Praktiksøgning. Filip Norberg på 21 har haft svært ved at finde den rigtige uddannelse for ham. Efter et brobygningsforløb og med en god mentor, fandt han endelig renovationschauffør-uddannelsen. Her er han ude med praktikansøgninger i København og omegn.
Foto: Miriam Dalsgaard

Praktiksøgning. Filip Norberg på 21 har haft svært ved at finde den rigtige uddannelse for ham. Efter et brobygningsforløb og med en god mentor, fandt han endelig renovationschauffør-uddannelsen. Her er han ude med praktikansøgninger i København og omegn.

Økonomi

Initiativ til 220 mio. skal få flere unge i uddannelse

Københavns kommune satser stort på brobygningsforløb og mentorer for at mobilisere de unge.

Økonomi

Filip Norberg kender om nogen til uddannelsessystemets uendelige muligheder og begrænsninger.

Han er 21 år og har tidligere både læst på Hotel og Restaurationsskolen og til sikkerhedsvagt, men droppede ud af begge uddannelser inden for det første halve år. Gennem et brobygningsforløb arrangeret af jobcentret i København fandt han frem til, at han ville læse til renovationschauffør på teknisk skole i Hvidovre, og siden han startede på skolen, har han haft en fast tilknyttet mentor.

Vi tror simpelthen ikke på, at det er godt for de unge hele tiden at være på jobcentrene med andre unge, der har det rigtig dårligt

»Nu hjælper han mig med at holde fast i den uddannelse, jeg er ved at tage. Han kan sige: Rolig nu, det skal nok gå, og spørger ind til, hvordan det generelt går på studiet. Og så giver han mig gode råd til mine praktikansøgninger. Hvis jeg havde haft en mentor dengang, så tror jeg ikke, jeg ville have droppet ud af de andre uddannelser«, siger han.

Nyt initiativ fra Københavns kommune

Og Filip er ikke alene i kampen om en uddannelse. Alene i Københavns kommune er der lige nu 6500 unge under 30, som hverken har en videregående uddannelse eller en erhvervsuddannelse.

For at få dem i gang med en uddannelse, har et flertal fra de Radikale, Socialdemokraterne, SF og Venstre i hovedstadens Beskæftigelses- og Integrationsudvalg vedtaget en ny ungeaftale. I alt har udvalget prioriteret 220 millioner kroner til indsatsen, som dermed bliver et af de højst prioriterede områder i Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen.

»Vi kan se, at fremtidens arbejdskraft er mere og mere faglært. Så hvis vi ikke vil tabe de her 6500 unge på gulvet, så er vi nødt til at handle. Nu vil vi fokusere på det, vi ved virker. Så jeg er meget, meget glad for aftalen, må jeg sige«, siger Københavns beskæftigelses- og integrationsborgmester Anna Mee Allerslev (R).

Brobygning lader til at hjælpe

Med den nye aftale vil kommunens uddannelsesindsats i højere grad flyttes fra jobcentrene og ud på selve uddannelsesinstitutionerne. Det sker ved at gøre langt mere brug af mentorer og brobygningsforløb, hvor de unge kan »snuse« til uddannelserne ved at deltage i undervisningen og studielivet på erhvervsskolerne.

»Vi tror simpelthen ikke på, at det er godt for de unge hele tiden at være på jobcentrene med andre unge, der har det rigtig dårligt. I stedet er det godt at komme ud og være en del af et så at sige normalt ungdomsmiljø, hvor man er sammen med andre, der klarer sig godt«, siger Anna Mee Allerslev.

Siden 2013 har Center for Ungdomsforskning kørt en række forskningsprojekter om netop brobygning som vej til en uddannelse for ledige unge. Projekterne kører indtil sommeren 2016, men indtil videre tyder alt på, at brobygning er vejen frem.

»Vores midtvejsevalueringer af brobygningsprojekterne viser positive effekter i forhold til at få de unge i gang med en uddannelse. Det er med til at skabe en identitet hos de unge, og kan gøre springet til at starte rigtigt på en erhvervsuddannelse meget mindre«, siger lektor og centerleder Noemi Katznelson.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Vil holde gang i udsatte unge

En betydelig del af de uddannelsesløse unge har faglige eller sociale problemer, som gør det sværere for dem at gennemføre en uddannelse. Derfor er der i aftalen også fokus på forskelligartede indsatser alt efter behov.

Jeg kan slet ikke se nogen dårlige ting ved brobygningen, og jeg håber, at andre får lige så meget gavn af det som mig

Blandt andet skal de mest udsatte unge tilknyttes en »helhedsorienteret mentor«, som udover at hjælpe med uddannelsen også skal kunne hjælpe med dagligdagens problemer, som ofte kan være uoverkommelige for den unge. Derudover skal de mest udsatte unge kunne tilknyttes et af kommunens interne uddannelsessteder, som skal fungere som »brobygning til brobygningen«.

»Selv om det måske lyder langt væk fra langt de fleste københavneres virkelighed, så har vi altså nogle unge, som ikke engang er klar til at komme i brobygning. Før i tiden blev de ligesom parkeret i systemet. Men det der med at tro, at man skal færdigbehandle folk eller løse alle deres problemer, før de kan tage en uddannelse, det er simpelthen ikke rigtigt. Det er at gøre folk en bjørnetjeneste. Derfor mener vi, at vi holder dem i gang på en kvalitativ måde med vores nye aftale«, siger beskæftigelses- og integrationsborgmester Anna Mee Allerslev.

Kommer til at mangle faglærte

Ifølge professor Flemming Ibsen hos Center for Arbejdsmarkedsforskning er udspillet en »rigtig god idé«, fordi behovet for faglærte i den danske arbejdsstyrke vil vokse de kommende år.

»Vil man have en varig beskæftigelse og gøre op med de flaskehalse, der på længere sigt er på arbejdsmarkedet, så er det de faglærte job, man kommer til at mangle. Ufaglærte kan ofte kun bruges inden for ganske få virksomheder, hvor en faglært arbejdsstyrke er en mere fleksibel arbejdsstyrke, som kan løse mere komplicerede opgaver«, siger han.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Og det giver helt sikkert mening at satse på brobygning, for så får man nogle kontakter ude på arbejdsmarkedet, hvor der ofte kan være et job for enden af uddannelsen. Det motiverer også folk til at tage de uddannelser«.

Filip Norbergs erfaringer med brobygningen har da også kun været positive. Han fik lov at afprøve en række forskellige skoler og fag, og havde derfor lettere ved at finde ud af hvilket studie, der var rigtigt for ham.

»For mit vedkommende hjalp det mig med at finde ud af, hvad jeg gerne vil. Jeg kan slet ikke se nogen dårlige ting ved brobygningen, og jeg håber, at andre får lige så meget gavn af det som mig«, siger han.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden