Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Carsten Ingemann/Polfoto
Foto: Carsten Ingemann/Polfoto
Økonomi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Kritisk rapport om skibet 'Scandinavian Star' er forsvundet

Afgørende dokumenter er væk i sagen om ’Scandinavian Star’. Det besværliggør politiets efterforskning.

Økonomi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Assuranceforeningen Skulds kritiske rapport om de store sikkerhedsmæssige mangler på ’Scandinavian Star’, hvor 159 mennesker for 25 år siden omkom efter en mordbrand, er forsvundet fra selskabets arkiver.

Den erkendelse er Skulds ledelse kommet frem til efter en intern undersøgelse på selskabets kontorer i København og Oslo. Selskabets administrerende direktør Ståle Hansen understreger dog, at selskabet fortsat vil gøre alt for at hjælpe norsk politi i efterforskningen.

»Vi vil naturligvis samarbejde på enhver måde i forbindelse med den officielle undersøgelse og fremlægge alt relevant materiale for Stortinget og politiet«, skriver Ståle Hansen i en mail til Politiken.

Branddøre fungerede ikke

Skulds interne undersøgelse blev sat i gang for 14 dage siden. Det skete efter, at den daværende havarichef i selskabets danske afdeling, Erik Stein, efter 25 års tavshed trådte frem i bogen 'Branden - gåden om Scandinavian Star' og fortalte, at han havde inspiceret skibet knap to uger før en eller flere ukendte brandstiftere satte ild til skibet 7. april 1990.

Han undersøgte skibet for at vurdere, om Skuld kunne tegne en ansvarsforsikring, før det blev sat i rute mellem Frederikshavn og Oslo.

Her konstaterede han en række mangler: Flere branddøre fungerede ikke. Sprinklerne på bildækket var rustne. Redningsbåde manglede motorer. Skiltning til flugtveje og ved branddøre var hverken på dansk eller norsk. Madrasser og sengebunde lå på gangene, og det flød med linned og byggematerialer på skibet.

Det var heller ikke muligt at gennemføre en brand- og evakueringsøvelse, fordi en del af den nye besætning ikke var kommet endnu. Uden en øvelse ville det være katastrofalt, hvis der udbrød brand.

Derfor sagde han til rederiet og skibets kaptajn, at han ikke kunne anbefale Skuld at forsikre skibet, før sikkerhedsmanglerne var udbedret - og han havde overværet en brand- og bådøvelse uden anmærkninger.

Erik Stein skrev også et notat med sine bemærkninger om skibet, som han afleverede på Skulds kontor i København.

Men han blev aldrig tilkaldt for at overvære en øvelse og se, om sikkerhedsproblemerne var løst.

Forsikret mod anbefaling

Han hørte først om 'Scandinavian Star' igen, da det var i brand på havet – og først på det tidspunkt fik han at vide, at Skulds ledelse havde forsikret skibet mod hans anbefaling.

Han fik aldrig en forklaring fra Skulds danske direktion. I andre sjældne tilfælde, hvor han blev underkendt, skyldtes det formentlig »kommercielle interesser«, som han udtrykker det:

»Der kunne være penge at tjene på at tegne forsikringen«.

Skulds daværende danske direktør, Hans Levy, bekræfter i bogen, at Erik Stein anbefalede, at skibet ikke skulle forsikres, før forholdene på skibet var udbedret og en brand- og bådøvelse var afholdt.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Men Levy mener ikke, at listen med fejl og mangler var et stort sikkerhedsmæssigt problem: »Så kan man sige, at vi burde have været oppe i Frederikshavn og undersøge skibet igen. Men det var vi så ikke«.

Den danske søfartsstyrelse undersøgte skibet efter branden og lagde mærke til fejlene. Fire branddøre blev ikke udløst. Fem branddøre lukkede ikke tæt og kunne ikke stoppe den giftige røg. De fleste brandspjæld, som skulle bremse ildens spredning, lukkede ikke. Og mange besætningsmedlemmer kendte ikke deres opgaver i en katastrofesituation.

Sø-og Handelsretten fastslog derfor senere i en dom: »Retten finder således, at 'Scandinavian Star' i perioden 1.-7. april ikke var klar til sejlads med passagerer«.

Men Erik Steins rapport findes altså ikke længere i selskabets arkiv. Administrerende direktør Ståle Hansen understreger, at ingen i selskabets nuværende ledelse var ansat for 25 år siden:

»Der er ikke længere ansatte i Skuld, som dengang var inddraget i reaktionen på Erik Steins oplysninger«.

Ståle Hansen lægger ikke skjul på, at hvis en inspektion, som viste tilsvarende mangler, var blevet rapporteret i dag, ville Skuld ikke have forsikret skibet.

»Forholdene har forandret sig grundlæggende i løbet af de sidste 25 år. Skuld evaluerede sine egne procedurer umiddelbart efter Scandinavian Star, og vores krav og kontrol er nu fuldstændigt anderledes«, fremhæver han.

Dokument makuleret

Rapporten er et af flere centrale dokumenter, som er forsvundet. Norsk politi har heller ikke kunnet finde dokumentationen fra forsikringsselskabet Fjerde Sø, som havde skibets kaskoforsikring. Det har vist sig, at den er makuleret, og det er en udfordring for politiets arbejde.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Skibet var forsikret for 24 millioner dollar, og der skulle i juli 1990 være blevet udbetalt 14 millioner dollar baseret på en beregning af, hvad det ville koste at reparere skibets skader efter branden.

Norsk politi har været i kontakt med den daværende ledelse i Fjerde Sø, som oplyste, at den aftalte forsikringssum var baseret på, hvad rederiet ønskede skibet forsikret for. Men de norske politifolk kan ikke få dokumenteret det præcise forsikringsbeløb, som blev udbetalt. Derfor er de 14 millioner dollar kun et skøn.

Det er et afgørende punkt i sagen, fordi norsk politi blandt andet undersøger, om forsikringssvindel skulle være et motiv til de påsatte brande på skibet.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden