Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Peter Hove Olesen (Arkivfoto)
Foto: Peter Hove Olesen (Arkivfoto)

Tyveri. Oplysninger fra betalingskort kan blive hacket fra netbutikker.

Økonomi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

I løbet af året indføres en ekstra sms-kode ved store køb på nettet

2015 bød på flere store kampagner fra svindlere på nettet.

Økonomi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Digitalt tyveri bliver stadig mere professionelt.

Det seneste år har svindlere iværksat flere store kampagner med målrettede mails og sms’er, som vil narre folk til at opgive personoplysninger og kreditkortoplysninger for at hive store beløb ud af deres konti.

»Det nyeste i 2015 er, at vi har set bølger med sms-phishing, hvor en sms leder dig frem til et sted på nettet, der ligner originalen uhyggelig godt. Men det er bare ikke det rigtige sted, og så bliver du snydt«, siger Michael Busk-Jepsen, digitaliseringsdirektør i Finansrådet, og tilføjer:

»Det svarer til, at du nede på gaden giver dine nøgler til dit hus til en forbipasserende, som beder om at få dem. Når personen går ind i huset, vil det så ud, som om det er dig, fordi personen har dine nøgler«.

Fænomenet kaldes som nævnt phishing, og metoden har været brugt i flere år.

Men svindlerne er blevet meget dygtigere til at efterligne hjemmesider, hvor man skal bruge oplysninger fra betalingskort.

Nets er ansvarlig for dankortet, og her fremhæver pressechef Søren Winge, at udviklingen går stærkt.

»Phishing er begyndt at fylde mere og mere de seneste to-tre år, hvor det nærmest er blevet almindeligt, at man får en mail, som ser ud til at komme fra Nets, Skat eller din bank, og som beder dig om at indtaste dine kortoplysninger«.

Klik aldrig

Nets budskab er, at banker aldrig vil bede kunder om at udlevere denne type af oplysninger i hverken mails eller sms’er.

Derfor skal man derfor altid regne med, at en mail, som beder om disse oplysninger, er et forsøg på svindel.

Phishing-mails skal blot slettes og ikke besvares, ligesom man ikke skal klikke på indlagte links. Er man kommet til at udlevere kortoplysninger, skal man kontakte sin bank eller Nets for at få kortet spærret.

Hackede oplysninger

Men oplysninger fra betalingskort kan også blive hacket fra netbutikker.

»På nettet kan der være forskellige kilder til dine kortoplysninger. Folk bruger deres Visa-/dankort alle mulige steder i internationale netforretninger, så hvis der er en af dem eller deres leverandører, som af en eller anden grund ikke får opbevaret oplysningerne på forsvarlig vis og bliver hacket i Europa eller i USA, kan det også ramme danske kortholdere«, siger Søren Winge.

Derfor skal kunderne sørge for jævnligt at kontrollere bankkontoen, så mistænkelige udbetalinger hurtigt bliver undersøgt – og kortet eventuelt spærret. Hverken Nets eller Finansrådet kan oplyse det præcise beløb, som svindlere sidste år fik franarret danskere på internettet.

Men Nets opgør et tal for misbrug af dankort og Visa-/dankort i Danmark på såkaldt fjernsalg, som omfatter internethandel, postordre- og telefonsalg samt betalingsautomater uden pinkode.

Her er tabet næsten fordoblet fra første halvår 2011 til første halvår 2015, hvor det samlede mistede beløb var på over 10,6 millioner kroner.

Det er en af grundene til, at Nets nu vil indføre en sms-kode på dankortet i løbet af 2016, når der handles med beløb over 200 kroner i danske netbutikker.

»Vi har haft en overvejelse, om vi skulle have den ekstra kode, fordi det ikke må gå ud over bekvemmeligheden ved at handle på nettet. Det er lidt af en balance. Hidtil har vi ikke vurderet, at misbruget har været så stort, at det har været et problem«, siger Søren Winge og fortsætter:

»Men vi har nu sammen med flere andre lande valgt at øge sikkerheden, ved at man skal bruge en ekstra kode i forbindelse med nethandel«.

Brug mobilnummer

Dermed indføres samme model som ved handel med internationale betalingskort som Visa og MasterCard.

»Du går ind via din NemID og tilknytter et telefonnummer til dit kortnummer – og næste gang du handler med netbutikker, kan de bede om en ekstra kode. Den får du tilsendt i en sms. Det er en engangskode, som du skal taste ind for at færdiggøre købet. Det vil gøre det endnu sværere for kriminelle og svindlere. Så er det ikke nok for dem at have dit kortnummer«, fortæller Søren Winge.

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden