Foto: Virginia Mayo/AP
Økonomi

EU: Stop for at sende penge skattefrit til Bermuda

Google-modellen, hvor kæmpeoverskud fra EU-lande ender skattefrit på Bermuda, skal standses med ny skattepakke.

Økonomi

Skattepolitik har aldrig været mere sexet«.

Det hævdede politico.eu, nyhedsmedie med fokus på EU, i sit oplæg til den pakke mod multinationale selskabers aggressive skatteplanlægning, som EU-kommissær Pierre Moscovici præsenterede i Bruxelles torsdag.

Sexet – hvorfor?

Fordi statskasserne i EU er slunkne efter en lang finanskrise, fulgt af euro-krisen.

:

Og fordi det blandt andet i denne avis er afsløret, hvordan multinationale selskaber som Pepsi, Ikea og Disney udnytter legale smuthuller i EU-landenes lovgivning, så de næsten slipper for at betale skat til de slunkne statskasser i EU.

Trendy skattetænkere

Og fordi det viser sig, at trendy virksomheder som Google, Apple og Starbucks også – med legale midler – flytter rundt på deres overskud for at undgå skat.

Som Google, der i de seneste 10 år har tjent omkring 75 milliarder kroner i Storbritannien, men ind til for nylig blot havde betalt 725 millioner kroner i skat af overskuddet:

Forretningen bliver drevet fra et irsk selskab, som betaler et Googleselskab på Bermuda store summer for at bruge Google’s patenter. På den måde havner næsten hele overskuddet fra Storbritannien på Bermuda, hvor skatten er nul.

:

I et forlig med den britiske regering accepterede Google for en uge siden at betale ekstra 1,3 milliarder kroner i skat, men stadig er skatten langt, langt under de cirka 20 procent, som virksomheder betaler i selskabsskat i Storbritannien, hvis de ikke spekulerer i at sende overskuddet rundt i verden.

EU mister milliarder

Det er præcis den slags ulighed, EU-kommissionen forsøger at gøre op med i det forslag, som blev lagt frem torsdag.

Ifølge EU’s egne beregninger går de 28 EU-lande hvert år glip af et sted mellem 370 og 520 milliarder skattekroner på grund af multinationale selskabers aggressive udnyttelse af reglerne. Eller fem gange så mange penge, som EU bruger på flygtningekrisen i 2015 og 2016, som kommissær Pierre Moscovici fremhævede som en årsag til at få forslaget vedtaget i en fart. Alle medlemslande skal sige ja, fordi skattepolitik er et nationalt anliggende, som EU ikke har lov at blande sig i.

Skatteminister Karsten Lauritzen (V), vil ikke love, at Danmark siger ja til alt.

»EU skal ikke blande sig«

»Vi skal først studere pakken nærmere. Mit udgangspunkt er, at EU ikke skal blande sig i dansk skattepolitik. Men i en globaliseret verden er det sund fornuft at skabe et fælles regelsæt for at minimere ulovlig skattespekulation, og for sikre ordentlige konkurrencevilkår i Europa«, siger skatteministeren.

Han er dog bange for, at det er gået for hurtigt i Bruxelles: Kommissionen har ikke analyseret konsekvenserne af forslagene til bunds.

:

»Det her er en del af kommissionens erklærede politik, som de af politiske grunde har travlt med at indfri. Men nogle gange er det en god ide at skynde sig langsomt for at sikre, at konsekvenserne er ordentligt belyst«, siger Karsten Lauritzen og lover, at Danmark vil stille det krav, når sagen første gang skal diskuteres gang på økonomi- og finansministermødet 12. februar.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Frygter hastværk

Det glæder Kent Damsgaard, vicedirektør i industriens organisation, DI.

»De overordnede formål kan vi kun bakke op, danske virksomheder har en klar interesse i fælles minimumsregler tværs over EU, og en effektiv kontrol med, at reglerne bliver fulgt.

Men vi hejser flaget rimeligt kraftigt, når man på et så teknisk område som dette lægger forslag frem, som nærmest ikke er konsekvensvurderet – så hellere bruge et halvt år mere på at lave det færdigt«, siger Kent Damsgaard.

Standser ikke skattetænkning

Bjarne Gimsing, partner i revisionsfirmaet EY og formand for skatteudvalget i FSR danske revisorer, vurderer, at forslaget er vidtgående, men at det er fornuftigt, at man med forslaget koordinerer og harmoniserer tiltagene på vejen mod en mere retfærdig skat for selskaber i EU. Danmark har allerede regler, som ligner nogle af forslagene, og de har virket udmærket, siger han.

»Begrænsningen ligger i, at dette gælder for EU-medlemslande, og der er stadig en verden udenfor EU. Så det er nok ikke realistisk at tro, at den aggressive skatteplanlægning forsvinder fuldstændig, hvis forslagene gennemføres«, siger Bjarne Gimsing.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden

Annonce