Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

USA hepper på modstandere af ny russisk gasledning

Den planlagte Nord Stream 2 ned gennem Østersøen er i modstrid med både EU’s energipolitik og støtten til Ukraine, siger amerikansk viceminister.

Økonomi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Den amerikanske viceminister Robin L. Dunnigan var forleden i København på sine rejser rundt i Europa for at advare mod en ny russisk gasledning på bunden af Østersøen, Nord Stream 2.

Det ville være synd at sige, at hendes ord foreløbig er faldet på stengrund.

Otte østeuropæiske lande har skriftligt advaret mod projektet, EU’s formand, Donald Tusk, kalder det i strid med EU’s energipolitik, og EU’s energikommissær Maros Sefcovic har advaret den tyske økonomiminister og vicekansler, Sigmar Gabriel, mod at godkende den nye rørledning til omkring 75 milliarder kroner.

Det amerikanske udenrigsministerium har et særligt energidepartement, som Robin Dunnigan er chef for, og i København mødtes hun både med Energistyrelsen og Udenrigsministeriet.

I strid med EU’s politik

»Planerne om Nord Stream 2 går helt på tværs af både EU’s energipolitik og EU’s og USA’s fælles bestræbelser på at hjælpe Ukraine«, sagde Robin Dunnigan i et eksklusivt interview med Politiken.

»EU satser på både at diversificere mellem forskellige energiformer – gas, olie, el og vedvarende energi som sol og vind – og mellem leverandører. Her passer Nord Stream 2 ikke ind. Det er samme energiform – gas – fra samme leverandør – Rusland – blot gennem nogle nye rør. Det er helt klart i strid med EU’s satsning på at gøre sig mere uafhængig af både bestemte energiformer og bestemte leverandører«.

Dertil kommer, siger Robin Dunnigan, at »der ikke ser ud til at være økonomi i projektet. Den eksisterende ledning Nord Stream, udnyttes ikke fuldt ud, så hvorfor skal man så fordoble kapaciteten?«.

Men USA har også en helt anden bekymring – nemlig at Nord Stream 2 vil få massive negative følger for Ukraine.

»Bygges Nord Stream 2, bliver Rusland i stand til helt at stoppe leveringen af gas til Vest- og Sydøsteuropa gennem Ukraine. Ukraine får en transitafgift. Stopper transitten af russisk gas, mister Ukraine 15 mia. kroner om året. Så hvis EU går med til Nord Stream 2, støtter Vesteuropa Ukraine med den ene hånd og kvæler det med den anden«.

Ukraine var også på hendes dagsorden i København, hvor Danmark »er en vigtig partner, når det drejer sig om at øge energieffektiviteten og energiproduktionen« i det krisehærgede land.

»Vi håber, at Ukraine om fem år kan klare sig uden energiimport, men transitafgifterne vil stadig være vigtige«.

Strejfer Danmark

Rørledningen kommer til at strejfe dansk territorium ved Bornholm, og statsminister Lars Løkke Rasmussen er godt klar over, at det ikke bliver en almindelig forvaltningssag, når der formentlig i 2017 kommer en ansøgning:

»Projektet kræver en dansk miljøgodkendelse. Vores udgangspunkt er, at vi behandler en ansøgning efter reglerne. Men jeg har et meget skarpt øje for, at der også er en geopolitisk dimension her«, sagde han efter et EU-topmøde før jul. På mødet vedtog EU’s ledere, at alle ny infrastrukturprojekter – herunder Nord Stream 2 – skal opfylde kravene i EU’s energipolitik.

Nord Stream 2 er omstridt i Tyskland. Sigmar Gabriel har på grund af modstanden i EU på et møde i Moskva lovet at behandle projektet som et internt tysk anliggende. Gabriel regnede formentlig med, at mødet var fortroligt, men et referat blev lagt ud på Kremls hjemmeside.

Forbundskansler Angela Merkel mener som sin vicekansler, at det er et privat projekt: »Vi har ikke fremmet dette projekt, og samtidig gør vi ikke noget for at forhindre det«.

Den britiske energiekspert professor Alan Riley fra City Law School i London forstår ikke den tyske regering:

»Man må jo spørge sig selv, hvordan bygningen af en direkte forsyningsforbindelse for 55 mia. kubikmeter russisk gas til Tyskland hjælper Europa til bedre forsyningssikkerhed«, sagde Riley for et par uger siden.

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden