Pressemøde. Arla afholdt i dag pressemøde. Her ses Åke Hantoft, der er bestyrelsesformand.
Foto: Jens Dresling

Pressemøde. Arla afholdt i dag pressemøde. Her ses Åke Hantoft, der er bestyrelsesformand.

Økonomi

Arla bløder: Laver masser af mælk, men lave priser presser omsætningen

2015 var et elendigt år for Arla, der ejes af 12.500 mælkeproducenter.

Økonomi

Arla sendte sidste år 12,5 milliarder kilo mælk ud til forbrugerne. Det er 800 millioner kilo mere end året før. Alligevel faldt både omsætning og indtjening hos mejerigiganten som en direkte konsekvens af de lave mælkepriser, viser regnskabet for 2015, som blev præsenteret i går.

Vi vidste, at 2015 ville blive et hårdt år på alle markeder, og det var det

Groft sagt handler det om udbud og efterspørgsel.

EU’s mælkekvoter, der havde til formål at begrænse produktionen af mælk i EU, ophørte i maj sidste år, og siden er produktionen steget med 5 - 10 procent. Men det er efterspørgslen ikke - tværtimod. Derfor er markedet blevet oversvømmet af mælk, og det er den væsentligste grund til, at mælkepriserne er faldet støt gennem 2015, mener Palle Jakobsen, ejer og stifter af rådgivningsvirksomheden agrocom.dk.

»Hvis udviklingen skal vendes, er det afgørende, at der sker en opbremsning i produktionen. Arla kan ikke hænge sin hat på, at efterspørgslen stiger«, siger han.

Efterspørgslen på mejeriprodukter er negativt påvirket af det russiske handelsembargo og svagere efterspørgsel fra Kina, hvor økonomien har svært ved at finde formen. Også i Mellemøsten, der anses som et vækstområde for Arla, er efterspørgslen negativt påvirket af de lave oliepriser, der går hårdt ud over økonomien og dermed købekraften i disse lande.

Omsætning og indtjening dykker

Arlas samlede omsætning faldt sidste år med 3,3 procent i forhold til året før, og indtjeningen var endnu hårdere ramt. Indtjeningen hos Arla opgøres som den værdi, Arla har skabt for andelshaverne per kilo mælk. Den udgjorde sidste år 251,4 øre per kilo mod 310,9 øre per kilo i 2014, hvilket er et fald på 19 procent.

Og det gør rigtigt ondt på Arlas ejere, mælkeproducenterne, i øjeblikket. Ifølge landbrugets rådgivningscenter, Seges, taber fire ud af fem danske mælkebønder i øjeblikket store penge hver eneste dag, og mange har været tvunget til at dreje nøglen om.

»Mælkeproducenterne styrtbløder. Mange lever på pengeinstitutternes nåde, og der er gang i et benhårdt udskilningsløb«, siger Palle Jakobsen.

MØD STORBONDEN:

Peder Tuborgh, administrerende direktør i Arla, lægger heller ikke skjul på, at 2015 har været noget af en prøvelse.

»Vi vidste, at 2015 ville blive et hårdt år på alle markeder, og det var det«, siger han i en kommentar til regnskabet og understreger, at heller ikke 2016 bliver nogen dans på roser for mejerigiganten.

»Vi har en særdeles vanskelig opgave foran os i 2016, da den globale mælkeforsyning stadig vil være større end efterspørgslen«, lyder det fra direktøren.

Han forventer dog, at det markedet vil tage en mere positiv drejning i anden halvdel af 2016.

Ny strategi

Arla præsenteret for nylig sin 2020-strategi, der skal sikre fremtidig vækst.

Der er i strategien fokus på, at Arla skal øge væksten på marekederne uden for EU, og at organisationen skal trimmes. Det betyder blandt andet, at man vil afskedige 500 af koncernens 7000 funktionærer En stor del af dem skal formentlig findes i Danmark, hvor Arla i dag har 2500 funktionærer ansat.

Også i koncernledelsen skal livremmen spændes ind, så den fremadrettet består af 7 personer. Det er to færre end hidtil.

Den nye organisation skal efter planen være på plads d. 1. april i år.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Oscarvært - det værste job i byen
    Hør podcast: Oscarvært - det værste job i byen

    Henter…

    På søndag er der Oscar-uddeling i Los Angeles. Og for første gang siden 1989 vil showet finde sted uden en vært – et job, som bliver kaldt det værste i Hollywood i øjeblikket. For i en tid, hvor alt er syltet ind i værdipolitiske diskussioner, kan ingen længere samle os alle i et fælles grin.

  • Kvinder efter flugt fra Baghouz i det østlige Syrien. Foto: Fadel Senna / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Hvad skal vi gøre med syrienskrigerne, deres koner og børn?
    Hør podcast: Hvad skal vi gøre med syrienskrigerne, deres koner og børn?

    Henter…

    USA’s tilbagetrækning fra Syrien har gjort spørgsmålet om de danske IS-krigere højaktuelt. Skal vi tage dem hjem igen, efter at de har kæmpet for et verdensomspændende islamisk kalifat? Og har vi en forpligtelse over for de danske børn, der er blevet født undervejs i kampene?

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Overgreb i Guds navn
    Hør podcast: Overgreb i Guds navn

    Henter…

    I morgen byder pave Frans flere end 100 højtstående biskopper fra hele verden velkommen til topmøde i Vatikanet. Emnet øverst på dagsordenen er seksuelle overgreb mod børn begået af katolske præster. Men kan paven forhindre flere overgreb? Og er der overhovedet en fremtid for den katolske kirke?

Forsiden

Annonce