeings investering her understreger den enorme interesse, som amerikanske virksomheder har for Danmark. Det er en anerkendelse af det gode erhvervsklima, den højtuddannede arbejdsstyrke og engagementet i frihandel og investering«, sagde Rufus Gifford.

»Nu har vi a’et, Apple, og b’et, Boeing. Så over mine næste to år som ambassadør, håber jeg, at vi kan komme hele vejen gennem alfabetet til Z«.

Boeing er den første flyproducent, der åbner et MRO-værksted i Københavns Lufthavn.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce