Omsorg. For Katrine Fynbo er dyrenes velfærd det vigtigste. Det er mere afgørende, end om mælken er konventionel eller økologisk, mener hun.
Foto: Ole Jørn/ Redstar

Omsorg. For Katrine Fynbo er dyrenes velfærd det vigtigste. Det er mere afgørende, end om mælken er konventionel eller økologisk, mener hun.

Økonomi

Økologer: Der er for langt til toppen i Arla

Frederik Uhre og Katrine Fynbo er ombejlet som nye økologer. Men de vil hellere levere mælk til det lille økologiske mejeri Naturmælk frem for mejerigiganten Arla.

Økonomi

Han læner sig frem over bordet og udtaler ordene langsomt og tydeligt. Med tryk på hver eneste stavelse:

»Vi skal ikke levere mælk til Arla under nogen omstændigheder«.

Det ligger 28-årige Frederik Uhre meget på sinde at få afleveret det budskab. Flere gange under interviewet gentager han sin kontante afvisning af Danmarks største mejerikoncern. Med forskellige variationer:

»Det ville da være det nemmeste at levere til Arla. Men hvis jeg var tvunget til det, skulle jeg slet ikke have køer«.

Så kan det næsten ikke siges tydeligere.

Hans 27-årige kæreste, Katrine Fynbo, er enig, men bliver på et tidspunkt alligevel nødt til at bløde det lidt op.

»Du er også så hård, Frederik«, udbryder hun, da han endnu en gang får listet budskabet ind om Arla som et mejeri, som under ingen omstændigheder skal inden for stalddøren på gården i mælkebæltet ved Varde i Vestjylland.

Arla fordobler tillæg

Arla forsøger ellers at lokke konventionelle landmænd, der vil omstille til økologi, ind i koncernens fold ved at tilbyde et økologisk tillæg på 1,22 kroner oven i den konventionelle pris per kg mælk.

Dermed har Arla fordoblet tillægget i løbet af et år, så den samlede pris er 3,40 kroner per kg. Som en ekstra bonus tilbyder Arla at betale tillægget i en periode, før mælken kan sælges som økologisk.

Det har i den seneste tid fået 50 danske landmænd til at begynde omstillingen til økologisk mælk og levere til Arla.

Men den slags lokkemad bider ikke på kæresteparret på gården ved Næsbjerg øst for Varde. De kan slet ikke se sig selv som en del af en mejerimastodont, der omfatter 12.700 andelshavere i syv lande.

»Arla er ikke længere et reelt andelsmejeri. Der er for langt til toppen. Vi ved ikke engang, hvor vores mælk ender henne. Det kan nemt blive sendt til København, uden at vi ved det«, siger Frederik, som suppleres af Katrine:

»Arla er blevet så stort. Som andelshaver har man nærmest ingen indflydelse«.

Ombejlet

Men andre mejerier bejler til parret, der indledte den toårige omlægning til økologisk produktion sidste efterår.

Økologisk mælk og mejeriprodukter er nemlig nu så eftertragtede blandt forbrugerne i Nordeuropa, at mejerier i Danmark og Nordtyskland kæmper om at kapre danske landmænd, som vil levere økologisk mælk.

Frederik Uhre og Katrine Fynbo har 65 jerseykøer på gården, som Frederik overtog i 2013 som femte generation.

Hidtil har det været en familietradition at levere deres konventionelle mælk til det lille Endrup mejeri, som har fremstillet oste siden 1884.

Men da Endrup ikke har en økologisk produktion, måtte parret kigge andre steder hen. De kørte over 100 kilometer længere mod syd til det økologiske mejeri Naturmælk.

Her har mejeriet historisk ofte leveret en lidt højere økologisk mælkepris end Arla, og parret ønsker at indgå en aftale med Naturmælk.

Mejeriet har 36 andelshavere, og Frederik og Katrine lægger vægt på, at det kun er omkring det dobbelte antal andelshavere som på mejeriet i Endrup. Det gør det langt nemmere at få fat i ledelsen end i Arla.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Man kan bare ringe til mejeridirektøren, hvis man har et spørgsmål. Det kan man ikke i Arla«, siger Frederik Uhre og tilføjer henvendt til Katrine:

»Du var helt pjattet med det«.

Katrine Fynbo forklarer, at hun blev begejstret for Naturmælks koncept, fordi mejeriet både hjælper og stiller krav til deres andelshavere:

»De sender konsulenter ud for at kigge på, hvordan vi kan forbedre naturen omkring ejendommene. Vi skal have bistader, og vi kommer i staldskole med de andre andelshavere. Jeg kan godt lide tanken om, at vi bruger hinanden - og så har de vedtaget en regel om, at man ikke skyder tyrekalve. Det er også fedt, for det er det næste, som forbrugerne kommer til at spørge efter«.

Dyrevelfærd vigtigst

En malkeko skal føde en kalv om året for at producere mælk, og mens kvierne med tiden kan blive til malkekøer, er tyrekalve uønskede i mange landbrug og aflives.

Som Frederik formulerer det: »Der er ikke noget, der er mere træls end at skyde sådan en tyrekalv med flotte øjne. Bum, så ligger den der«.

Katrine ryster på hovedet ved tanken:

»Jeg går hver gang. Det er at binde penge i halen på tyrekalvene at lade dem leve. Men moralsk er det forfærdeligt at skyde dem«.

I det hele taget er det også dyrevelfærd, som optager parret mest.

»I virkeligheden handler det ikke om økologisk eller konventionel produktion. Det handler om, at vi som landmænd skal passe vores dyr ordentligt«, understreger Katrine Fynbo.

I øjeblikket er der en historisk forskel på den økologiske og den konventionelle mælkepris. En økolog tjener 56 procent mere end en konventionel landmand for den samme mængde mælk.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Det har været medvirkende til parrets beslutning om at skifte til økologisk mælk. Men de mener, at de har en fornuftig økonomi, og at de i forvejen driver et landbrug, som er 90 procent økologisk.

De har allerede køerne på græs om sommeren. Det er ellers normalt den største udfordring ved at skifte til økologi.

Eller som Frederik udtrykker det:

»Den største omvæltning for os er, at vi skal til at have flere penge for mælken. Men det skal vi nok finde ud af«.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce