Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Deutsche Bundesbank/AP
Foto: Deutsche Bundesbank/AP

Guld. Værdien af centralbankernes 32.000 tons guldreserver er næsten halveret på bare fire år. Efter at have nået rekordhøje priser, da finanskrisen var på sit højeste i 2011, er guldprisen styrtdykket og ligger lige nu på omkring 1100 dollars per ounce (cirka 31 gram).

Økonomi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Guldprisen på katastrofekurs efter mange års optur

Hvorfor bliver vi ved med at grave guld op af jorden, og hvad er det egentlig, vi bruger det til?

Økonomi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dybt nede under jorden graver de, beskidte og trætte. Millioner af tons af jord og sten sendes mod overfladen, hvor mennesker og maskiner samarbejder om at gennemrode gruset i den evindelige jagt på jordens rigdomme.

Men dernede i det mørke dyb er der langt til solens stråler, vindens pust og lyden af fuglefløjt. Dagene kan næsten ikke andet end at føles uendeligt lange. Vognlæs efter vognlæs forsvinder fra undergrunden i en uendelig strøm, hullet bliver dybere for hver time, der går. Og pludselig dukker det frem, dér midt i stenen er der noget, der skinner… Den er god nok. Det er guld!

LÆS ARTIKEL

Guld er et af de mest værdifulde grundstoffer på jorden, men på det seneste har det ædle metal haft det svært. Da finanskrisen slog hårdest i 2011 var et ounce guld (cirka 31 gram) helt oppe at koste 1.925 dollars svarende til 424 kroner for et enkelt gram. Men siden er guldmarkedet noget nær kollapset og på bare fire år har guldet mistet næsten halvdelen af sin værdi.

I skrivende stund koster et ounce af det eftertragtede metal 1.083 dollars, hvilket svarer til omkring 241 kroner per gram. Og i takt med, at den globale økonomi er ved at komme sig over finanskrisen, er der ikke udsigt til, at kursen vender snuden opad lige foreløbigt.

Social, religiøs og politisk-militær magt

Men hvorfor er vi egentlig så vilde med guld, og hvorfor vil vi bruge så meget energi på at grave det op af jorden? Flemming Kaul er museumsinspektør på Nationalmuseet. Han har et bud på, hvad der gør guldet så specielt.

»Fascinationen af guld er ældgammel, og det er altid blevet opfattet som noget helligt og mystisk, netop fordi det er et af de eneste materialer, der er uforgængeligt. Når vi graver guldgenstande op af jorden i dag, ser det præcist ud, som det gjorde for mange tusinde år siden. Alt andet nedbrydes og mister sin værdi, men det gør guld ikke, og derfor er det helt unikt«, siger han.

»Historisk set repræsenterer guldet både social prestige, religiøs tilknytning og politisk-militær magt. Og alle tre ting gør sig også gældende i dag«, siger Flemming Kaul, der for nylig selv var med til at finde et af de mest spektakulære guldfund i Danmark.

LÆS ARTIKEL

Oprindeligt kommer guld slet ikke fra jorden, men stammer fra stjernekollisioner i det ydre rum, og er efter millioner af år landet på jorden i en regn af meteorer.

Siden guldfeberen for alvor bredte sig i 1849 efter større guldfund i Californien, er det gået stærkt med at udgrave det eftertragtede metal, og over 90 procent af verdens guldbeholdning er gravet op fra minerne siden da. Dermed har guldet aldrig været mere udbredt, end det er i dag.

Indiske bryllupper presser prisen op

Og hvem sidder så egentlig på guldet i dag? Ifølge World Gold Council, som er guldindustriens brancheorganisation, er der udgravet lige knap 175.000 tons guld i hele verdenshistorien. En stor del af guldet er brugt til smykker og findes hos guldsmede, guldhandlere og privatpersoner, og cirka 49 procent af alt nyudgravet guld bliver lavet til smykker.

Især Kina og Indien efterspørger mere og mere guld til smykker. Faktisk så meget, at når der er bryllupssæson i Indien mellem september og december, kan man hvert år se det direkte på guldprisen, der stiger omkring 10 procent i den periode.

Resten af guldet bruges til komponenter i blandt andet tandlægebor, smartphones eller rumraketter på grund af stoffets holdbarhed. Endeligt laves en del guld også om til guldbarrer, der enten handles eller opmagasineres i enorme valutareserver.

Centralbanker hamstrer guldet

Stater og centralbanker sidder på enorme guldlagre, og på verdensplan er cirka 32.000 tons guld gemt væk i topsikrede eller underjordiske lagre.

USA er det land i verden, der har allermest guld med en beholdning på ikke mindre end 8.133 tons, hvoraf en stor del ligger som guldbarrer i det famøse Fort Knox i delstaten Kentucky. Det er dobbelt så meget som nummer to på listen, nemlig Tyskland med 3.384 tons. Også Danmark har guld i reserverne, og Nationalbanken har verdens 43. største guldreserve på 66,5 tons.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

LÆS ARTIKEL

Men er det virkelig nødvendigt at gemme så meget guld væk fra offentligheden? Ifølge Jens Nærvig Pedersen, der er senioranalytiker i Danske Bank med råvarer som sit hovedområde, er svaret ja. For det handler om at sikre sig mod finansielle kriser og sammenbrud, forklarer han.

»Alle lande har valutareserver, så man er polstret mod eventuelle kriser. Og hvis du har en stor centralbanksbalance, så vil du gerne være så diversificeret som muligt, så eventuelle risici spredes ud over flere kategorier. Derfor har bankerne lagre af forskellig valuta samt råstoffer som guld. Hvis en valuta skulle bryde sammen, så har man sikring i de andre«.

Fordeling kan destabilisere økonomien

Verdens guld er altså fordelt på få hænder, og selv om det måske kunne lyde som en god idé, at klodens statsoverhoveder fordelte velstanden i guld mere retfærdigt, så også de fattige fik del i det, er det ikke helt uproblematisk.

I 1300-tallet delte verdenshistoriens rigeste mand, Mansa Musa 1. af Mali, over to tons guldklumper ud til Kairos fattige på sin pilgrimstogt til Mekka. Og mens de fattige uden tvivl har været lykkelige, viste gavmildheden sig at forkrøble økonomien i hele regionen i mange år efterfølgende. Guldet blev simpelthen så almindeligt, at alting mistede sin værdi.

Da spanierne hærgede inkariget i Sydamerika i 1500-tallet, og kom hjem med ufattelige mængder guld fra den nye verden, skete det samme. Selvom Spanien med et blev rigt, viste det sig på samme måde at destabilisere store dele af den europæiske økonomi - guldprisen faldt dramatisk, og prisen på alt andet steg tilsvarende. Om det ville ske i dag, er dog svært at sige, for i dag er ingen valutaer bundet direkte op på guldprisen. En ting er dog relativt sikkert: Jo mere guld der er, jo billigere vil det alt andet lige være.

Mineselskaber fanget i gældskrise

Hvor meget guld, der ligger i undergrunden er der ingen der ved, så det er heller ikke til at vide, hvor længe man kan blive ved med at hive de gyldne sten op. Der er dog intet, der tyder på, at vi er færdige med at grave i undergrunden - tværtimod.

Mineselskaberne har i dag så stor gæld, at de er nødt til at blive ved med at grave efter guld for at kunne overleve. Ifølge analysebureauet Bloomberg Intelligence er mineindustriens samlede gæld steget fra omkring 13,5 milliarder kroner i 2005 til over 215 milliarder kroner i dag.

BILLEDSERIE

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Priserne nåede et rigtig højt niveau for 5-7 år siden, og det har affødt store investeringer. Hvis man for fem år siden havde forventet, at prisen skulle forblive så høj, så er det naturligt at lave store investeringer, fordi man tror, at pengene kan tjenes hjem igen. Og når prisen så falder så meget, som den har gjort, så står man jo i en enorm krise«, siger Jens Nærvig Pedersen fra Danske Bank.

Dermed kan vi roligt regne med mere af det gyldne stof på verdens markeder. Det vil alt andet lige påvirke guldprisen i negativ retning, men mange andre ting har indflydelse på prisudviklingen. Konflikter og kriser kan omvendt være med til at presse prisen op igen. Guldet vil dog formentlig fortsætte med at have stor betydning for mennesket.

»Mennesket er skruet sådan sammen, at vi ser den her fascination af guld mange forskellige steder i verden, der ikke nødvendigvis er forbundne med hinanden. Der må jo være en eller anden grundlæggende tiltrækning, som vi ikke har nogen umiddelbar forklaring på«, siger Flemming Kaul fra Nationalmuseet.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden