Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Vokseværk. Jørn Kjær Madsen begyndte med 30 køer i 1996 - og i dag er der omkring 2.100 køer i bedriften og 40 ansatte.
Foto: GUNVALD SEBASTIAN BUUR

Vokseværk. Jørn Kjær Madsen begyndte med 30 køer i 1996 - og i dag er der omkring 2.100 køer i bedriften og 40 ansatte.

Økonomi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Konflikt kan sende 60.000 liter mælk i kloakken hver dag

Fagforbundet 3F kræver, at omkring 30 store mælkebedrifter skal indgå en overenskomst. Danmarks største producent risikerer fra næste uge at måtte smide mælken ud.

Økonomi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Hele 60.000 liter mælk kan ende i kloakken – hver eneste dag.

Det kan blive en realitet i næste uge, hvis Danmarks største mælkeproducent Jørn Kjær Madsen fastholder, at han ikke ønsker at indgå en overenskomst med fagforbundet 3F, som omfatter de 40 ansatte på hans bedrift Rønhave ved Bramming i Vestjylland.

Efter 1. februar træder LO’s sympatikonflikt i kraft, og dermed kan det være slut med, at chaufførerne i mejerikoncernen Arlas tankbiler vil hente de mange liter mælk fra de 2.100 køer, som malkes tre gange i døgnet.

Eller som Vagn Henriksen, formand for 3F’s Grønne Gruppe, formulerer det:

»Mælken bliver simpelthen ikke hentet og forarbejdet. Det kan blive den yderste konsekvens. Forhåbentlig bliver det ikke nødvendigt. Vi håber stadig på en forhandlingsløsning i løbet af denne uge«.

3F har kontaktet 30 mælkeproducenter

Jørn Kjær Madsen ønsker ikke at udtale sig, men der har været en heftig mødeaktivitet hos mælkeproducenterne. 3F’s konflikt med Madsens landbrugsbedrift Rønhave er nemlig en prøveklud på en stor offensiv, som forbundet har indledt for at få overenskomstdækket branchen.

Foreløbig har 3F henvendt sig til omkring 30 store mælkebedrifter for at indlede en dialog om en overenskomst.

»Jørn Kjær Madsen er Danmarks største mælkeproducent, så hvis vi får den løst på en fornuftig måde, håber jeg på, at vi kommer rigtig langt i dialogen med de andre mælkeproducenter om at indgå overenskomster. Det er det koncept, vi kører efter«, siger Vagn Henriksen.

Fri aftaleret

Men den holdning møder stærk modstand hos Kjartan Poulsen, formand for Landsforeningen af Danske Mælkeproducenter (LDM).

Han forstår ikke, hvorfor 3F vil have overenskomstdækket mælkebedrifterne.

»Det er fuldstændig unødvendigt. Der er ikke et problem i branchen. Vi har en fri aftaleret i Danmark, og den har fungeret i mange år i landbruget. Der er selvfølgelig også en overenskomstret, og hvis ansatte kommer og beder om det, er det fair nok. Men at 3F på et kontor i København synes, at det skal være anderledes, har jeg ingen respekt for«.

Men 3F fremhæver, at sagen med Jørn Kjær Madsens bedrift Rønhave begyndte, da flere af hans rumænske ansatte i juni sidste år selv henvendte sig til den lokale fagforening. Her fandt de ud af, at deres løn på omkring 100 kroner var en del lavere end overenskomstens mindsteløn på 135 kroner.

»Vi er bestemt ikke ude på at skabe konflikter, hvis vi overhovedet kan undgå det. Men i forhold til Rønhave var det uundgåeligt. Når man lokalt har forsøgt at forhandle siden juni sidste år, så er man på et tidspunkt nødt til at stramme til. Det bliver så nu«, siger Vagn Henriksen.

Mejerikoncernen Arla vil ikke blande sig i konflikten, selv om den omfatter koncernens største andelshaver.

»Som udgangspunkt er det en sag mellem de pågældende landmænd som arbejdsgivere, deres medarbejdere og de pågældende fagforbund. Så vi kan ikke kommentere sådan en sag yderligere. Jeg kan i øvrigt tilføje, at Arla har overenskomst med alle vores egne faglærte og ufaglærte medarbejdere på vores mejerier«, siger Theis Brøgger, pressechef i Arla.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Nervøse ansatte

Den lokale formand for 3F Kongeåen, Bjarne Jakobsen, fortæller, at de rumænere fra Rønhave, som henvendte sig sidste år, var medlemmer af fagforeningen.

»Problemet er, at de får så lav en løn, at de ikke engang kan få dagpenge, hvis de bliver ledige. Vi sendte dem derfor tilbage for at se, om de kunne forhandle noget hjem. De ansatte var nervøse for deres arbejde, og det er de stadig«, siger Bjarne Jakobsen.

Det lykkedes ikke for rumænerne at få hævet deres løn, og 3F indledte forhandlinger med Jørn Kjær Madsen for at få en overenskomst. De 40 ansatte på Rønhave består af 12 danskere og 3 ukrainere, mens resten er rumænere.

»Flere af dem, der henvendte sig, har siden meldt sig ud af fagforeningen. Vi ved godt, at hvis ansatte fra Ukraine og Rumænien bliver sortlistet på en gård, er der ingen andre landmænd, som ansætter dem«, siger Bjarne Jakobsen.

Mangler pension

Den lokale formand understreger, at konflikten ikke kun handler om løn.

»Vores samfund er ved at udvikle sig sådan, at det er nødvendigt med en arbejdsmarkedspension, når man bliver pensionist. Det gælder også udenlandske arbejdere, når de har boet her i flere år. Mange af de ansatte i Rønhave vil blive i Danmark. De er flyttet herop med kone og børn, og hele familien arbejder for landmanden. Det gør det endnu mere besværligt for dem«, siger Bjarne Jakobsen og tilføjer:

»Men vi håber og tror på, at vi får forhandlet en overenskomst igennem«.

Men mælkeproducenternes formand Kjartan Poulsen mener, at der ikke vil være plads til folk uden landbrugserfaring, hvis der kommer en overenskomst.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»I landbruget har vi gennem mange år haft en lang tradition for at ansætte folk uden kundskaber i forhold til landbrug. Det er der i hvert fald ikke plads til, hvis vi skal have overenskomster med 3F’s lønninger. Det er et spørgsmål om, hvad vi skal betale for at oplære folk, og her er 3F’s startløn for høj«.

Det argument møder ikke forståelse hos Bjarne Jakobsen:

»Vi har fra begyndelsen fået at vide, at landmændene helst vil have udlændinge, fordi de er dygtige og mere fleksible end danske ansatte. Så det lyder meget mærkeligt«.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden