Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Opråb. »Der er folk, der fortæller mig om indiske ingeniører, der bliver råbt ad på gaden, bare fordi de er udlændinge. Og det billede er der ingen, der er interesseret i at få udbredt til resten af verden«, siger erhvervskvinden Stine Bosse, der sidder i bestyrelsen i en række store danske virksomheder.
Foto: Finn FRANDSEN (arkiv)

Opråb. »Der er folk, der fortæller mig om indiske ingeniører, der bliver råbt ad på gaden, bare fordi de er udlændinge. Og det billede er der ingen, der er interesseret i at få udbredt til resten af verden«, siger erhvervskvinden Stine Bosse, der sidder i bestyrelsen i en række store danske virksomheder.

Økonomi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Bosse om asylannoncer: Folk råber efter indiske ingeniører på gaden i Danmark

Annoncerne mod flygtninge er blot endnu et led i en dårlig tone, som vil skade Danmarks omdømme, mener erhvervslivet.

Økonomi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Det gryende opsving forude kan få selv den mest pessimistiske virksomhedsleder til at dagdrømme om at udvide forretningen.

Men for mange af landets større virksomheder kræver udvidelsen arbejdskraft, som Danmark ikke længere har nok af. Derfor er behovet for udenlandske hænder næsten et grundvilkår for vækst, siger virksomhederne.

Men en ting kan stå i vejen for væksten, advarer erhvervslivet. Skulle Venstre gennemføre planerne om at indrykke asylannoncer i udenlandske medier, vil det skade danske virksomheders muligheder for at tiltrække den nødvendige arbejdskraft.

LÆS ARTIKEL

Det handler i sidste ende om Danmarks omdømme i udlandet, og asylannoncerne er kun et enkelt led i en større tendens, lyder det nu fra flere sider. Tonen i Danmark er simpelthen blevet for hård.

»Der er folk, der fortæller mig om indiske ingeniører, der bliver råbt ad på gaden, bare fordi de er udlændinge. Og det billede er der ingen, der er interesseret i at få udbredt til resten af verden«, siger erhvervskvinden Stine Bosse, der sidder i bestyrelsen i en række store danske virksomheder.

»Det er hele humlen i det her – virksomheder bruger årevis på at opbygge et godt omdømme, og lande bruger formentlig endnu længere tid. Omdømmer har en meget stor værdi, også økonomisk, og når man begynder at flytte på sit omdømme, så kan det gå voldsomt meget en anden retning, og det har nogle samlede konsekvenser«, siger hun og peger på, at en indisk ingeniør, der skal vælge hvorhen i verden han eller hun skal lægge sin arbejdskraft, kan vælge frit mellem verdens lande.

»Det kan da godt være, at Danmark er et dejligt land med skoler og veje og styr på tingene, men hvis man ikke føler sig velkommen i landet, så vil man søge et andet sted hen. Og det er altså farligt for de virksomheder, som skal drive væksten fremad – Novo Nordisk, Carlsberg, Lundbeck og så videre. De dygtigste folk skal synes, at Danmark er et sted, man gerne vil være«, siger hun.

Strategisk vigtigt med udenlandsk arbejdskraft

Den kritik er Carsten Hoeck enig i. Han er direktør i den danske virksomhed Norisol, der med 1.500 ansatte i Norden er en af de største spillere inden for energioptimering. Han mener også, at annoncekampagnen er et led i en generelt dårlig udvikling.

Hvis folk læser de annoncer og får oplevelsen af et Danmark, hvor vi ikke ønsker udlændinge, så kan min målgruppe jo bare vælge Danmark fra og tage til Tyskland, Norge eller Sverige, hvor de er særdeles velkomne

»Det handler ikke om asylpolitikken isoleret set, for det skal man som virksomhedsleder ikke blande sig i. Det er tonen i debatten og synet på udlændinge, der kan få en effekt på vores muligheder for at skaffe kvalificeret arbejdskraft. Hvis folk læser de annoncer og får oplevelsen af et Danmark, hvor vi ikke ønsker udlændinge, så kan min målgruppe jo bare vælge Danmark fra og tage til Tyskland, Norge eller Sverige, hvor de er særdeles velkomne«, siger han.

LÆS ARTIKEL

Norisol bruger hvert år 300 millioner kroner på at rekruttere udenlandsk arbejdskraft i deres afdelinger i Sverige og Norge. Det har der ikke været en tradition for i Danmark, fortæller han.

»Men når vi nu står over for et økonomisk opsving, så er det strategisk afgørende for Norisol og vores markedsandel, at vi kan supplere med udenlandsk arbejdskraft. Og det handler i sidste ende om branding. Vi er nødt til at gøre os lækre, for at arbejdskraften søger hen til os, så vi kan opretholde vores velfærd i Danmark. Man skal virkelig være varsom med at annoncere på den måde«, siger Carsten Hoeck.

Både Grundfos og Microsoft advarer i Jyllands-Posten om det samme. I Dansk Erhverv vil man ikke forholde sig direkte til sagen, før det konkrete indhold af annoncekampagnen er kendt.

»Men vi forstår umiddelbart godt virksomhedernes bekymring. For Danmark er et lille land, som ikke får meget fokus i udlandet, så vi har brug for at blive bedre til at brande os som et attraktivt land for velkvalificeret arbejdskraft at bo og arbejde i«, siger underdirektør Stine Pilegaard Jespersen.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Virksomhederne påvirkes af Danmarks omdømme

Stramninger i sociale ydelser til flygtninge er noget af det, som regeringen vil reklamere med i udlandet. Men selvom det rammer en anden målgruppe end dem, som virksomhederne søger, vil det være med til at påvirke, hvordan arbejdere i udlandet betragter Danmark. Og hvis der er en opfattelse af, at udlændinge ikke er velkomne i Danmark, så vil de ganske enkelt holde sig væk, siger Stine Bosse.

LEDER

Stine Bosse mener, at annoncerne specielt vil ramme de danske virksomheder, der bevidst har forsøgt at markedsføre sig selv på, at de er danske.

»Danske virksomheders omdømme er jo også præget af landet Danmarks omdømme. Mange har bygget sig op på at være netop danske virksomheder, og det betyder da helt klart noget for deres brands, hvordan Danmark opfattes ude i verden. Og det er svært at måle en til en, det vil jeg medgive, men jeg er ikke et øjeblik i tvivl om, at det vil påvirke virksomhedernes muligheder for at finde kvalificeret arbejdskraft«, siger hun.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden