Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Økonomi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Rapport: Russisk gas er overflødig

Energieksperter råder EU til i stedet at bruge de enorme mængder af spildvarme fra kraftværker.

Økonomi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Uden større anstrengelser kan EU skære så meget ned på energiforbruget, at det svarer til hele importen af russisk gas.

»Det drejer sig om at udnytte spildvarmen fra de mange kraftværker. I øjeblikket forsvinder den bare op i den blå luft eller ud i havet«, forklarer lektor David Connolly, Aalborg Universitet.

Han er talsmand for Heat Roadmap Europe, en international arbejdsgruppe af energieksperter, der netop har udgivet en rapport om perspektiverne ved at udnytte spildvarmen.

I danske ører lyder det måske mærkeligt, men hidtil har ingen interesseret sig for at bruge spildvarmen

»I danske ører lyder det måske mærkeligt, men hidtil har ingen interesseret sig for at bruge spildvarmen«, siger David Connolly, der selv er irsk og netop har forsøgt at overbevise ejerne af kraftværkerne i Dublin, at de hælder millioner af euro direkte ud i bugten. »De anede det ikke«.

LÆS OGSÅ

»Spildvarmens potentiale har bl.a. været overset, fordi man ikke havde ordentlige data. Man vidste ikke, hvor meget energi der gik til spilde, og man havde ikke overblik over energiforbruget ved opvarmning. For eksempel kræver opvarmningen i Stockholm kun 30 pct. mere energi end i Rom eller Paris«.

Skær ned på energiforbruget

Men nu har ekspertgruppen analyseret forholdene i lande med vidt forskelligt energiforbrug: Tjekkiet, Kroatien, Italien, Rumænien og Storbritannien.

Konklusionen er helt klar. Ved at investere i fjernvarme i byerne kan EU for det første skære ned på energiforbruget. Da der især bruges gas til opvarmning, kan man skære et årligt gasforbrug, der svarer til importen af russisk gas, væk.

For det andet kan man skære ned på det samlede forbrug af fossilt brændsel og derfor også på udslippet af CO2. For det tredje vil det betyde en lavere el- og varmeregning for de almindelige borgere.

»Skal man bygge et fjernvarmeanlæg fra grunden, er det naturligvis dyrt. Men her er varmekilden, kraftværket, der jo i forvejen. Når man skal bygge ledningsnettet ud til forbrugerne, er det en ganske stor investering, men til gengæld holder ledningerne i 40 år. Dertil kommer, at man jo kan starte med at tilslutte de store forbrugere som hospitaler, skoler og kontorbygninger«, siger David Connolly.

LÆS KLUMME

»I skal huske, at mens 90 procent af husene i København varmes op med fjernvarme, er det næsten 0 i London og Bruxelles. Her skal der ikke bygges ny kapacitet – kun et ledningsnet. Der er mange lavthængende frugter«.

»Dertil kommer«, fortsætter David Connolly, at »i øjeblikket lukker det ene gasfyrede kraftværk efter det andet i europæiske storbyer, fordi de ikke kan konkurrere med de kulfyrede. Det er miljømæssigt en katastrofe, for gas forurener mindre end kul. Men hvis man nu udnyttede spildvarmen i disse kraftværker, ville de sælge både el og varme og på den måde kunne konkurrere med de kulfyrede«.

Når der er så store fordele, hvorfor har man så ikke gjort noget ved det noget før?

»For det første anede man det ikke. Ingen har regnet på det før nu. Når man bor i et varmt land, hvor solen skinner det meste af året, tænker man ikke så meget på varmeregningen som i Sverige. For det andet har man overset det lovgivningsmæssigt. Spildvarme er bare noget, der er der. Så der er masser at tage fat på«.

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden