Kritikere: Forsikringsselskabers datajagt giver massiv social slagside

Det bliver de svageste, som kommer til at betale for de stærkes forsikringsrabatter.

Den dystre forudsigelse går igen, når kritikere skal betegne den retning, forsikringsbranchen bevæger sig i.

Selskaberne indhenter flere og flere data om forsikringstagerne. De bliver brugt til at gøre forskel på præmierne. Står du således opført i RKI som dårlig betaler, er der sygdom i din familie, eller bor du tæt på en station, kan det få prisen på forsikring til at stige.

»Udviklingen bekymrer os, for der skabes et a- og et b-hold med et lavrisikosegment og et højrisikosegment, hvor det kun er dem, selskaberne ser som gode kunder, der får den rimelige og gode adgang til forsikringsmarkedet«, siger seniorjurist i Forbrugerrådet Tænk, Mads Mølgaard Braüner.

LÆS ARTIKEL

Som Politiken har beskrevet, kan forholdene på udenlandske forsikringsmarkeder måske give vink om, hvad der måske kan være danske kunder i vente. Viser en gentest risiko for kræft, Alzheimers eller andre alvorlige lidelser senere i livet, kan det lukke amerikanske forsikringskunders adgang til livsforsikring.

Og giver sydafrikanske kunder forsikringsselskabet adgang til deres fysiske bevægelser via en app på mobiltelefonen, kan det udløse rabatter, som vokser, hvis den registrerer et sportsligt og sundt liv. Det er et problem, hvis dataadgang af denne type bliver en betingelse for at blive forsikret, mener kritikerne.

»At vi alle installerer sådan en app, bliver der jo ikke færre syge af. Så det kan betyde, at de gode liv får en billigere forsikringspræmie, og de dårlige liv en dyrere. Set ud fra et samfundsperspektiv er der en voldsom social slagside i det«, siger Jesper Lund, næstformand i IT-politisk Forening.

De unge mænd betaler allerede

På branchesprog kaldes det mikrotarifering, når forsikringspræmier fastsættes efter kundernes individuelle risiko. De store danske forsikringsselskaber tog for alvor fremgangsmåden til sig i midten af 00'erne under anklager om et opgør med »den solidariske forsikringstanke«. Tryg-koncernen afviste i en årrække at omfavne metoden, men følte sig i 2010 presset til at følge konkurrenterne trop og vinke farvel til de fælles priser på en indboforsikring uanset boligens postnummer og afstand til havet.

I 2016 ser Nem Forsikring ingen problemer i at anvende de teknologiske muligheder og lade risikovurderingerne flytte ind i den enkelte kundes telefoner. Her vil man følge deres kørsel via en app og potentielt set lade præmien på bilforsikring bestemme af, om de kører pænt eller risikabelt.

Direktør Carsten Møller Pedersen giver ikke meget for kritikken af mikrotarifering, som han betegner som »den sædvanlige historie, hvor man er lidt bange for udviklingen«. Forsikringsbranchen har altid skelnet efter risiko, men før skete det blot på mere upræcis facon:

LÆS ARTIKEL

»I dag har en 18-årig jo en anden præmie end en 50-årig fornuftig bilist, og en, der bor i et højrisikoområde for ridser og skrammer, giver mere i dag. En, der kører BMW, betaler mere end en, der kører Skoda. En, der bor i stråtækt hus, betaler mere end husejeren med tegltag. For mig at se er det her bare endnu et skridt. Det, man opponerer mod, har været gældende i lang tid. Jeg tror ikke nogen ønsker, at man skulle gå tilbage. Hvis alle skulle have samme præmie, så skulle alle andre betale mere for at den 18-årige kunne få en meget billig forsikring. Det tror jeg da ikke, at vi ønsker, for vi ønsker jo netop, at den 18-årige er påpasselig«.

Data er guld værd

It-giganten Apple har lanceret en sundheds-app med den seneste opdatering af styresystemet på kundernes mobiltelefoner.

Det er endnu uvist, om virksomheden har konkrete planer om at videresælge de sundhedsdata, brugerne opfordres til at gemme i app’en. Men interessen for denne slags data er stor fra forsikringsselskaber og andre aktører, anfører Jesper Lund. Køberne er der allerede.

»Om det bliver Apple, Google eller Facebook, der vinder det her, er ikke til at sige. Men det bliver en af gatekeeperne, en af giganterne, der kommer til at vinde, og de får en ufattelig magt. Den, der kontrollerer data, har magten«, siger Jesper Lund.