Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Glidebane. Forsikringsselskabernes stigende interesse for gentest og andre individuelle data vil på sigt skabe a- og b-hold, når det kommer til, hvem der kan få økonomisk sikring.
Foto: CARSTEN ANDREASEN (arkiv)

Glidebane. Forsikringsselskabernes stigende interesse for gentest og andre individuelle data vil på sigt skabe a- og b-hold, når det kommer til, hvem der kan få økonomisk sikring.

Økonomi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Kritikere: Forsikringsselskabers datajagt giver massiv social slagside

Gode liv får rabat, mens de dårlige straffes, advarer forbrugere. Vi skelner på en mere fair måde, svarer direktør.

Økonomi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Det bliver de svageste, som kommer til at betale for de stærkes forsikringsrabatter.

Den dystre forudsigelse går igen, når kritikere skal betegne den retning, forsikringsbranchen bevæger sig i.

Selskaberne indhenter flere og flere data om forsikringstagerne. De bliver brugt til at gøre forskel på præmierne. Står du således opført i RKI som dårlig betaler, er der sygdom i din familie, eller bor du tæt på en station, kan det få prisen på forsikring til at stige.

At vi alle installerer sådan en app, bliver der jo ikke færre syge af. Så det kan betyde, at de gode liv får en billigere forsikringspræmie, og de dårlige liv en dyrere.

»Udviklingen bekymrer os, for der skabes et a- og et b-hold med et lavrisikosegment og et højrisikosegment, hvor det kun er dem, selskaberne ser som gode kunder, der får den rimelige og gode adgang til forsikringsmarkedet«, siger seniorjurist i Forbrugerrådet Tænk, Mads Mølgaard Braüner.

LÆS ARTIKEL

Som Politiken har beskrevet, kan forholdene på udenlandske forsikringsmarkeder måske give vink om, hvad der måske kan være danske kunder i vente. Viser en gentest risiko for kræft, Alzheimers eller andre alvorlige lidelser senere i livet, kan det lukke amerikanske forsikringskunders adgang til livsforsikring.

Og giver sydafrikanske kunder forsikringsselskabet adgang til deres fysiske bevægelser via en app på mobiltelefonen, kan det udløse rabatter, som vokser, hvis den registrerer et sportsligt og sundt liv. Det er et problem, hvis dataadgang af denne type bliver en betingelse for at blive forsikret, mener kritikerne.

»At vi alle installerer sådan en app, bliver der jo ikke færre syge af. Så det kan betyde, at de gode liv får en billigere forsikringspræmie, og de dårlige liv en dyrere. Set ud fra et samfundsperspektiv er der en voldsom social slagside i det«, siger Jesper Lund, næstformand i IT-politisk Forening.

De unge mænd betaler allerede

På branchesprog kaldes det mikrotarifering, når forsikringspræmier fastsættes efter kundernes individuelle risiko. De store danske forsikringsselskaber tog for alvor fremgangsmåden til sig i midten af 00'erne under anklager om et opgør med »den solidariske forsikringstanke«. Tryg-koncernen afviste i en årrække at omfavne metoden, men følte sig i 2010 presset til at følge konkurrenterne trop og vinke farvel til de fælles priser på en indboforsikring uanset boligens postnummer og afstand til havet.

I 2016 ser Nem Forsikring ingen problemer i at anvende de teknologiske muligheder og lade risikovurderingerne flytte ind i den enkelte kundes telefoner. Her vil man følge deres kørsel via en app og potentielt set lade præmien på bilforsikring bestemme af, om de kører pænt eller risikabelt.

Hvis alle skulle have samme præmie, så skulle alle andre betale mere for at den 18-årige kunne få en meget billig forsikring. Det tror jeg da ikke, at vi ønsker.

Direktør Carsten Møller Pedersen giver ikke meget for kritikken af mikrotarifering, som han betegner som »den sædvanlige historie, hvor man er lidt bange for udviklingen«. Forsikringsbranchen har altid skelnet efter risiko, men før skete det blot på mere upræcis facon:

LÆS ARTIKEL

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»I dag har en 18-årig jo en anden præmie end en 50-årig fornuftig bilist, og en, der bor i et højrisikoområde for ridser og skrammer, giver mere i dag. En, der kører BMW, betaler mere end en, der kører Skoda. En, der bor i stråtækt hus, betaler mere end husejeren med tegltag. For mig at se er det her bare endnu et skridt. Det, man opponerer mod, har været gældende i lang tid. Jeg tror ikke nogen ønsker, at man skulle gå tilbage. Hvis alle skulle have samme præmie, så skulle alle andre betale mere for at den 18-årige kunne få en meget billig forsikring. Det tror jeg da ikke, at vi ønsker, for vi ønsker jo netop, at den 18-årige er påpasselig«.

Data er guld værd

It-giganten Apple har lanceret en sundheds-app med den seneste opdatering af styresystemet på kundernes mobiltelefoner.

Det er endnu uvist, om virksomheden har konkrete planer om at videresælge de sundhedsdata, brugerne opfordres til at gemme i app’en. Men interessen for denne slags data er stor fra forsikringsselskaber og andre aktører, anfører Jesper Lund. Køberne er der allerede.

»Om det bliver Apple, Google eller Facebook, der vinder det her, er ikke til at sige. Men det bliver en af gatekeeperne, en af giganterne, der kommer til at vinde, og de får en ufattelig magt. Den, der kontrollerer data, har magten«, siger Jesper Lund.

Læs mere:

Annonce

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden