Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Endelig. Bakket op af et enigt Folketing tænder skatteminister Karsten Lauritzen nu det grønne lys for en ny uafhængig skatteombudsmand.
Foto: MARTIN LEHMANN

Endelig. Bakket op af et enigt Folketing tænder skatteminister Karsten Lauritzen nu det grønne lys for en ny uafhængig skatteombudsmand.

Økonomi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Nu får danskerne en ombudsmand, der skal holde Skat i ørerne

Enigt Folketing bag oprettelsen af ny ombudsmandsfunktion under Folketingets Ombudsmand.

Økonomi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

I årevis har politikere og skatteeksperter efterlyst en uafhængig skatteombudsmand, der kan hjælpe de borgere, der føler sig kørt over, trynet eller tromlet af skattevæsnets afgørelser.

Nu sker det.

Skatteminister Karsten Lauritzen (V) er - med godkendelse fra folketingets øverste ledelse - klar til at oprette en særskilt og uafhængig skatteombudsmand i tilknytning til Folketingets Ombudsmand.

Målet er en markant styrkelse af skatteborgernes retssikkerhed.

Større tryghed hos borgerne

»Det her handler om at skabe mere retssikkerhed for både borgere og virksomheder, vi skal være sikre på, at sagsbehandlingen er korrekt ude hos Skat, og det kan denne funktion være med til at sikre«.

»Og jeg er meget tilfreds med, at det er et enigt Folketing, der står bag denne model, hvor det bliver en ombudsmandsfunktion i tilknytning til Folketingets Ombudsmand, der i forvejen beskæftiger sig med skat i dag. Dertil kommer, at Folketingets Ombudsmand har en meget stor grad af troværdighed og de rette muskler til at få offentlige myndigheder til at overholde de forvaltningsretlige regler til punkt og prikke«, siger Karsten Lauritzen til Politiken.

Ministeren kalder beslutningen en landvinding for skatteborgernes retssikkerhed. Den vil skabe større tryghed for borgerne i mødet med skattesystemet – og i sidste ende være med til at øge tilliden til hele skattesystemet, mener ministeren.

Skat har ellers sin helt egen borger- og retssikkerhedschef, men den konstruktion har udløst masser af kritik. Det duer ikke, at retssikkerheden alene er lagt i hænderne på Skats interne ombudsmand, lyder kritikken, der blandt andre har været fremført med stor kraft af den århusianske skatteadvokat, Torben Bagge:

»Vi har løbende 800-900 skatteretlige klagesager, der holder 14 jurister beskæftiget fra morgen til aften. Der er rigtig mange sammenstød mellem borgere og skattemyndigheder, og vores indtryk er også, at der er sket en vis forråelse af afgørelserne. Skat er et af de tungeste forvaltningsområder, vi har, og afgørelserne går meget tæt på borgerne. Her er det afgørende, at skatteområdet får sin egen ombudsmand, der løftes ud af Skat, væk fra den myndighed, der skal vurderes«, sagde Torben Bagge, da forslaget om en uafhængig skatteombudsmand senest blev debatteret og skudt ned af daværende skatteminister Holger K. Nielsen (SF) i foråret 2013.

Nye opgaver til Skats retssikkerhedschef

Nu får skatteområdet en uafhængige ombudsmand, og derfor er det også naturligt at gentænke den rolle, Skats egen retssikkerhedschef skal spille i fremtiden, lyder meldingen fra Karsten Lauritzen:

»Jeg mener fortsat, der skal være en retssikkerhedschef i Skat, men vi skal have justeret på opgaveporteføljen. Vi skal se på, om vi får nok ud af de ressourcer, der er sat af, og om der skal være mere synlighed omkring Skats retssikkerhedschef«, siger ministeren.

Vi kan jo se af borgeren næsten altid taber tvisterne mod skattemyndighederne, Vi mangler en vagthund, der med den fornøden indsigt kan kontrollere om det nu også er rimelige afgørelser, der bliver truffet

»Vi har haft rigtig mange svære sager på skatteområdet igennem de sidste par år. Derfor er jeg meget tilfreds med, at vi nu er klar med en oprustning, som vil stille borgerne stærkere. For mig er uafhængighed og kompetencer nøgleordene. Derfor får vi nu en styrket uafhængig instans – placeret uden for skattesystemet – som kan holde et vågent og kritisk øje med skatteborgernes retssikkerhed«, siger han.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Ifølge Thomas Rønfeldt, lektor i skatteret ved Aalborg Universitet er en uafhængig ombudsmand et stort fremskridt for skatteborgernes retssikkerhed, men det er helt afgørende, at den nye ombudsmand får mulighed for at gribe ind mod forkerte skatteafgørelser.

Bedre klagemuligheder på vej

»Og så er det vigtigt at den nye ombudsmand får en konkret indsigt i skatteretten, for vi kan jo se, at borgeren næsten altid taber tvisterne mod skattemyndighederne. Vi mangler en vagthund, der med den fornødne indsigt kan kontrollere om det nu også er rimelige afgørelser, der bliver truffet - og om loven bliver fortolket anstændigt i forhold til grundlæggende principper for retssikkerhedr«, siger han.

Karsten Lauritsen har denne kommentar til den melding:

»Ombudsmanden kan jo ikke omgøre en sag, men han kan sende en sag tilbage til Skat og bede om at få den genbehandlet, og så er det vigtigt for mig at sige, at det ikke hidtil har været muligt at klage direkte til Folketingets Ombudsmand over en skattesag, det skal vi selvfølgelig have lavet om«, siger ministeren.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden